- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
775

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ære og Samvittighed - ære perennius - Ærepris - ærerørige Ord - Æresakcept - Æresbetaling - Æresbolig - Æresborger - Æresdoktor - Æresgæld - Æreskors - Æreslegionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udsteder en skriftlig Erklæring, hvori de paa
Æ. o. S. lover at opfylde deres Pligter.
K. Hch.

ære perennius, se exegi monumentum.

Ærepris, se Veronica.

ærerørige Ord, se Ærefornærmelse.

Æresakcept er en Akcept, der tegnes paa
en protesteret Veksel enten af en
Nødsadressat, d. v. s. en Person, der i Vekslen opfordres
til at akceptere den, dersom den ikke
honoreres af Trassaten, eller af en Intervenient, d.
v. s. en Person, der tegner saadan Akcept uden
Opfordring i Vekslen. Æ. kan tegnes for
enhver Vekselskyldners Regning, og
Retsvirkningen deraf er at udelukke Vekselejeren og
dennes Eftermand fra at søge Regres paa
Grundlag af Protesten, forinden Protest for
manglende Betaling er foretaget over for
Æresakceptanten selv. Sker Æ. for Trassatens Regning,
er Regres altsaa ganske udelukket, hvis
Vekslen ikke protesteres over for Æresakceptanten;
men sker den for Trassentens eller en
Endossents Regning, er disse eller deres Formænd
som Vekselejere ikke udelukkede fra at søge
Regres; thi Æresakceptanten er ikke forpligtet
over for dem. Indfrier Æresakceptanten
Vekslen, kan han gøre Regres gældende over for
den, for hvis Regning han er indtraadt, og
dennes Formænd. — Ogsaa paa Checks kan Æ.
tegnes.
A. D. B.

Æresbetaling kaldes den Vekselbetaling,
som ydes af Intervenient, se intervenere.

Æresbolig, Fribolig, ved hvis Tildelelse der
ligger en særlig stor Anerkendelse. Æ. paa
Carlsberg er bestemt for en Videnskabsmand,
for Tiden tildelt Professor Harald Høffding;
Æ. i Olaf Poulsen’s Hus i Fredensborg tildeles
fortjente Skuespillere; indehaves for Tiden af
Oda og Martinius Nielsen.
P. R.

Æresborger, Udnævnelse til Æ. bruges
lejlighedsvis, naar en By særlig vil udmærke en
Mand, og bestaar i, at vedkommende faar
Borgerrettigheder, men fritages for
Borgerforpligtelserne. Thorvaldsen var Æ. i Kjøbenhavn, H.
C. Andersen i Odense.

Æresdoktor, d. s. s. Doctor h. c., se
honoris causa.

Æresgæld kaldes en Gæld, som ikke er
stiftet under saadanne Former, at den kan
inddrives ad retslig Vej, men som det er mindst
lige saa vanærende ikke at betale som den
lovformeligt indgaaede Gæld. Æ. er saaledes
Spillegæld.

Æreskors, Betegnelse enten for en særlig
Grad inden for visse Ordener, f. Eks. den
mecklenburgske Griforden, eller for selve
Dekorationen, idet der da tales om Æ. af 1.
Klasse, 2. Klasse o. s. v. I Østerrig er 4. Novbr 1922
indstiftet et Ærestegn for Fortjenester af
Republikken, inddelt i flere Klasser, ligesom
samme Lands Røde Kors-Dekoration tæller
Ærestegn af forskellig Grad. I Udlandet bruges
ogsaa Betegnelserne Æresstjerne, som
særlig Grad, og Æresmedaille.
P. B. G.

Æreslegionen, fransk, paa Foranledning af
Napoleon Bonaparte ved Lov af 19. Maj 1802
indstiftet Udmærkelsestegn, der første Gang
uddeltes 15. Juli 1804, efter Kejserdømmets
Indførelse. Dekorationen — man undgik med
Vilje Betegnelsen Orden, der mindede for
stærkt om det faldne Monarki — bestod af en
Stjerne med fem Straaler, hvis Avers var
forsynet med en Fremstilling af Kejserens Hoved,
omgivet af en Krans af Ege- og Laurbærblade
samt Omskriften: Napoléon Empereur des
Français
, medens Reversen viste en Ørn, med
Lynstraaler i Kløerne, samt Devisen: Honneur
et Patrie
. Det bestemtes, at Dekorationen
skulde bæres i rødt Baand, idet man egentlig først
havde fastsat rødt med hvide Kanter. Æ. talte
da følgende Grader: Storofficer, Kommandant,
Officer og Legionær. Baade Militære og Civile
optoges. Ved Dekret af 30. Jan. 1805
indstiftedes en femte Grad, over de øvrige.
Grande-Décoration eller Grand-Aigle. Denne nye Grads
Bryststjerne, kendt fra talrige
Napoleons-Portrætter, viste den kejserlige Ørn, da Kejseren
ikke selv kunde bære sit eget Billede. Fra 14.
April 1806 blev den kejserlige Krone anbragt
over Dekorationen; ved Dekret af 1. Marts
1808 bestemtes, at Indehaverne af den laveste
Grad skulde benævnes Riddere. Inden sit Fald
havde Napoleon foretaget 48000 Udnævnelser
inden for Æ. Ludvig XVIII opretholdt denne,
idet Dekorationens Udseende ved Ordre af 21.
Juni 1814 forandredes, saaledes at Kejserens
Billede blev erstattet med Henrik IV’s, ligesom
Ørnen paa Reversen veg Plads for
Bourbonernes tre Lillier, ligeledes anbragte paa den
store Bryststjerne, der ifølge Ordre af 19. Juli
s. A. nu skulde benævnes Grand-Cordon. Denne
højeste Grads Indehavere skulde bære selve Æ.’s
Tegn i Skærf over Skulderen med
Bryststjernen broderet paa Frakken, medens
Storofficererne bar samme Skærf, uden Bryststjerne.
Ordenens ovennævnte Devise forblev uforandret.
Kejserkronen erstattedes af en kongelig Krone.
Disse Forandringer ophævedes naturligvis
under de 100 Dage for atter at blive genindført
under den anden Restauration. I den herom
udgaaede Ordre af 26. Marts 1816 benævnes Æ.
udtrykkelig Orden. Den øverste Grad kaldtes
nu Grand-Croix, Storkors, medens Betegnelsen
Kommandant forandredes til Kommandør. Æ.
blev opretholdt under Julimonarkiet. Ved
Ordre af 25. Aug. 1830 fik to Flag, Trikolorer,
Plads paa Ordenstegnets Bagside. Efter at den
anden Republik var indført, blev det, 12. Septbr
1848, bestemt, at Kronen over Ordenstegnet
bortfaldt, og at Napoleon’s Hoved atter kom til at
staa paa Aversen sammen med Ordene:
Bonaparte, premier Consul, 19 Mai 1802.
Trikolorerne, Ordene République française og den
uforandret opretholdte Devise Honneur et Patrie
skulde staa paa Reversen. Ved et Dekret af
31. Decbr 1851 bliver Ørnen imidlertid atter
anbragt paa Reversen i Stedet for Fanerne. En
Reorganisation af Æ. finder Sted ved et nyt
Dekret af 16. Marts 1852. Med Undtagelse af
enkelte Modifikationer blev dette Grundlaget
for Æ.’s fremtidige Organisation. Det
bestemtes, at Ordenstegnets Udseende skulde være
som under Kejserdømmet. Ordene paa Aversen
blev altsaa atter forandrede i
Overensstemmelse hermed. Napoleon III foretog ingen
Forandringer. Under den tredie Republik fik Æ. sit
nuværende Udseende, idet Dekorationen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free