Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægyptologi - Ægyptos - Ægæiske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevet udforsket med stort Udbytte af en Række
af hans Elever, Sethe, Lange, Gardiner
og Griffith er paa dette Omraade
Forgrundsfigurer. Sidst har Gardiner søgt at
fremstille det ægyptiske Sprogs Grammatik ud fra
dets egen indre Bygning (1927). Som
Tekstudgiver og Kender af det ægyptiske Sprog
kommer ingen yngre Ægyptolog paa Siden af
Sethe; Griffith’s Navn fører over mod Demotisk,
hvor han har leveret sine bedste Arbejder. I
Slutningen af forrige Aarhundrede gjorde
Revillout et mægtigt, men kun lidet
paaskønnet Pionerarbejde samtidig med, at han som
en af de faa har studeret ægyptisk Ret. I det
20. Aarh. har Griffith, Boeser,
Spiegelberg og Sethe tolket den vanskelige Skrift og
søgt at tilpasse de moderne Anskuelser om
ægyptisk Sprog paa demotisk. Det lærde,
kunstige Sprog i Hieroglyfferne fra den
græsk-romerske Tid er studeret med stort sprogligt
og kulturhistorisk Udbytte af Junker.
Ægyptens politiske Historie er skildret af Ed.
Meyer, dels som et Led af hele
Oldtidshistorien, dels alene; Amerikaneren J. H.
Breasted bør nævnes ved Siden af ham for den
store Samling Oversættelser af historiske
ægyptiske Tekster og for hans store Skildring af
Ægyptens Historie op til den persiske
Erobring. Intet Omraade af Æ. har givet
Anledning til saa talrige Arbejder som ægyptisk
Religion. Ogsaa her er Betragtningen om en
historisk Udvikling gennem de forskellige Perioder
trængt igennem. Maspero er nævnt ovenfor.
Pietschmann har paavist Fetischdyrkelsen,
som værende et af de ældste Elementer i
Ægyptens Religion; Budge har skildret
Guden Osiris og den ægyptiske Udødelighedslære
i Belysning af de afrikanske Religioner,
Breasted har paa Grundlag af Teksterne søgt at
følge de ledende Tanker i den ældre Tids
religiøse Udvikling. De vanskelige, men særdeles
betydelige Problemer om det ægyptiske
Kongedømmes Oprindelse og Forhold til Religionen
har været Midtpunkt i Alexandre
Moret’s Forskning.
Siden 1884 har Flinders Petrie med
stor Energi og med overordentligt Held ledet
Udgravninger i Ægypten, væsentlig for The
Egypt Exploration Society’s og The British
School of Archeology’s Regning. Ved Siden af
Petrie kan Schweizeren Ed. Naville og
Tyskeren L. Borchardt nævnes.
Mønstergyldigt Udgravningsarbejde er i de senere Aar
leveret af Amerikaneren Reisner, der med
overlegen Teknik (Gravemaskiner, fotografiske
Optagelser paa ethvert af Udgravningens Trin)
har fremdraget Oldtidsminder i en saadan
Mængde, at Offentliggørelsen af dem ikke kan
holde Trit med Udgravningen. Under Ledelse
af Griffith har Archeological survey of Egypt
sat sig som Opgave at udgive de jordfaste
Oldtidsminder i Ægypten; et lignende Maal, for
en enkelt Gruppes Vedkommende, har den af
Gardiner og Davies udgivne Theban Tomb
Series. Arkæologien og Udgravningerne fører
over til Udforskningen af ægyptisk Kunst.
Belgieren Capart, Franskmanden Bénédite,
Tyskerne v. Bissing og Schäfer maa
nævnes i denne Sammenhæng. Særlig den
sidstes Forsøg paa at trænge bag om den
ægyptiske Kunst og forstaa dens Udtryksmaader ud
fra den selv har paa flere Punkter ført til en
revideret Opfattelse af denne. Et relativt nyt
Afsnit af ægyptisk Arkæologi er Ægyptens
Forhistorie; den falder uden for Æ. og hører
hjemme under den præhistoriske Arkæologi,
de Morgan og Schweinfurth har
leveret de første Arbejder paa dette Omraade.
De skandinaviske Landes Indsats i Æ. kan
ikke forbigaas. Nordmanden Lieblein har
ydet Bidrag til Ægyptens Kronologi og
Historie; hans Skildring af den ægyptiske Religion
var for sin Tid ikke uden Betydning.
Svenskeren Piehl har udvist en mangesidet
Virksomhed, og hans store Indskriftværk har ydet
god Tjeneste. Danskerne Vald. Schmidt
og H. O. Lange betegner vort Lands
Indsats i Æ. Den første bragte Assyriologen og Æ.
til Danmark og helligede sig Studiet af den
funerære Arkæologi; i H. O. Lange har dansk
Videnskab en Repræsentant for den nyere
filologiske Retning inden for Æ. (Litt.: H.
Brugsch, »Die Ägyptologie« [Leipzig 1891];
K. Sethe, »Die Ägyptologie. Zweck und
Bedeutung dieser Wissenschaft und Deutschlands
Anteil an ihrer Entwicklung« [Leipzig 1921]).
O. K.-P.
Ægyptos, d. s. s. Aigyptos.
Ægæiske Hav, græsk Aigaion pelagos eller
Aigaios pontos, latinsk Mare Ægæum, det fra
Oldtiden stammende Navn paa det græske
Øhav, der ligger mellem Grækenland og
Lilleasien, og som undertiden paa Grund af sin
Ørigdom benævnes Archipelag. Hos
Nygrækerne hedder Havet nu Aspri Thalassa og
hos Tyrkerne Ak-Deniz, hvad der betyder det
Hvide Hav i Modsætning til det Sorte Hav.
Oprindelsen til det gamle Navn Æ. H.
tillægges den attiske Sagnheros Aigeus (s. d.), og
hans tragiske Død. Det Æ. H. har fra N. til S.
en Længde af 670 km, en omtrentlig Bredde
paa 300 km samt et Areal af 196350 km2. De
omgivende Fastlandskyster er som Regel
bjergfulde og rigt udformede Tværkyster, der
springer frem i Forbjerge og Halvøer og fortsætter
sig i Ørækker. Ved sine talrige Rækker og
Grupper af Øer (se Archipelag) deles det
Æ. H. i flere mindre Bassiner, der i Oldtiden
havde deres egne Navne. Saaledes hed det
nordlige, mindst ørige Parti mellem Thessalien
og Hellespont det Thraciske Hav, det sydligste
mellem Kykladerne og Kreta det Kretiske, det
sydvestlige mellem Kykladerne og Peloponnes
det Myrtoiske, det sydøstlige mellem Kreta og
Rhodos det Karpatiske og det mellem Rhodos
og Chios liggende Parti eller de egentlige
Sporaders Omraade det Ikariske Hav. Ved Øer
og undersøiske Banker er det Æ. H. de fleste
Steder skilt fra det egentlige Middelhav og
opnaar derved en ikke ringe Selvstændighed; selv
har det et afvekslende Bundrelief; men
Dybderne er dog ikke meget betydelige. Størst er
de N. f. det østlige Kreta, hvor man har loddet
2249 m, samt mod Ø. mellem Chios og Nikaria
og mod N. inden for et langstrakt Omraade
fra Saros-Bugten til hen imod Volos-Bugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>