Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægypten under den hellenistiske Tid. (Kisa,
»Das Glas im Altertum«, I; Parodi, La
verrerie en Égypte [Kairo 1908]).
Stenkar fra forhistorisk Tid er omtalt
ovenfor. Under det 1. Dynasti forsvinder de haarde
Stenarter, den bløde Alabast vinder frem.
Under Pyramidetiden er Diorit og Skifer ene ved
Siden af denne. Fra det 12. Dynasti anvendes
Alabast næsten alene. Kalkstenen, der træder i
Brug under det 13. Dynasti, trænger aldrig
rigtig igennem. Stenkarrenes Former følger
Lerkarrenes. Under det 18. Dynasti naar
Bearbejdelsen af Alabasten sit Højdepunkt (Fig. 26).
Ægypten var i Oldtiden ikke saa træfattigt
som nu. De tidlige Dynastiers Grave er rigt
udstyrede med Træ. »Manden med Kongens
Økse« er Titlen paa en af de højeste
Embedsmænd i det tidlige historiske Ægypten og viser
Betydningen af Tømmerhaandværket. Tidligt
maatte dog Ægypten indføre Træ. Snofru, 3.
Dynasti, importerede i et Aar 40 Ladninger
Ceder fra Libanon. Træ anvendte Ægypterne
til Skulptur, endog til Figurer i
Legemsstørrelse. Den ringe Kvalitet Træ, der stod til
Raadighed, nødvendiggjord« ved større Ting
en stærk Sammenflikning, hvad der bidrog til
at reducere Træskulpturen til Statuetter. En
særlig Gruppe inden for Træskulpturen
udgøres af de elegante og sikkert komponerede
Parfumeskeer, hvorpaa Fig. 27 er en god
Prøve. Meget af det bevarede Snedkerarbejde
er af funerær Oprindelse: Mumiekister (s. d.),
Katafalker, de forskellige mindre Kister til
Opbevaring af Gravgodset. Lige saa lidt som i det
moderne Ægypten var Møbler talrige i det
gamle. Hos Fattige fandtes kun et Par Maatter,
hos Middelstandsfolk nogle Kister og Skamler;
kun hos Overklassen forekom Senge, Stole
(Fig. 28), Borde etc. Brædderne er samlet ved
Hjælp af Trænagler. Møblerne var polerede og
malede med livlige Farver. Lige fra det 5.
Dynasti kendtes Inkrustation af farvet Træ,
Emalje, Glas etc.
Fra den tidligste Periode i Ægyptens
forhistoriske Kultur blev Kobberet anvendt.
I ældgamle Grave er der fundet Kobbernaale,
hvormed Klædningen er holdt sammen over
Skulderen, noget yngre er Mejsler, Huløkser
og Harpuner, endnu senere spinkle Naale, alt
forarbejdet ved Udhamring. Op til det 12.
Dynasti har Kobberet kun indeholdt lidt, vel nok
naturlig, Tilsætning af andre Metaller. Fra det
12. Dynasti anvendes Bronze, Legering af
Kobber og Tin. Tinindholdet svinger under det
12. Dynasti 2—10 %, under det 18. Dynasti
8—10 %. Oprindelig hentede Ægypterne
Kobberet fra Sinai, siden det 18. Dynasti
importeredes det hovedsagelig fra Kypern. Lige op
til Sentiden befandt Ægypten sig i en
Bronzealder, skærende og huggende Vaaben var af
dette Metal; Dolke, Sværd (der først trænger
igennem under det nye Rige), Lansespidser,
Økser etc. var forarbejdet af dette Metal. I
Forbindelse med de her nævnte Vaaben kan det
anføres, at Ægypterne som Fjernvaaben havde
Pil, Bue og Kastespyd, paa Jagt anvendtes en
Træbumerang; Dækvaaben var foroven
afrundede, forneden lige afskaarne Skjolde.
Stridsvognen kommer til Ægypten c. 1700 med Indfaldet
af de asiatiske Hyksos. (W. Wolf, »Die
Bewaffnung des altägyptischen Heeres« [Leipzig
1926]).
Fra den tidligste historiske Tid
forarbejdedes Kobberkar. Billeder af saadanne ses paa
Narmers Palet, og Stykker er fundne i
Kongegrave. Mesterværket i Kobberets Forarbejdelse
under det gamle Rige er den legemsstore
Kobberstatue af Kong Pepi og Statuetten af hans
Søn. Krop og Lemmer er hamret Kobber,
drevet over en Trækerne, de øvrige Dele støbt,
antagelig med cire perdue. Fra det
begyndende mellemste Rige haves Prøver paa støbt
Kobber, fra det mellemste Rige haves kun faa
Kobbersager, nogle Støbeforme er fremdraget
i Kahun; de er af brændt Ler, det indre
dækket med fin Lerjord og Aske. Under det 18.
Dynasti fremstilledes Kar af Bronze; for at
styrke de tynde Vægge i Karrene forsynedes
de ofte med vertikale Ribber (Fig. 29).
Støbning af Bronze foretoges regelmæssig med cire
perdue; en Kerne af sværtet Sand findes ofte i
Støbningen. For at styrke de støbte Bronzer,
hvis Vægge hyppigt var meget tynde, støbtes
de over en Jernkerne. I Sentiden prydes
Bronzefigurer undertiden med Inkrustation af
Traade af Guld og Sølv.
Jernet optræder først sent i Ægypten. De faa
Eksempler, der kan paavises af Brugen af
dette Metal før Sentiden, er uden praktisk
Betydning. Et i Boghaz-kiøi fundet Brev fra
Hetitterkongen til Rameses II viser, at endnu paa
denne Konges Tid var en Sværdklinge af Jern
en stor Sjældenhed i Ægypten. Først fra det
7. Aarh. f. Kr. spiller Jern en Rolle. Fra denne
Tid haves endnu en lille Jernkniv med
Haandtag af Bronze; det sidste Metal var mindre
kostbart end det første. Under kulturel
Indflydelse af Grækernes Handelskolonier i
Naukratis og Dafne tiltager Jernet i Betydning og
fortrænger Bronzen til Brug for skærende
Redskaber.
Guld er i Ægypten — som i de fleste andre
Kulturer — det ældste kendte Metal. I
forhistorisk Tid er der gjort Brug af det. Guld
forekommer ikke i Ægypten, det blev bragt til
Landet fra Nubien og Lilleasien. Asiatisk Guld,
der indeholder c. 10 % Sølvmalm, kan spores
allerede fra det 1. Dynasti; Hovedmængden
kom dog fra Nubien, og det politiske Forhold
mellem disse Lande maa ses ud fra disse
Omstændigheder (jfr. Ægyptens Historie).
I den forhistoriske Tid anvendtes Guld som
Kant paa Stenkar; Haandtaget paa Flinteknive
blev undertiden dækket af et Guldblad, prydet
med drevne Figurer. Dronning Zer’s Armbaand
er en god Prøve paa ægyptisk Juvelérkunst
under tidlig historisk Tid. Højdepunktet naar
denne under det 12. Dynasti med de 3 i Dashur
fundne Brystsmykker (Fig. 30, jfr. i Fig. 31 et
lgn. Stk. fra Rameses II’s Tid) og de 2
Diademer. Juvelerarbejde med Inkrustation haves
fra det nye Rige, forskellige Armbaand og
Brystsmykker, Kong Ahmes’ Pragtvaaben (Fig. 32)
etc. Pragtstykker af Guldkar kendes fra det nye
Rige, oftest er de som Bronze- og Sølvkarrene
forsynede med vertikale Ribber (Fig. 33). De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
