Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ællekrage - Ælletrunter - Ælm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foraarstrækket og i Sommertiden, men vides ikke at
have ynglet i de sidste Aartier. — I det meste
af Europa er Æ. Trækfugl, der kommer sent
og rejser tidlig; det er en livlig og urolig Fugl,
der flyver behændig og ofte under Flugten
slaar Kolbøtter som en Tumlerdue. Mest
holder den til i Højskov nær aabne Pladser,
lægger i Maj sine 4—6 hvide Æg i et Træhul.
Føden bestaar mest af Insekter, som den fanger
i Flugten; under denne lader den ogsaa
jævnlig høre sit hæse Skrig. (Litt.:
Dresser, Monogr. af the Coraciidæ
[Farnborough 1893]; Ad. Steen, »Om Æ.’s
Forekomst i Danmark« [Vidensk. Medd.,
Nat. Foren., Kbhvn 1874]; J. Th.
Reinhardt, »Om Æ.’s Forekomst her i
Landet« [Vidensk. Medd., Nat. Foren., Kbhvn
1874]).
O. H.
Ælletrunter, se Æl, S. 758.
Ælm, norsk Alm. Ypern (Ulmus
L.), Slægt af Ælmefamilien
(Nældeblomstredes Orden), Træer med tvekønnede,
stilkede Blomster i Duske, som udvikles
af det foregaaende Aarsskuds nedre,
bladløse Knopper (Fig. 1 og 2); i den enkelte
Blomst er Blosteret kræmmerhusformet,
foroven 4—8-lappet og indeholder 4—8
Støvdragere samt en kortstilket,
sammentrykt Frugtknude med 2 Ar (Fig. 3) og
2 Frugtblade, men kun 1 Æg. Frugten
bliver en vinget Nød (Fig. 4). Bladene
sidder 2-radet, afvekslende, er
fjernervede, dobbelt savtakkede, usymmetriske
og ved Grunden skæve. Af Slægtens 18
Arter forekommer kun 3 vildtvoksende
i Europa, og kun 1 (U. montana Smith)
i Nordeuropa. Den er temmelig almindelig i
tørre Urer og Krat i de lavere Egne af Norge,
sjælden højere end 470—500 m, og gaar mod
N. til Beieren (67°). Denne, Storbladet
Æ., har rødlige, næsten siddende Blomster, hver
med 5—6 Støvdragere, oval, glat Frugt, som
er svagt udrandet i Spidsen, og Indskæringen
fortsættes ned mod Frøet i en Griffelkanal;
Bladene er omvendt ægformede, tilspidsede og
stærkt ruhaarede. De mørkebrune Knopper er
haarede, Bladknopperne but ægformede,
Blomsterknopperne næsten kuglerunde (Fig. 5),
Aarsskuddet er haaret, tyndt, ofte flere Gange
knæbøjet, og den øverste Sideknop træder i
Stedet for Endeknoppen (sympodial Udvikling);
den oprindelige Hovedakse taber forholdsvis
tidlig sin fremtrædende Stilling, saa Stammen
gaar kun lidt op i Kronens nederste Del;
Kronen er ofte uregelmæssig, de enkelte Grene
faneformede. Den oprindelige Rod forgrener
sig ogsaa tidlig, nogle Siderødder gaar dybt,
andre stryger nær Jordoverfladen og er
tilbøjelige til at give Rodskud. Barken paa Stamme
og Grene begynder tidlig at revne paa langs,
og disse lange, flade, tit slyngede Revner giver
Stammen et ejendommeligt, oprevet Udseende.
Veddet er ved Fældningen lyst, men efter kort
Tids Forløb bliver Kernen brun og Splinten
gullig; i Vaarveddet er der flere Rækker store
Kar, medens Sommerveddets mindre Kar er
ordnede i tangentiale Rækker, som giver
Veddet en ejendommelig Tegning paa Tværsnittet;
Marvstraalerne er fine, ofte buede uden om
Karrene.
Blomstring og Frugtsætning foregaar før
Løvspringet; Frugterne modnes og falder ned
allerede i Juni; de kan spire umiddelbart efter
og taber stærkt i Spireevne, hvis de opbevares
til næste Foraar. De helrandede Kimblade
lever kun i faa Uger; de første Blade oven over
dem er smalle, but savtakkede. I det første
Aar bliver Planten ikke meget stor; men
derefter vokser den stærkt, og da Væksten er
vedholdende, kan Æ. blive et stort Træ, over 30 m
højt; end mere fremtrædende er dog den store
Tykkelse, Æ. kan opnaa paa Grund af sin høje
Levealder. Æ. kan blomstre i en ung Alder,
men begynder ofte først omkring det 40. Aar;
derefter blomstrer den almindeligvis hvert Aar,
men jo rigeligere Frugtsætningen er, desto
flere golde Frø er der ogsaa; Frøet spredes
stærkt af Vinden, da det er let og har en
forholdsvis stor Vinge.
Naar Jorden blot er dybgrundet, stiller Æ.
ikke særlig store Fordringer til dens
Næringsrigdom eller dens Muldtilstand; men kun under
gode Livsvilkaar opnaar den sin ranke og
vedholdende Vækst; derimod taaler den, selv paa
let Jord og isoleret, Vinden meget godt;
farligere er stærk og pludselig Vinterkulde, som
ofte fremkalder Frostrevner paa et langt
Stykke af Stammen; Tilbøjeligheden til at overvokse
disse Revner fører som Regel til
fremspringende listeformede Kamme, idet Revnen springer
op igen efter eet eller flere Aars Forløb; i
saadanne Revner kan der indfinde sig Bakterier,
som gør den udflydende Saft slimet og farver
den brun. Af Snyltesvampe angriber Polyporus
squamosus fortrinsvis Æ., men ellers lider
denne Træart ikke synderlig af Snyltere;
Raabukken fejer med Forkærlighed paa Æ.,
rimeligvis fordi Barken med sine talrige Basttaver er
meget sej. I tidligere Tider var Æ.’s Bast en
meget almindelig Bestanddel af det saakaldte
 |
| Fig. 1 og 2. Blomstrende Kvist samt Gren med Frugt. — Fig. 3. Blomst. — Fig. 4. Moden Frugt. — Fig. 5. Gren med Bladknopper og Blomsterknopper. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
