Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder - Ænder {Anatidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprindeligste Fugle, og udprægede Former findes fra
Miocentiden. (Litt.: Eyton, A monogr. of
the Anatidæ or Duck Tribe [London 1838];
John C. Phillips, Nat. history of the
ducks [London 1923]).
O. H.
Ænder {Anatidæ) (hertil en farvetrykt
Tavle »Ænder«) kaldes den største Gruppe af
Andefuglene, i alt med c. 150 Arter, fordelte
over hele Kloden. Det er middelstore Fugle,
de mindste som Agerhønen, de største som
Husanden, med langstrakt Krop og kort Hals.
Næbbet er oftest længere end Hovedet, bredt
og fladt med en »Negl«, der ikke i Bredden
indtager hele Overnæbbets Spids. Lamellerne
paa Næbbet sidder paa Udsiden af
Undernæbbet, paa Indsiden af Overnæbbet, der omslutter
Undernæbbet; hen imod Næbspidsen bliver
Lamellerne mindre og mere udviskede. Vingerne
er korte og spidse, Fødderne, der sidder langt
tilbage, har korte Løb; Bagtaaen er hos nogle
Slægter forsynet med en lille Hudlap.
Ejendommelige i den indre Bygning er de
Udbugtninger, der hos Hannerne af mange Arter
findes paa Luftrøret og afgiver et godt
Skelnemærke mellem Arterne. Fjerklædningen er tæt
og elastisk, under Fjerene ligger et tæt
Dunlag. Hannerne i Parringsdragt er i Reglen
særdeles smukt, undertiden pragtfuldt farvede, ofte
med særlige Fjerprydelser; Armsvingfjerenes
Yderfane er hos de fleste Arter ejendommelig
farvet, saa at der dannes et »Spejl« paa
Vingen. Hunner og Unger er hos de fleste Slægter
uanseligt farvede og ligner hverandre. Efter
Parringstiden fælder Hannen og faar da i
et Par Sommermaaneder en meget uanselig
Dragt, ofte lignende Hunnens; herpaa fælder
de atter og taber da paa een Gang alle
Svingfjerene, saa at de nogen Tid er ude af Stand
til at flyve, for saa i Efteraaret at antage deres
egentlige Parringsdragt, Pragtdragten. Æ. er
selskabelige Fugle, der Vinteren igennem lever
i store Flokke i fersk eller salt Vand og ved
Foraarets Komme parvis søger til
Ynglestederne, der oftest findes nær Vandet, paa Øer og
Holme, i Moser og ved Smaasøer, undertiden i
Træer eller Jordhuller; tit ruger en Del af
samme Art nær hverandre, saa at der dannes
en Slags Kolonier. Ofte bygges en Rede af
Plantedele, og de fleste Arter omgiver Æggene
med en Krans af Dun, som de plukker af
deres eget Bryst. Æggenes Tal er som Regel
ret højt, de er ensfarvede hvide, gule eller
grønne. Hannerne forlader Hunnerne under
Rugningen, men slutter sig senere oftere til
dem og Ungerne. Æ. opholder sig næsten altid
i eller ved Vandet; de gaar kun daarligt, men
svømmer behændigt og søger oftest Føden i
eller under Vandet, idet en Del Grupper er i
Stand til at dykke, undertiden meget dybt.
Føden bestaar dels af mange forskellige Slags
Plantedele, Stængler, Blade, Frø, dels af
forskellige mindre og større Dyr, Vandinsekter,
Snegle og Muslinger, Smaafisk o. l. Æ. er
væsentlig Skumringsfugle, i livligst Bevægelse hen
ad Aften og en Del af Natten; midt paa Dagen
sover de tit. Deres Sanser er skarpe, navnlig
Lugten; uden for Yngletiden er de fleste Arter
ret sky. Flugten er noget tung uden
Drejninger, men hurtig, og foregaar med saa raske
Vingeslag, at der ofte herved frembringes en
pibende Lyd. Stemmen er meget forskellig, hos
nogle et hæst Skrig, hos andre en smuk
Fløjtetone, medens en Del Arter kun sjælden lader
deres Stemme høre. Æ. deles i forskellige
Grupper, der atter sondres i mindre Slægter.
Til Svømmeænderne (Græsænder,
Kærænder, Moseænder) (Anas) hører
omtrent 60 Arter; de kendes ved det brede og
flade Næb og ved ingen Hudfold at have paa
Bagtaaen. Hannerne af de fleste Arter har
overordentlig pragtfulde Farver, medens Hunner,
Unger og Hannen i Sommerdragt har en
uanselig Fjerklædning, oftest graalig eller gullig
med mørkere Pletter paa Fjerene. De yngler
og lever mest ved ferskt Vand, Moser, Floder
og Søer, og søger her for en Del deres Føde,
idet de »snadrer« ɔ: med halvaabent Næb
gennemsøger Vandets Overflade, eller staaende paa
Hovedet gennemroder Dyndet paa Bunden af
fladt Vand; de dykker som Unger, som Voksne
kun i Fare. I nordlige Lande er de alle mere
eller mindre Trækfugle, bundne som de er til
Indsøer eller til lavt Vand langs Kysterne. I
Danmark er truffet følgende 8 Arter: Graaand,
Skeand, Spidsand, Knarand, Krikand, Atling,
Blaavinget And, Pibeand: Graaanden
(Vildand, Stokand, Græsand,
Moseand, Bygand) (Anas boscas L., Afb.
Farvetavle »Ænder«, 1 og 2), Stamformen til
den tamme And, der ofte har bevaret den
vildes Fjerdragt, det mørke Hoved med
grønlig Glans, den kastanjebrune Farve paa Hals
 |
| Fig. 1. 1) (øverst) Pibeand (Anas penelops), 2) Spidsand (Anas acuta), 3) Graaand (Anas boscas). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
