- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægæiske Hav - Ægæon - Aehrenthal, Aloys - Ährling, Johan Erik Ewald - ækval - Ækvator - Ækvator, magnetisk - Ækvatorhøjde - Ækvatoria - Ækvatorial

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Hævning af Havbunden paa 500 m vilde
knytte Grækenland til Lilleasien og saaledes
genoprette en Forbindelse, der først er blevet
afbrudt ved mægtige Indsænkninger under
Diluvialtiden. Samtidig vilde det Æ. H.
forvandles til 3 store Søer, af hvilke kun den sydligste
gennem enkelte smalle Kanaler vilde bevare
Adgang til det aabne Middelhav. Derimod
vilde Forbindelsen med Sortehavet være ophævet,
som den var det før Diluvialtiden. Ebbe og
Flod mærkes kun paa enkelte Steder, som i
Euripos-Kanalen, hvor lokale Forhold bidrager
til at frembringe en Vandstandsforskel paa 0,6
m. En stærk og stadig Overfladestrøm af
ferskere Sortehavsvand (30—33 ‰) træder
gennem Strædet ved Dardanellerne ind i
Middelhavet og bøjer mod N. langs den trakiske Kyst,
medens en saltere Rundstrøm (38,0—38,1 ‰)
fører Middelhavsvand op i Sortehavet. I
Almindelighed kan det i øvrigt siges, at Strømmen
følger Kysterne i modsat Retning af Urviserens.
Et ejendommeligt Strømningsfænomen kan
undertiden iagttages i Farvandet mellem Rhodos
og det asiatiske Fastland. Naar Nordøstvinden
blæser vedholdende over det Æ. H., kan man
se den langs Lilleasiens Sydkyst fra Ø. til V.
gaaende Strøm som gennem en aaben Sluse
vælte sine Vande ind i det Æ. H.
Vindforholdene er ret regelmæssige. Om Sommeren og
navnlig i Juli og August blæser næsten stadig
Nord- og Nordøstvinde, Oldtidens saakaldte
Etesier, der i Særdeleshed om Dagen kan
nærme sig til Storm. I Oldtiden var
Skibsfarten helt igennem afhængig af Etesierne, saa at
i deres Periode var Sejlads fra S. til N. næppe
mulig. I Kysternes Nærhed erstattes Etesierne
under den varme Tid hyppig af vekslende
Søvinde (Embates, nygræsk Emvatis) om Dagen
og Landvinde om Natten. I Vinterhalvaaret er
Vindforholdene mere uregelmæssige. Snart
hersker Sydvest-, snart Sydøst- og snart
Nordenvinde. I det hele taget er Vinteren og fremfor
alt Overgangsmaanederne stormfulde, saa at i
Oldtiden Skibsfarten ganske maatte hvile
under denne Periode. Mest frygtede om Vinteren
er Nordenstormene, hvis orkanagtige Rasen
indledes af tykke, lavthængende Skyer med Lyn
og mægtige Tordenbrag, og som ogsaa hyppig
ledsages af Sne eller Hagl. Gennemgaaende
lettes Skibsfarten dog ved den fremherskende
klare Luft og ved de talrige Øer og Havne.
Egentlige tætte Taager, som man saa hyppig
træfler dem paa de nordiske Have,
forekommer næppe.
(H. P. S.). N. H. J.

Ægæon, d. s. s. Aigaion.

Aehrenthal [’æ.rənta.l), Aloys, Friherre,
østerrigsk Diplomat, f. 27. Septbr 1854, d. 17.
Febr 1912, indtraadte 1877 i den diplomatiske
Tjeneste som Attaché i Paris og senere i
Petrograd. Efter at have været ansat i flere Aar
i Udenrigsministeriet blev han 1888—95
Legationsraad i Petrograd, 1895—99 Gesandt i
Bukarest og 1899 i Petrograd. Herfra kaldtes han
i Oktbr 1906 for at blive Udenrigsminister. I
denne Stilling fattede han Planen om at
kundgøre Bosniens og Herzegovinas Tilknytning til
Riget i Oktbr 1908, samtidig med at Bulgarien
erklærede sig for en uafhængig Stat, og
gennemførte sin Plan trodsende baade Englands
og Ruslands Uvillie, takket være den tyske
Regerings aabent udtalte Beslutning at ville
understøtte sin Forbundsfælle med
Vaabenmagt. Kravet om, at de andre Stormagter
skulde give deres Billigelse til denne væsentlige
Ændring i Berlin-Freden paa en ny Kongres,
faldt derved bort, og Tyrkiet gav sit Samtykke
imod et Vederlag i Penge. Til Løn blev Ae.
i Aug. 1909 ophøjet til Greve. (Litt.: Biografi
af B. Molden [1917]).
(E. E.). H. J-n.

Ährling [’æ.rliŋ], Johan Erik Ewald,
svensk Botaniker (1837—88), mest kendt som
Linné-Forsker og Udgiver af Manuskripter af
Carl Linné.
A. M.

ækval (lat.), jævn, lige, ensformig.

Ækvator, paa Jorden den Cirkel, hvis Plan
gaar igennem Jordens Centrum og staar lodret
paa Jordaksen. Den er den største af alle
Parallelcirkler og deler Jorden i to lige store
Dele, den nordlige og sydlige Halvkugle. Af
Søfolkene bliver Æ. kaldt Linien. Paa
Himmelen er Æ. den Storcirkel, hvori Jordens
Æ.-Plan forlænget skærer Himmelkuglen. Se for
øvrigt Himmel.
(J. Fr. S.). J. M. V. H.

Ækvator, magnetisk, se Magnetisme,
S. 401.

Ækvatorhøjde er den Vinkel, som
Ækvators Plan danner med Horisonten. Æ. er
Komplementet til Polhøjden. Se for øvrigt
Himmel.
(J. Fr. S.). J. M. V. H.

Ækvatoria, se Ækvatorprovins.

Ækvatorial, et astronomisk Instrument,
hvormed man kan bestemme en Stjernes
Deklination og Timevinkel. Det bestaar af en
Kikkert (Refraktor eller Reflektor), som lader sig
dreje om to paa hinanden lodrette Akser,
Timeaksen eller Polaraksen, der er opstillet
parallel med Verdensaksen, og Deklinationsaksen,
som ligger i Himmelens Ækvator; vinkelret paa
denne sidstnævnte Akse er Kikkerten anbragt.
Hver af de to Akser er forsynet med Cirkler,
Timecirklen, der ligger parallel med Ækvator,
og Deklinationscirklen, som staar vinkelret paa
Deklinationsaksen. Er Instrumentet rigtig
opstillet og orienteret og Cirklernes Nulpunkter
korrigerede, skal begge Cirkler vise paa
Aflæsningens Udgangspunkt, naar Kikkerten er
rettet mod det Punkt i Ækvator, som er i øvre
Kulmination. Bringes nu Kikkerten, ved at
drejes om begge Akser, i en saadan Stilling,
at man har en bestemt Stjerne i Kikkertens
Synsfelt, vil Aflæsningen af begge Cirkler give
Stjernens Deklination og Timevinkel. Er
Cirklerne omhyggelig inddelte og forsynede med
Aflæsningsapparater som Mikroskoper, vilde
man paa den Maade kunne faa bestemt
Stjernernes ækvatoriale Koordinater. Men paa Grund
af Instrumentets hele Opstilling, den skæve og
foranderlige Stilling, Æ.’s Dele indtager mod
Tyngdens Retning, vil man aldrig faa det
opstillet med samme Stabilitet som et
Meridianinstrument. Man benyter derfor ikke Æ. til
Bestemmelse af Stjernernes absolutte
Deklinationer og Timevinkler, men blot til at maale
Forskellen mellem nærliggende Stjerners
Deklinationer og Timevinkler ved Hjælp af et
Mikrometer (s. d.). Ved saadanne Maalinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free