- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

reformationens historiske Forløb jfr. Art. Ægyptens
Historie
). Amenhotep IV’s Solreligion —
Atonismen — var et Forsøg paa at skabe det
ægyptiske Rige en Enhedsreligion, den medførte
derfor et Brud med alle religiøse Retninger i
Ægypten, der ikke stod i det nærmeste Forhold
til den heliopolitanske Kultus. For at kunne
samle alle Indbyggerne i Riget, fra Nubien til
Syrien, i fælles Kultus maatte alt egentlig
ægyptisk fjernes fra den nye Gud. I Aton
skabtes en Guddom, der uden Hensyn til
Nationalitet kunde finde Kultus overalt. Gennemførelsen
af Aton-Religionen var det radikaleste Brud
i ikke blot den æ. R.’s Historie, men inden for
Oldtidens religiøse Udvikling. Gudens Kult var
billedløs, dens Symbol var Solskiven, hvorfra
der udgik Straaler endende i Hænder. Rundt
om i det ægyptiske Rige rejstes Templer for Aton.
Fanatisk modsatte Amonspræsterne sig
Indførelsen af den nye Religion, og fanatisk tvang
Kongen sin Religion igennem, ved Afskaffelse
af Amonskulten, Forfølgelse af Guden,
Konfiskering af hans Ejendomme, Grundlæggelsen
af en ny Hovedstad og endelig ved at lukke
alle Templer og ophæve alle Kulter, som ikke
stod i Forbindelse med Aton og hans nærmeste
Frænder. Det sidste Skridt førte æ. R. mod
Monoteismen, som allerede den stadige
Identificering af de forskellige Guder med
hverandre havde vist Vej mod, men aldrig
gennemført. Heller ikke under Amenhotep IV fik den
blivende Betydning. Kongens religiøse Politik
var kun en øjeblikkelig Sejr, under hans
nærmeste Efterfølger sluttede Kongemagten Fred
med Præsteskabet, og Amonskulten blev
udstyret med rigere Gaver end forhen. Den gamle
Religion havde sejret, og der blev ikke søgt at
rette noget Angreb paa den senere.
Amonskultens Sejr virkede lammende paa æ. R. Men
flere af de Strømninger, der havde været
fremme før Amenhotep IV, fortsattes ad samme
Baner som forhen. Identificeringen af de
forskellige Gudeskikkelser med hverandre skred
videre frem. Adskillige Tekster vidner om, at der
var Anskuelser fremme, som betragtede de
forskellige Guder som blot værende Former af
een Guddom. Den personlige Religion, som
havde baaret Soldyrkelsen frem gennem det 18.
Dynasti før Amenhotep IV’s voldsomme
Indgriben, forsvandt ikke. De talrige Bønner og
Hymner betoner det personlige Forhold mellem
Guder og Mennesker. Guderne hjælper den, der
beder til dem, og straffer den, som sætter sig
op mod dem. For det ægyptiske Folk blev de
store Guder fremmede. Det søgte at
tilfredsstille sin religiøse Trang i Dæmonkultus og
Dyredyrkelse. Der laa i æ. R. — uden for
Folkereligionen — efter det 18. Dynasti
Kernen til en Nyudvikling af æ. R. Den kom
aldrig til Udfoldelse. Religionen stivnede i
Ortodoksi og Ritual. Den saïtiske Renaissances
kunstige Genoplivelse af det gamle Rige tilførte
ikke den aandelige Kultus noget. Religionens
ydre Form blev for Ægypterne Livets Indhold,
den nøje Iagttagelse af dens talrige Forskrifter
var den Fromhed, Herodot beundrede.

Et særdeles vigtigt Led af æ. R. var
Dødekulten. Gravenes rige Udstyr fra den
forhistoriske Tid viser, at Beboerne i Nildalen troede
paa et Liv efter Døden. Ved Gravene bragtes
Ofre og Gaver til de Døde. Kulten af de afdøde
Konger var Statsanliggende, i Forbindelse med
deres Grave opførtes store Templer, f. Eks.
Pyramidetemplerne, Labyrinten, Ramesseion
etc. (jfr. Bygningskunst). I mindre Stil
genfindes det samme ved Privatfolks Grave.
Ægypternes Forestillinger om det menneskelige
Væsen og dets Natur var meget sammensatte
og uklare, heterogene Lag fra forskellige
Tidsrum er bragt sammen og søgt tilpasset i
System. Den immaterielle Del af Mennesket
betegnedes som ka. Hvert Menneske, hver
Genstand har sin ka, den kommer til Verden med
dette, ka’en af en Mand er som en Mand, af
et Barn som et Barn etc. ka’en er et nøje
Billede af den, som den hører til. Oprindelig
troede Ægypterne, at den Døde levede videre i
Graven, dette ændredes derhen, at Troen paa
Tilværelsen efter Døden knyttedes sammen med
ka’en; det var ka, som modtog Offergaverne
for af dem at faa sin Næring. Læren om
ka holder sig stedse i det gamle Ægypten, men
ændres betydeligt i sit Indhold gennem
Tiderne. Ved Siden af ka-Tanken var andre
parallelle Forestillinger; Sjælen, ba, der var i Stand
til at bevæge sig frit uden for Graven, omtales
allerede i de ældste Tekster. I Osirisreligionen
var det ba, der stod til Ansvar for Menneskets
Handlinger for Osiris’ Domstol i
Underverdenen, ba er sikkert en yngre Dubletform af ka;
ikhu var de overlevende Dele af Mennesket
opfattet som en Art Astrallegeme, i Slægt med
Guderne og levende sammen med disse.

Ægypternes Forestillinger om Livet efter
Døden er tidligt blevet ændret under
Indflydelse af Osirisreligionen, der gennem
denne samledes til en fast Lære; efter at
Osirisreligionen under det 5. Dynasti var blevet
forkyndt i Memfis, vandt den stadig mere og mere
Udbredelse og fik under det mellemste Rige sit
endelige Gennembrud.

De Dødes Rige tænkte man sig mod Vest. Her
gik Solen ned for at tiltræde sin Rejse gennem
Underverdenen, under hvilken det mørke
Dødsrige og dets Beboere for et Øjeblik kunde nyde
Solens Lys. Maalet for de Afdøde var at blive
optaget i Ra’s Solbaad og at kunne skue ham
stedse. En saadan Lod blev kun de færreste
til Del. I de mange lokale Dødsguders Riger
førte de Afdødes »Sjæle« en glædeløs
Skyggetilværelse. For Kongerne havde Guderne
bestemt en bedre Lod, efter Døden blev de
optaget i deres Kreds. Pyramideteksterne
fortæller om døde (Konger), der som en Fugl fløj til
Himmelen og blev modtaget her, hvorledes de
blev forklarede som Stjerner paa
Himmelhvælvingen. Gennem magiske Formularer synes
Kongerne tidligt at have kunnet givet deres
nærmeste Andel i deres Lod efter Døden.

Osirismyten er den eneste ægyptiske Gudemyte,
der er bevaret, dog kun i græsk Gengivelse,
hvor der er sammenarbejdet flere fra
hverandre stærkt afvigende Sagn. Som Myten
foreligger, fortælles der, at Osiris herskede i
Ægypten som en mild og vis Konge, der lærte
Befolkningen alle nyttige og gode Ting. Han blev
efterstræbt og myrdet af Broderen Seth. Osiris’
Hustru Isis fødte efter hans Død Sønnen Horus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free