- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægyptologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egypten under Bonaparte (1798—1801), stiftedes for
første Gang nøjere Bekendtskab med det
gamle Ægypten og dets Mindesmærker, der
gennem Ekspeditionens Beretning (Description de
l’Égypte
, 10 Bd, Tekst i 4°, 14 Bd Tavler i fol.
[Paris 1809—29]) i tilforladelige Afbildninger
blev gjort tilgængelige. Ved Fundet af
Rosette-Stenen (s. d.) med dens
dobbeltsprogede Indskrift bragte Ekspeditionen Grundlaget
for Hieroglyffernes Tydning, hvorved det
videnskabelige Studium af Ægyptens gamle
Kultur — Æ. — blev grundlagt.

Om Tydningen af Hieroglyfferne, de første
Forsøg ved Åkerblad og Young, den
endelige Løsning ved Champollion Septbr
1822, jfr. Art. Champollion.

I Æ.’s Historie indtager Champollion en hel
i sig selv afsluttet Periode. Han
repræsenterer Æ.’s Grundlæggelse og første Udvikling.
Da han, efter at have foretaget en
videnskabelig Ekspedition til Ægypten, døde i Paris 1832
som Prof. ved Collège de France i Archéologie
égyptienne
, var han naaet til en klar og rigtig
Forstaaelse af Grundtrækkene af det ægyptiske
Sprogs Bygning og den historiske Udvikling i
Nillandet. Champollion fik aldrig skabt sig
nogen egentlige Elever — som saadan kan dog
maaske Toskaneren Roselini, der havde
ledsaget ham paa Rejsen til Ægypten, nævnes,
— da han faldt bort, var der ingen, som
kunde bringe Æ. videre frem i den nærmeste
Fremtid.

Ved de Rougé’s og Lepsius’ (s. d.)
Virksomhed (fra c. 1840) blev den strenge
metodiske Forskning grundlagt, og gennem talrige
Undersøgelser udvidedes og uddybedes
Kendskabet til Ægyptens gamle Kulturer. Ved en
systematisk Undersøgelse af Ægyptens
Monumenter gennem en preussisk Ekspedition
1842—45, for hvilken Lepsius var Chef, og
Offentliggørelsen af dens Resultater i Kæmpeværket
»Denkmäler aus Aegypten und Aethiopien«
(Berlin 1849 ff., 12 Bd fol.) skabtes der paa
Lepsius’ Initiativ et Grundlag for fremtidig
Forskning, de Rougé’s Studier var i første
Række epigrafiske; ogsaa han foretog en
Ekspedition til Ægypten (1862—63); det var under
denne, den fotografiske Kunst for første Gang
blev taget i Brug af Arkæologien. Om de to
Fornyere af Æ. sluttede sig snart en Række
andre Mænd. Mariette’s
Udgravningsvirksomhed (1850—80) forøgede det arkæologiske
Materiale. Vinhandleren i Chalons-sur-Saône
F. Chabas indtager en Førsteplads i Æ.’s
Historie. Hans Studier over ægyptiske Papyri
bragte Klarhed over den hieratiske Skrift;
hans første Bearbejdelse af Teksterne staar
m. H. t. Indtrængen i Teksten og Forstaaelse
af Skriften som et Mønster, senere Forskere
kun sjældent har naaet. Chabas’ Medarbejder
var Englænderen Goodwin. I genialt Syn,
Skarpsindighed, frugtbart Udsyn og
umaadelig Arbejdskraft var Tyskeren Heinrich
Brugsch
(1827—94) Champollion’s Ligemand
i Æ.’s Historie. Som ganske ung lykkedes det
ham at tyde den demotiske Skrift (1849). Hans
demotiske Grammatik (1855) har først efter 70
Aars Forløb faaet en Afløser. Til denne anden
Periode af Æ.’s Udvikling har talrige andre
Forskere leveret Bidrag af blivende Betydning.
Nævnes kan Dümchen, der studerede det
gamle Ægyptens Geografi og underkastede
Tempelindskrifterne nøje Undersøgelser,
Hollænderen Pleyte, som særlig beskæftigede sig
med Hieratisk, Museumsmændene Th.
Dévéria
ved Louvre og S. Birch ved British
Museum; Wilkinson, der allerede 1839 gjorde
det første Forsøg paa at skildre The Manners
and the customs of the ancient Egyptians
.

Den 3. Periode af Æ.’s Historie, der
paabegyndtes 1870—80, staar i Specialforskningens
Tegn. Paa Grundlag af det mægtige Materiale,
der var fremdraget af det forudgaaende
Tidsrum, og hvis Betydning for Forskningen
gennem rastløst Arbejde var blevet klargjort af
de ældre Ægyptologer, var det de Yngres
Opgave at fuldende Æ.’s indre Bygning og bringe
den op paa Højde med de andre Grene af
Oldtidsvidenskaben efter den moderne kritiske
Videnskabs Fordringer.

Midtpunkterne for denne sidste Fase af Æ.’s
Udvikling er Tyskeren Adolf Erman (f.
1854) og Franskmanden Gaston Maspero
(1846—1916) (s. d.).

Erman løste den paakrævede Opgave at
bringe Udforskningen af ægyptisk Sprog, specielt
Grammatik, i Overensstemmelse med de
Fordringer, den moderne Filologi stiller. Hidtil var
det ægyptiske Sprog studeret som en Enhed,
fra Pyramidetiden til Ptolemæertiden. Gennem
talrige grammatikalske Arbejder viste Erman
Perioderne i det ægyptiske Sprogs Historie.
Hans Fortolkning af ægyptiske Tekster har
været banebrydende, han har lagt Grunden til
en stor Ordbog, der for nylig (1926) er
begyndt at udkomme. Som Erman har betragtet
Sproget historisk og søgt at karakterisere hver
Periodes Ejendommelighed, har han ved sin
Skildring af den ægyptiske Kultur (»Ägypten
und ägypt. Leben im Altertum« [1885, 2. Udg.
1923]) lagt den samme historiske Betragtning
til Grund, skildret dens Hovedperioder, skarpt
skilt dem fra hverandre og fremhævet deres
ejendommelige Træk. Erman’s Tanker er nu
antaget af alle Ægyptologer. Om hans Lærestol
i Berlin har talrige unge fylkedes, og under
Paavirkning af ham har mange vundet nyt
Land for Æ. Maspero var den sidste
Ægyptolog, hvis Studier strakte sig over hele Æ.’s
Omraade, og næsten overalt spores hans
Indsats. Hans vigtigste Arbejder er paa
religions-historisk og politisk-historisk Omraade. Ved
hans Fund af Pyramideteksterne og første
Bearbejdelse af dem, ved hans brede Skildring
af de gammel-orientalske Folks Historie, i
hvilken han har fortalt Ægyptens Historie, ikke
isoleret, men som et Led af hele den gamle
Orients, ved hans talrige Arbejder om
ægyptisk Kunst har han lagt sit store Kendskab til
det gamle Ægypten, sin Fortrolighed med
Sprog og Folk for Dagen og vist Vej til talrige
Problemer i Ø. og bidraget til deres Løsning.
Gennem mange Aar var han Leder af
Udgravningerne i Ægypten og Chef for det ægyptiske
Museum i Kairo.

I Æ. indtager Studiet af ægyptisk Sprog
en første Plads. Med Udgangspunkt fra
Erman’s Opfattelse er det ægyptiske Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free