Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til denne naaede man gennem en Trappe i
Pyramiden. Foran Obelisken — Gudens Symbol —
stod Alteret. Amenhotep IV’s Aton-Templer er
en direkte Efterligning af det 5. Dynastis
Soltempler, kun mangler Obelisken. Uden for
Indhegningen laa Solens i Murværk opførte
hellige Baad. (For det religionshistoriske jfr.
ægyptisk Religion; L. Borchardt
v. Bissing, »Das Re-Heiligtum des Königs
Ne-Woser-re« [Berlin 1905]). Om det mellemste
Riges Templer vides intet; de talrige Rester
giver et godt Indblik i det ny Riges; jfr.
Bygningskunst. (Borchardt, »Zur
Baugeschichte des Amon-Tempels v. Karnak«
[Leipzig 1905]).
Grave. Om forhistoriske Grave se ovenfor.
I den begyndende historiske Tid afveg
Gravenes Form ikke meget fra de forhistoriske. For
at beskytte Liget mod nedstyrtende
Sandmasser lagdes det, stadig sammenbøjet, i en
Trækiste, eller der blev anbragt et stort Kar over
det. Ejendommelige Gravskikke fra den
protohistoriske Tid afviger fra, hvad der var Brug
i historisk Tid. Undertiden blev Liget
halshugget eller parteret og bisat i Agerlandet,
efter nogen Tids Forløb blev det atter optaget,
Benene befriet for Kødrester og begravet i
Gravpladsen mod Vest. Vigtig var Bevarelsen
af Kraniet. Oprindelig var der ingen Kultus
forbundet med Gravene, det regelmæssige
Dødsoffer blev udført ved Graven, og Dødsgaverne
nedlagt i denne. Om Grave fra historisk Tid
jfr. Artiklerne Bygningskunst,
Mastaba, Mumie etc., Pyramide. (Litt.:
Garstang, Burial Customs of Ancient Egypt
[London 1903] [særlig for det mellemste Rige];
Davies & Gardiner, The tomb of
Amemhât [London 1915]; N. de G. Davis, The
Rock-Tombs of el-Amarna, I—VI [London
1903—08] [nye Rige]; E. A. Wallis Budge, The
Mummy Chapters on the funeral Egypt. Arch.
[2. Udg., Cambridge 1926]).
Keramik, Glas og Fajance i
dynastisk Tid. Det gamle Riges Keramik er i
Udførelse og Teknik et Tilbageskridt
sammenlignet med den prædynastiske Tids. Der
forekommer nu store Kar, de spidsbundede er
fremherskende; de anbragtes i et Stativ, eller
ogsaa boredes den spidse Ende ned i det løse
Sand, der dannede Gulvet i Forraadskamrene.
I det 4.-6. Dynasti reduceredes de store Kar.
Mindre Skaale er den hyppigst forekommende
Keramik. Under det 12. Dynasti er
Keramikken haard med graalig Farve. Karrene har
hyppigst afrundet Bund, Overfladen er ofte
prydet med et indridset Mønster. De store
Forraadskar har ret snæver Munding, i disse er
Materialet som Regel lysebrunt. Under det 18.
Dynasti er Leret atter blødere. Hyppig er
Overfladen af Karrene prydet med paamalet
Ornamentik; oprindelig en rød Linie langs
Mundingen. Under Thotmes III er røde og sorte
Linier hyppige, Farverne forøges senere med
blaat. Den naturalistiske Strømning i ægyptisk
Kunst under det 18. Dynastis senere Konger
faar ogsaa Betydning for den keramiske
Dekoration. Ornamentikken udstrækkes over hele
Karrets Overflade og ordnes i Baand.
Lotusblade og Palmetter er et hyppigt Ornament
paa Kar fra denne Tid. Under Indflydelse af
syrisk Keramik bliver Hanke almindelige paa
ægyptiske Lervarer. De sidste Udløbere af
denne naturalistisk-geometriske Stil findes i
degenereret Form paa Kar fra Ramessiderne.
Under Slutningen af det 18. og i det 19.
Dynasti opstaar en haard, tykvægget, men dog let
Vare, der anvendes til finere Keramik. I de
følgende Perioder — lige op til Saitertiden —
frembringes intet nyt i ægyptisk Keramik. Med
den stadige Handel paa Grækenland kommer
den ægyptiske Keramik under Indflydelse af
den græske. Ægyptisk Keramik bliver
tyndvægget, Overfladen glat; Leret er fint;
Formerne er faa, cylindriske Kar er hyppige, paa
større Kar ses ofte cylindriske Halse. Den
almindelige Vare i Ptolemæertiden, Kar med
lav Hals og smaa Øren, begynder under
Saïtertiden. Den romersk-ægyptiske Keramik
kendes ved dens riflede Overflade; store Kar er
tykvæggede, Leret brunt og groft, i mindre
Kar er Væggene tynde og Leret brunt. (En
historisk Fremstilling af ægyptisk Keramik
mangler. Jfr. v. Bissing, »Tongefässe«
[Catalogue general du Musée du Caire] [Wien 1913];
Petrie, Dendera [London 1900]; samme,
Six Temples at Thebes [London 1897];
samme, Hawara [London 1889]).
Kunsten at glasere Lervarer kendes i
Ægypten fra den forhistoriske Tid. De ældste
Prøver er glaserede Perler fra ældre forhistoriske
Grave. Under de første Dynastier bryder
Glasuren pludselig igennem. Forskellig farvet
Glasur anvendes sammen. Under det 12. Dynasti
var Glaseringen tynd; den tiltager i Tykkelse
under det 18. Dynasti. Amarnatiden er den
ægyptiske Glasurs Kulmination. Farveskalaen
udvides, ved Siden af gamle Farver: blaa og
rød, træder nu violet, gult og hvidt. Under
Indflydelse af Grækerne bliver Glasuren i
Sentiden særdeles tynd, under Romertiden grov og
tyk, men i prægtige Farver. Glaserede Varer
betegnes ægyptisk Fajance. Som
Grundmateriale anvendes et hvidt, sandigt Kiseller,
en fin lysegraa Masse af pulveriseret Kalksten.
Glasuren — Glasstøv — brændtes paa ved
Hjælp af et alkalisk Salt. Glaseret Keramik har
til alle Tider været hyppig i Ægypten,
fremhæves skal blot en blaagrøn Vase med sort
Tegning, der er hyppig under det nye Rige.
Fajanceperler, i brede Halsbaand, i enkelte
Kæder, hører til de hyppigst forekommende
Smykker. Fajanceplader anvendes i stor
Udstrækning til Vægbeklædning (Fig. 24). Et
Kammer i Trinpyramiden ved Sakkara har
bevaret den oprindelige Beklædning; fra Rameses
III’s Tid haves Rester af lignende
Vægbeklædning fra hans Palads og Tempel i
Tell-el-Jehudi.
Til det mellemste Rige var Glasset en
uigennemsigtig Masse i brogede Farver; klart
Glas fremtræder under det 18. Dynasti. I blød
Tilstand bearbejdedes Kar, Perler, Amuletter;
Indlæg for at efterligne Ædelstene er hyppige.
De brogede smaa Vaser (Fig. 25) og Perler af
forskellig farvet Glas fremstilledes ved at
bygge dem op af forskellig farvede Glastraade
uden om en Kerne af henholdsvis Kiseller og
Kobbertraad. Glasblæsning optræder først i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
