- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhundreder. Under det 18. Dynasti, der som
det 12. havde hjemme i Theben, øgedes
Amon-Ra’s Magt og Rigdom. Amon-Ra, Gudernes
Konge, var gennem de følgende Perioder
Herskeren i det ægyptiske Panteon, han dyrkedes i
de fleste ægyptiske Templer. Hovedparten af
Erobringstidens Krigsbytte og Tribut tilfaldt, i
Form af Løsøre og Jordegods, Amon. Thotmes
I paabegyndte Ombygningen og Udvidelsen af
Gudens fra det mellemste Rige stammende
Tempel i Karnak, der gennem de senere Herskeres
Tilbygninger blev Ægyptens mægtigste
Bygningsmonument. Det thebanske
Amonspræsteskabs Magt forøgedes, det traadte i Opposition
til Farao og søgte at gøre sig uafhængig af den
kgl. Magt. Amenhotep IV’s mislykkede Forsøg
paa at bryde Amon-Ra’s Magt (se ndf.) førte
kun til en ny og yderligere Forøgelse af
Gudens — og hans Præsteskabs — Magt (jfr.
Ægyptens Historie). Rameses III byggede i sin
Regeringstid paa 65 Amonstempler, deraf 9
uden for Ægypten i de ægyptiske Lydlande; i
Nubien og Syrien, var hans Kultus blevet
udbredt under det 18. Dynastis Erobrerkonger.
Under det nye Riges senere Tid blev den
regerende Dronning Amon-Ra’s Ypperstepræstinde
og som saadan Gudens jordiske Gemalinde,
Ypperstepræstens Hustru hans første
Konkubine. Under Forfaldstiden var Stillingen som
»Gudens jordiske Hustru« ikke repræsenteret
af Dronningen, men af en Prinsesse af det
kgl. Hus. Under Sentidens Kampe om Magten
var denne indflydelsesrige Post Genstand for
mange Intriger, idet ethvert nyt Kongehus
sørgede for at faa sine Medlemmer til at beklæde
den. I den thebanske Teologis Gudekreds var
Amon-Ra’s Gemalinde Mut ɔ: Moder. Man har
i hende villet se en konstrueret Guddom. I
Amenhotep III’s Mut-Tempel i Karnak
fremstilles Gudinden med Løvehoved, hvad der
bringer hende i Forbindelse med Gudinderne
Sekhmet og Bast, og hun bør maaske opfattes som
en Lokalform for disse. Gudinden Amenet ɔ:
den kvindelige Amon er en blodløs teologisk
Konstruktion, der aldrig har nydt nogen
Kultus. Det sidste Led i den thebanske Triade var
oprindelig Month, der hørte hjemme i
Hermonthis, en Solgud, der senere fik Ry som
Krigsgud; i det nye Rige fortrængtes han af
Maaneguden Khonsu (der ofte identificeredes
med Thot). Khonsu er ogsaa Dødegud. Efter
det politiske Sammenbrud af Amonspræsternes
Magt blev Khonsu, der i Sentiden spaltedes i
to Former, den mest dyrkede Gud i Theben.

Ved Siden af de her nævnte Guddomme staar
en Række, der som disse hører med til det
ægyptiske Panteons ældste Bestanddele, men hvis
Naturer skjuler sig i Urtidens Mørke, og over
hvilke Teksterne kun lader enkelte Strejflys
falde. Ptah i Memfis og Khnum i Elefantine
betegnes begge som Altets Skabere. Ptah har
en ensom Stilling blandt Ægyptens Guder, men
den teologiske Spekulation har ogsaa om ham
faaet skabt en Triade. Hans Gemalinde blev
den løvehovede Sekhmet, oprindelig en
Lokalguddom i Latopolis, der undertiden blev
identificeret med Hathor, og som denne en
Himmelgudinde. Det tredie Led i Gudekredsen var
Nefer-Tum, der i den senere Tid blev skudt ud
af Imhotep (græsk Imuthes), en ægyptisk Herre,
der havde levet i det gamle Riges første
Periode og været en stor Vismand og Arkitekt.
Da Memfis var Ægyptens Hovedstad, fik dens
Lokalgud Ptah med det skønne Ansigt stor
Betydning; oprindelig var han en Jordgud. Et
gammelt teologisk Værk betegner ham som
Skaberguden og lader de andre Guder være
Emanationen af ham i stadig nedstigende
Linie. Gravguden Sokar — Falken, der med
halvt udbredte Vinger hviler paa Jorden —
blev dyrket i Memfis. Han blev snart
identificeret med Ptah og fandt Kult under Navn af
Ptah-Sokaris, der senere under Indflydelse af
Osirisreligionen (se ndf.) blev til
Ptah-Sokar-Osiris.

Den væderhovede Khnum hørte hjemme i
Elefantine, han var en Vandgud og stod en
Række andre væderhovede Nilguder ganske
nær. Han er Herre over Strømsnævringerne,
og den ægyptiske Teologi fastholdt stedse den
Lære, at Nilen fra Elefantine løber baade i
nordlig og sydlig Retning. I en Kosmogoni var
Khnum Verdens Skaber, af Leret former han
paa sin Pottemagerskive Menneskene, som
Gudinden Heket giver Liv. Under den
græsk-romerske Tid udbreder hans Kultus sig over
Ægypten. Et Khnum Tempel ses i Eshneh.

Under det 18. Dynasti trænger Solkulten
atter frem. Hvori denne Nyorientering inden for
den heliopolitanske Religion egentlig bestaar,
er ukendt. Udadtil, i dens skriftlige
Efterladenskaber ytrer den sig som en personlig farvet
Tro, gennemtrængt af Inderlighed og Varme,
som ellers kun sjældent spores i æ. R.
Solreligionens Fremtrængen staar for en stor Del i
Forbindelse med en Opposition mod
Amonskulten. Men samtidig er der i Ægypten vaagnet
en religiøs Trang, der søgte bort fra
Lokalreligionernes brogede Mangfoldighed, og som
hverken den materialistisk orienterede Amonskult
eller den populære Osirisreligion kunde
tilfredsstille. Gennem de bevarede Kilder kan den
neoheliopolitanske Religions ydre Historie
følges. Amenhotep IV’s religiøse Revolution
bringer den til Kulmination. I den religiøse Trang,
som Solreligionen imødekom, blander sig et
politisk Element. Kongerne, hvis Myndighed
blev truet af Amonspræsternes voksende Magt,
søgte Støtte i den nye Opblomstring af
Solkulten. Det var ikke den gamle Form af Ra, der
bragtes frem, men en Form af Ra-Harakhte, en
urgammel Lokalgud, der hidtil havde været
ganske upaaagtet, Aton, Solens som Gud
dyrkede Skive. Under Thotmes IV kommer den
frem, og under Amenhotep III vinder den
Indpas i Kongehuset; under Indflydelse af
Dronning Teje benyttes den nye Lokalgud som et
Modtræk mod Amonspræsterne; der opføres et
Tempel til Aton. Om noget Brud er der ikke
Tale, Amenhotep III bygger Templer til Amon
og Mut. Under Amenhotep IV tog Udviklingen
af den nye Solreligion, støttet af Kongen, Fart.
Hans oprindelige Plan var at give Solkulten
den ledende Plads i æ. R., som den oprindelig
havde haft, men som Amon-Ra havde
tiltvunget sig. Hurtigt ændredes hans Reformations
Retning og Maal. Og det fuldstændige Brud
med Amonspræsterne fulgte snart (om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free