Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder {Anatidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte opholder sig sammen. Den islandske
Hvinand (C. islandica Penn.) er noget
større, har Pletten bag Næbbet halvmaaneformet
og violet i Stedet for grønlig Glans paa
Hovedet. Den yngler i en Del af det arktiske
Nordamerika, et enkelt Sted i Grønland og ret
talrig paa Island. I Norge er den truffet to
Gange, aldrig i Danmark. Nærbeslægtet med
Hvinænderne er Strømanden (Cosmonetta
histrionica L.), vel nok den pragtfuldeste af alle
nordiske Æ. Farven er blaagraa, men fordelte
over Krop, Hoved og Hals findes talrige Baand,
Striber og Pletter af hvidt, sort og rustrødt.
Den yngler i Østasien, Nordamerika, Grønland
og paa Island. Om dens Forekomst ved danske
og norske Kyster foreligger kun usikre
Meddelelser. Til en særlig Slægt, Pagonetta, regnes
Havlitten (Havlyk, Angeltaske;
norsk: Isand, Havelle) (Pagonetta
glacialis L.) (Afb. Farvetavle »Ænder«, 20), en af
de mindste Dykænder. Hannen udmærker sig
ved sine overordentlig lange, spidse midterste
Halefjer og de forlængede Skulderfjer, har sort
Næb, rødt paa den midterste Del og i øvrigt
en højst broget Fjerdragt med sorte, hvide,
brunlige og gullige Farver. Hunnen og de
unge Fugle mangler Fjerprydelserne, er hvide
paa Undersiden med gulbrunt Bryst og brunlig
Overside. Havlitten er en cirkumpolar Art, den
nordligst ynglende af alle de Æ., der ruger
ved fersk Vand. I Norge yngler den paa de
sydlige Højfjelde og paa Fjeldsøerne i
Nordland og Finmarken, overvintrer ret talrig ved
Kysten. I Danmark findes den i Mængde om
Vinteren ved Kysterne. Ved Foraarstid trækker
den skarevis over Landet om Natten, let
kendelig paa dens Stemme, en Knurren, endende
med to smukke Toner (heraf dens Navn).
Sortænder (Oidemia), ret store, plumpt
byggede Fugle med mørke Farver og den
bageste Del af Næbbet stærkt fortykket. I Form,
Størrelse og Levevis minder de langt mere om
Ederfuglene (Somateria) end om
Dykænderne; i alt findes 5 Arter: Fløjlsanden
(Svartand, Hvidvinget
Himmelhund, norsk: Sjøorre) (O. fusca L.) er
saa stor som en tam And; den er brunsort af
Farve med hvidt Vingespejl og en hvid Plet
under Øjet; Næbbet er rødt og gult, Fødderne
røde. Den yngler i Nordeuropa og det vestlige
Sibirien. I Norge ruger den almindelig ved
højtliggende Ferskvande, særlig i den nordlige Del
af Landet; i Danmark er den ved Kysterne
yderst almindelig om Vinteren, ikke sjælden
om Sommeren. Sortanden (Kuland,
Sværte, sort Himmelhund, norsk:
Svartand) (Oidemia nigra L.) er lidt
mindre end foregaaende, blanksort af Farve med
delvis rødt Næb, der bagtil ender i en Pukkel.
Den har Udbredningskreds og Levevis omtrent
som foregaaende og træffes i Danmark som
denne. Navnet »Himmelhund« har Sortanden
af sin Stemme, der særlig høres i Træktiden
om Foraaret, hvor de i uhyre Skarer ved
Aften og Nat trækker over Danmark og lader
deres melodiske Skrig høre, der lyder som
Gyv-Gyv og kan ligne en fjern Hundegøen. En
tredie Art, Brilleanden (O. perspicillata
L.), der er sort med hvid Farve i Panden og
Nakken, hører hjemme i det nordligste
Nordamerika, er 1 Gang truffet i Norge.
Ederfuglene (Somateria), store
Dykænder med pragtfulde Farver hos Hannen (se
Ederfugl).
Skalleslugerne (Mergus), Dykænder
med meget langstrakt Bygning og langt smalt
Næb, særlig levende af Fisk (se
Skallesluger). (Litt.: E. Lehn Schiøler,
»Danmarks Fugle«, Bd I—II [Kbhvn 1925—26];
I. G. Millais, Nat. history of the british
surfacefeeding ducks [London 1902]; samme,
Nat. history of the british diving ducks
[London 1913]).
O. H.
Andeavl kan under de rette Forhold være
nok saa lønnende som nogen anden Gren af
økonomisk Fjerkræhold. Den egner sig
imidlertid rent landøkonomisk set bedre til mere
forretningsmæssig Specialdrift end som
underordnet Tilhæng til andre Former af
Fjerkræavl. Dette udelukker ikke, at mange
Fjerkræholdere kan have Tilfredsstillelse af at opdrætte
nogle faa Æ. dels til Forbrug i egen
Husholdning og dels til Salg enten som Slagte- eller
Avlsdyr. Men det er dog nærmest til mere
kyndig Drift og til Dels i noget større Stil, at
Andeavlen særlig egner sig og rummer ret
betydelige Muligheder,
Der raader visse Misforstaaelser med
Hensyn til Andeavl. »Anden er en Svømmefugl og
kan altsaa kun holdes med Udsigt til godt
Resultat, hvor der er Adgang til Vand at
svømme i«, gøres der gældende. Det er sandt, at
i det mindste et lille Vandareal, enten Strand,
Sø eller Dam eller allerhelst langsomt flydende
Vand, er gavnligt for Avlsænderne, men til
Frembringelse af Slagteællinger — det
egentlige og næsten eneste rette Maal for godt
lønnende Andeavl — er Svømmevand ikke blot
overflødigt, men hemmende for den hurtige
Kødudvikling, som giver det gode Produkt og
det lønnende Resultat. »Æ. er graadige
Storædere og vil derfor aldrig kunne betale sig«,
mener andre. Ogsaa denne Paastand er
halvsand: Æ. er slugvorne; Avlsænder koster
forholdsvis meget at fodre Aaret rundt, hvis
Forholdene ikke er saaledes, at de selv kan søge
en Del af deres Næring, og Fodringen maa
derfor være indsigtsfuldt ledet paa de
forskellige Aarstider. Æ.’s store Fødebegær, som kan
opsluge al Fordel under ukyndig Ledelse, er
for de unge Ællingers Vedkommende netop
den Egenskab, som gør deres maalbevidste
Opdrætning og rettidige Slagtning og Salg saa
lønnende. Til Appetitten svarer en vidunderlig
Fordøjelses- og Omdannelses-(Assimilations-)
evne, som det just er Kunsten at udnytte. I
jo kortere Tid en vis Vægt af ungt Andekød
kan frembringes, desto finere, mere skørt og
lækkert vil det som Regel være og desto
billigere at frembringe og værdifuldere som
Handelsvare til smagsforstandige Forbrugere. Det
vil let indses, at det da ogsaa er af den
allerstørste Vigtighed, at Ællingerne finder
Afsætning, saa snart de har naaet den behørige
Størrelse og Kødsætning, og dette i
Særdeleshed tidlig paa Aaret, fra sidst i Marts til sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
