Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder {Anatidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Bryst og Tegningen med fine mørke
Bølgelinier paa den graahvide Underside. Graaanden
er udbredt over det meste af Europa og Asien,
tillige over de tempererede Dele af
Nordamerika. I Norge yngler den almindelig helt op til
Finmarken, i Danmark saa at sige over hele
Landet, selv om den nu kun findes i større
Tal, hvor den fredes. Tidligere har det været
anderledes, men Afvandingen af Moser og Kær
og den stærke Forfølgelse med Skydevaaben
holder dens Tal stærkt nede. Moser og Aaer,
rørbevoksede Søbredder og fugtige Pletter inde
i Skovene er dens Ynglepladser. Reden ligger
paa Jorden eller paa en Træstub; undertiden
lægges Æggene højt til Vejrs, f. Eks. i en
forladt Kragerede langt fra Vand. Æggenes Tal er
8—16, Farven blegt gulgrøn. Ællingerne føres
straks til Vandet og kan under Moderens
Føring sørge for sig selv. I Juli Maaned er de
flyvefærdige, og i August slutter de sig
sammen i større Selskaber og tilbringer Dagen i
Fjordene eller paa større Søer, medens de i
Skumringen foretager deres »Træk«, idet de
flyver vidt omkring ind i Landet til Moser,
Aaløb, Mergelgrave, omkring paa Marker og
Enge, og tilbringer Natten her for ved Daggry
at vende tilbage; hermed vedbliver de det
meste af Aaret. Stærk Kulde, der bringer deres
sædvanlige Opholdssteder til at fryse til,
driver dem til at søge til aabne Strømløb, Vaager
o. l. eller til helt at forlade Landet. Uden for
Yngletiden er Graaanden oftest en sky Fugl;
Kødet er velsmagende, og da den hører til de
»jagtbare« Fugle, fredes den mange Steder
stærkt og findes i en Slags halvtam Tilstand.
Man kender Bastarder af Graaanden og en hel
Række andre Ænder, væsentlig af dens egen,
men ogsaa af andre Slægter. Skeanden
(Skjoldnæb, Kropand; norsk:
Skovland) (A. clypeata L.) (Afb. Farvetavle
»Ænder«, 9 og 10), omtrent saa stor som
Graaanden, kendes let paa det ejendommelige, ret
lange, i yderste Del særdeles brede Næb, hvis
Form har givet Fuglen Navn i de fleste Sprog,
Löffelente (tysk), Shoveler (engelsk).
Hannen i Pragtdragt hører til de skønneste af alle
Æ., har brun Underside, hvidt Bryst, blaagrønt
Hoved og blaat og grønt Spejl. Skeanden er
udbredt S. f. Polarkredsen i Europa, Asien
og en Del af Nordamerika; i Norge er den
kun truffet enkeltvis, yngler der maaske. I
Danmark yngler den ret almindelig omkring
i Landet, drager bort om Vinteren.
Spidsanden (Vinterand, Stjærtand,
Rumpeand, norsk ogsaa: Piland) (A. [Dafila]
acuta L.) (Afb. Farvetavle »Ænder«, 6) er
omtrent saa stor som Graaanden, men har
længere Krop og Hals, spidsere Næb. Hunnen
ligner væsentlig Graaandens, Hannen er paa
Undersiden hvid, hvilken Farve strækker sig
med en Stribe op paa hver Side af det brune
Hoved; Ryg og Sider har mørke Bølgelinier,
medens Vingespejlet er meget broget,
kobberbrunt, indfattet med rødgult, sort og hvidt.
De midterste HaLefjer er stærkt forlængede.
Spidsanden er udbredt over Nordeuropa, en
Del af det nordlige Asien og Amerika, yngler
i Norge ret sparsomt langs hele Kysten og paa
Fjeldsøerne i det indre af Landet; enkelte
overvintrer. I Danmark yngler den i ringe
Tal spredt i Landet, oftest paa Strandenge,
træffes hyppigst i Træktiderne For- og
Efteraar, opholder sig da ofte i Saltvand og fanges
i Mængde i Fuglekøjerne paa Fanø. Betydelig
mindre end de foregaaende er Knaranden
(Græsand, Perleand, norsk:
Snadderand) (A. strepera L.). Hannen er graalig
med mørke Bølgelinier, har et smukt rødt, sort
og hvidt Spejl. Den har en vidtstrakt, men
spredt Udbredelse over en Del af Asien og
Nordamerika, yngler paa Island, i Sverige og i
Dele af Mellemeuropa; i Norge er den kun
truffet enkelte Gange, i Danmark, hvor den i
det hele er sjælden, yngler den meget
sparsomt. Navnet har den af dens ejendommelige
knurrende Stemme. Krikanden
(Krækand, Norkand, Rødand) (A. crecca L.)
(Afb. Farvetavle »Ænder«, 5), en af de mindste
Æ., saa stor som en Agerhøne. Hannen er
hvidlig paa Undersiden, ellers graa med sorte
Bølgelinier og Pletter. Hovedet er
kastanjebrunt med en bred grøn Stribe gennem Øjet;
Spejlet er grønt med brun Indfatning.
Krikanden er almindelig i det nordlige Europa og
Asien; i Norge yngler den almindelig ved Elve
og Fjeldsøer i det meste af Landet, overvintrer
ofte; i Danmark yngler den temmelig
almindelig i det meste af Landet og er vel efter
Graaanden den hyppigst forekommende Art. Af
Størrelse som foregaaende er Atlingen
(Sommerkrikand, Fjordand; norsk:
Knækand) (A. querquedula L.). Hannen er
graa med sorte Bølgelinier, har brunt Hoved
og Hals med en bred hvid Stribe gennem Øjet;
 |
| Fig. 2. 1) (øverst) Krikand (Anas crecca), 2) Atling (Anas querquedula), 3) Knarand (Anas strepera). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
