Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ækvatorial - ækvatorial Modstrøm - Ækvatorialstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil nemlig Instrumentets mindre nøjagtige
Stilling og Delenes indbyrdes Forandring under
forskellige Stillinger kun i en meget ringe Grad
komme til at forringe Resultaternes
Nøjagtighed, da Fejlene i to nærliggende Stillinger af
Instrumentet og deres Virkninger er meget nær
de samme. Fastklemmer man Æ.’s
Deklinationscirkel og drejer Instrumentet om
Timeaksen, saa vil under denne Drejning
Sigtelinien stadig danne samme Vinkel med
Himmelaksen eller med Ækvator, og følger saaledes
stadig den samme Parallelcirkel paa
Himmelen. Denne Egenskab ved Æ.’s (saakaldte
parallaktiske) Opstilling tillader dets Kikkert at
forfølge en Stjerne i dens daglige Bevægelse
ved en Drejning om en eneste Akse, Timeaksen.
Tidligere maatte man med Haanden lade
Kikkerten gøre denne Drejning, nu har man altid
som Tilbehør til Æ. et Urværk, som drejer det,
og er Urværket saaledes reguleret, at Æ. drejes
med jævn Hastighed. 360° i 24 Timer, vil en
Stjerne, Kikkerten er rettet paa, vise sig paa
samme Sted i dens Felt, saa længe Urværket
virker. Alle større Kikkerter, bortset fra
Meridiankredsen, hvad enten de skal benyttes
visuelt eller fotografisk, har af denne Grund en
parallaktisk Opstilling.
Hvad Opstillingen selv angaar, skelner man
mellem den ældste, engelske og den nu
almindelig uden for England og ved enkelte
fotografiske Kikkerter benyttede tyske Opstilling.
Den førstnævnte bestaar deri, at Timeaksen
er anbragt i Lejer, der er saaledes beliggende,
at dens Retning bliver parallel med
Verdensaksen. Herved opnaas, at Instrumentet ikke
behøver at lægges om, naar man gaar over fra
den østlige Himmel til den vestlige, hvilket
man i de fleste Tilfælde er nødt til efter den
tyske Opstilling. Dette kan være til stor
Ulempe, naar man skal eksponere gennem flere
Timer. Blandt Manglerne ved denne engelske
Opstilling kan nævnes, at man som Regel er
afskaaret fra at kunne rette Kikkerten mod
Egnen om Himmelens Pol. Ved den tyske
Opstilling er Polaraksen fast anbragt i sin Stilling
paa den Monolith eller Jernsøjle, som bærer
hele Instrumentet. Til den øvre Ende af
Polaraksen er Deklinationsaksen fæstet med
Kikkerten anbragt i dennes ene Ende og en
Kontravægt i den anden. Det Punkt, hvor de to
Akser mødes, Bevægelsens Centrum, der tillige
er det samlede Tyngdepunkt for Kikkerten,
Deklinationsaksen og Modvægten, ligger i
Søjlens forlængede Akse. Grubb har indført en
Modifikation, saa at dette Punkt falder noget
inden for Søjlens nordre Sideflade. Man har
fundet paa at anvende en bøjet Søjle til at
bære Kikkerten, hvorved man undgaar de
Ulemper, der knytter sig til de to nævnte
Monteringsmaader, idet man med et saadant
Instrument kan observere baade i Zenit og ved
Polen. Denne Montering har vist sig at være
udmærket for middelstore Instrumenter indtil
4 m’s Længde.
Opstillingen af de i den senere Tid anskaffede
større Kikkerter (s. d.) har haft mange
tekniske Vanskeligheder at overvinde.
Konstruktionen af den drejelige Kuppel, som skulde
beskytte Kikkerten, af bekvemme
Observationsstole, hvorved man let kunde komme til alle
Dele af Instrumenter o. l., har i ikke ringe
Grad fordyret Anskaffelsen af alle disse større
Æ. For at reducere en Del af disse
Omkostninger konstruerede Loewy i Paris i
Begyndelsen af 1880’erne det af ham benævnte:
Équatorial coudé, et Æ., der i sin Bygning minder
en Del om de Kikkerter, der benyttes som
Passageinstrument (s. d.), og som bestaar af to
paa hinanden lodrette Rør. Ved Loewy’s
Instrument er det ene Rør fast opstillet parallelt
med Jordaksen og kan kun drejes om sin Akse.
Det derpaa lodrette Rør med Objektivet vil
da ved Drejning af det første bevæge sig
parallelt med Ækvator. Okularet er anbragt i den
øvre Ende af det førstnævnte Rør, i dets anden
Ende er der et Spejl, hvorved den Stjerne
i Ækvator, Instrumentet er indstillet paa, vil
kunne ses af Iagttageren ved Okularenden. Ved
Hjælp af et drejeligt Spejl ved Objektivet kan
man benytte Instrumentet i alle Egne af
Himmelen. Ved denne Opstilling vil Iagttageren
altid have den samme Plads foran Kikkerten,
uanset hvilken Stjerne han observerer, og man
behøver ikke de for store Kikkerter saa
kostbare Kupler for at beskytte Instrumentet, men
det har den Ulempe, at det kræver to kostbare
Spejle, der svækker det gennemgaaende Lys
betydeligt, og som fordrer hyppige og
besværlige Justeringer, særlig hvis Instrumentet er
stort, og Instrumentet er ikke kommet til at
spille den Rolle, man maaske havde ventet sig.
Loewy har benyttet dette Æ. til at bestemme
Konstanten for Refraktionen, Aberrationen o.
a., og til at fotografere Maanen. Dette
Instrument findes foruden i Paris ogsaa i Nizza,
Toulouse, Lyon, Wien, Cambridge etc. Se for
øvrigt astronomiske Instrumenter.
(Litt.: Ambronn, »Handbuch der
astronomischen Instrumentenkunde«, II [Berlin 1899]).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
ækvatorial Modstrøm, se
Ækvatorialstrøm.
Ækvatorialstrøm, 1) Ældre Betegnelse for
Passatdrift, nordlig og sydlig, Strømme,
der findes i Oceanernes Passatbælter og skyldes
de der blæsende, stadige Nordøst- og
Sydøstvinde, Passaterne. Af Passatdrifter findes i alt
fem: to i det Stille Ocean, to i Atlanterhavet og
een i det sydlige Indiske Ocean. I det nordlige
Indiske Ocean findes kun om Vinteren en
Passatdrift fra Ø. mod V. Om Sommeren, naar
Sydvestmonsunen blæser, erstattes den af en
Monsundrift fra V. til Ø. Ved de tropiske
Vestkyster, hvor Passaten driver Vandet bort
fra Land, finder en stærk Sugning Sted, der
giver Anledning til Tilstrømning af Vand langs
Kysten og tillige til Opstigning af koldt
Bundvand langs Kysten. Ved de tropiske Østkyster,
hvor Passaten driver Vandet mod Land, deler
Passatdriften sig i Strømme langs Kysten, men
tillige finder en vertikal Strømning Sted af
varmt Overfladevand, der presses ned til
betydelige Dybder. 2) Ækvatoriale
Modstrømme findes i Oceanerne under
Ækvator, hvor der hersker svage og ubestemte Vinde
(Kalmebæltet). Det skyldes Passatdrifternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
