Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærestraf - Æretræ, - Ärfdabalken - Ærfugl - Ærke - Ærkebiskop - Ærkedegn - Ærkeengle - Ærkehertug - Ærkekansler - Ærkekapellan - Ærkestift - Ært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen, hvilken fortrinsvis anvendtes over for
kivagtige eller løsagtige Kvinder og bestod i,
at den Skyldige af Bøddelen førtes ud af Byen
med en eller to dertil indrettede Sten
hængende om Halsen. Ogsaa den Straf, der bestod i
at gaa i den spanske Kappe (s. d.), hører
herhen.
P. J. J.
Æretræ, d. s. s. Ær, se Acer.
Ärfdabalken [’ærvdo’balkən], Reglerne om
Arv og Formynderskab i den svenske alm.
Lovbog (1734 års lag). Disse Regler er delvis
afløste af den svenske lag om förmynderskap af
1924 og tilsigtes i øvrigt afløste af nye Love
om Arv efter Loven (förslag till lag om arv
af 1925), om Testamente og om Dødsboskifte.
V. B.
Ærfugl, d. s. s. Ederfugl.
Ærke, se arch(i).
Ærkebiskop, den senere Betegnelse for
Metropolit, er i den katolske Kirke den øverste
kirkelige Embedsmand efter Kardinalen og
leder en hel Kirkeprovins eller et Ærkestift med
almindelige Biskopper under sig. I
Middelalderen havde Æ. ofte en betydelig Magt
og kunde øve en afgørende Indflydelse ved
Udnævnelsen af Biskopper i Ærkestiftet, men
denne Magt blev navnlig ved
Tridentinerkoncilet stærkt begrænset. I Frankrig var Æ. af
Reims, i Tyskland Æ. af Mainz og i England
Æ. af Canterbury den fornemste i Tiden før
Reformationen. Æ. leder Provinssynoderne,
hvor saadanne afholdes, og de kirkelige
Seminarer i Ærkestiftet, og en vis
Dommermyndighed i kirkelige Sager er tillagt ham. Æ.’s
særlige Embedsmærke er Pallium, som tildeles
ham af Paven, efter at han har aflagt
Troskabs- og Lydighedsed, og først naar Palliet er
tildelt ham, maa han tiltræde sit Embede.
Foruden Palliet har han som Embedstegn et Kors,
der ved højtidelige Lejligheder bæres foran
ham. 831 blev Ansgar Æ. af Hamburg med
Norden som Del af Ærkestiftet, og 1104 fik
Norden sin særlige Æ. med Sæde i Lund, 1152
fik Norge sin egen Æ. i Nidaros, og 1164
Sverige sin i Uppsala. Efter Reformationen
afskaffede de protestantiske Landskirker sædvanlig
Ærkebispeembedet, dog ikke Englands, Finlands
og Sveriges. I Danmark fik undtagelsesvis Hans
Svane Titel af Æ.
A. Th. J.
Ærkedegn, se Archidiakon.
Ærkeengle, Betegnelse i det kirkelige Sprog
for de øverste Engle. Ordet findes anvendt i
Enkelttal i Ny Test., nemlig Jud. 9. om Michael
og 1. Thes. 4, 16. mere ubestemt, men senere
i Kirken blev Æ. anvendt som Betegnelse for
Michael, Gabriel, Rafael og Uriel.
A. Th. J.
Ærkehertug er fra 1453 Titlen for samtlige
Prinser af det østerrigske Kejserhus.
Ærkekansler. Det gamle tyske Riges Æ.
var siden 1356 Kurfyrsten af Mainz indtil 1803
(se Kurfyrster). Under det franske
Kejserdømme 1804—14 bar Cambacérès Titlen Æ.
(se Kansler).
(E. E.). H. J-n.
Ærkekapellan, den Prælat, som stod i
Spidsen for den frankiske Konges Hofpræster,
altsaa for Hofkapellet. Æ. var sædvanlig Rigets
mest ansete Prælat.
A. Th. J.
Ærkestift, det Stift eller den Kirkeprovins,
som er underlagt en Ærkebiskops Styrelse.
Ært, norsk Ert (Pisum L.), Slægt af
Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), mest enaarige,
glatte Urter med ligefinnede Blade, hvis
Ende-Smaablad er en Klatretraad eller en Brod, og
løvbladagtige Akselblade. Blomsterne, der sidder
faa sammen i Klase eller enkeltvis, har et
Bæger med fem næsten ens Flige, og hvide eller
røde Kronblade; af disse er Fanen
bredt-ægdannet eller næsten kredsrund, og Vingerne
aflangt-segldannede. Støvbladrøret er lige
afskaaren og den behaarede Griffel er oventil
udbredt, saaledes at de nedad bøjede Rande
danner en Rende. Bælgen er sammentrykt,
skævt tilspidset og 2-klappet; Frøene er næsten
kugleformede. 6 Arter i Middelhavsomraadet
og det vestlige Asien. Af disse er Have-Æ.
(P. sativum L.) og Mark-Æ. eller Ager-Æ.
(P. arvense L.) Kulturplanter. Have-Æ. har
hvide Blomster og lyse, gule, grønne,
graahvide eller blaalige Frø. Mark-Æ. har Blomster
med blegviolet Fane og purpurfarvede Vinger,
og Frøene er kantede, graa, brune eller
olivengrønne og ofte spættede. — Have-Æ., der
optræder i mange Kulturformer (se ndf.), er en
meget gammel Kulturplante, der ingen Sinde
er funden i vild Tilstand; da der paa Sanskrit
findes et Navn for den eller dens Frø, har man
antaget, at den hører hjemme i det nordlige
Indien og Landene Vest derfor. Ægyptere og
Jøder synes ikke at have kendt Have-Æ., men
Grækerne saavel som Oldtidens Romere
dyrkede og anvendte Æ. til Føde. Frøene findes
iblandt Levningerne fra Pælebygningerne i
Schweiz og Savojen, men er mindre end de nu
dyrkede Formers Frø. Mark-Æ. hører hjemme
i Sydeuropa. Æ. (vistnok graa) dyrkedes i
Norden i 13. Aarh. Brugen af de grønne Æ.
er af langt senere Oprindelse og stammer
vistnok fra Holland. Tørrede gule Æ. indeholder
14—15 % Vand, 50 % Stivelse og andre
Kulhydrater, 22—23 % Æggehvidestoffer og 1—2
% Fedtstoffer, altsaa efter Analysen at dømme
meget næringsrige; men Æ. er vanskelig
fordøjelige. De har en meget udstrakt Anvendelse
i Husholdningen, tilberedte paa forskellig Vis.
Af Have-Æ. saavel som af Mark-Æ. benyttes
en Del Former i Landbruget som Foderplanter
for Kreaturer (Grønfoder).
A. M.
Man deler Varieteterne af Pisum sativum L.
(Papilionaceæ) i 1) Sukkerærter, hvoraf
saavel Bælgene som Ærterne bruges, 2)
Marrow-Æ., der kun dyrkes for Ærternes Skyld,
medens Bælgene ikke benyttes. En tredie
Gruppe, Skalærter, bruges væsentligst kun til
Markkultur. Af Sukkerærter kan nævnes: Tidlig
engelsk Sabel, 1,60 m høj, og Fürst Bismarck,
1,00 m høj. Marrow-Æ. er langt hyppigere
dyrkede end Sukker-Æ. i Danmark, og blandt de
talrige Varieteter fortjener særlig at
fremhæves: Fairbeards early Nonpareil, 1,35 m, og
Champion of England, 1,50 m, begge
middeltidlige. Laxton’s Alpha, 1,00 m, American
Wonder, 0,25 m, og William Hurst, 0,35, er tidlige.
Champion of Scotland, 2,00 m, er sildig. Æ. trives
i enhver almindelig god Havejord i god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
