Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærø - Ærøl - Ærøskjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet, overlod Rigsraadet den 1439 til Hertug
Adolf. Ved Hertugdømmernes Delinger 1490 og
1544 blev Øen ved den kongelige Del og
udgjorde sammen med Als Dronning Dorothea’s
Livgeding; men ved Delingen 1564 kom den
ligesom Als til Hans den Yngre. Efter dennes Død
1622 tilfaldt Æ. hans ældste Søn Hertug
Christian, og efter hans Død 1633 deltes den
mellem de forskellige sønderborgske Linier, en
Udstykning, som havde sørgelige Følger for
Øen, idet den udsugedes og plagedes af de
mange Herrer med deres modstridende
Interesser. Efterhaanden blev Æ. dog atter samlet
under den danske Krone, idet den nordborgske
og plønske Del afstodes 1730, og den
glücksborgske Del købtes 1749. Øen skal have lidt
meget ved et Angreb af Lübeckerne 1509; 1658
blev den besat af de Svenske, som efter et
Sagn skal have ødelagt den sidste af de Skove,
der tidligere havde været paa Øen. Navnet
Skovland, der ofte benyttes om hele den
østlige Del, og andre Navne minder om dem. I
Stormfloden Novbr 1872 led Æ. betydelig.
I verdslig Henseende hørte Øen til Slesvig
(Graastens Amt, foruden Ærøskjøbing, senere
hørte den til Nordborg Amt), indtil den efter
Freden i Wien 1864 lagdes til Svendborg Amt
som et eget Herred (L. af 1866). Derimod hørte
den ogsaa i ældre Tid til Fyns Stift, indtil den
1819 tillige med Als fik en egen Biskop; 1866
lagdes Æ. atter ind under Fyns Bispestol.
(Litt.: J. R. Hübertz, »Beskr. over Æ.«
[Kbhvn 1834]; Trap, »Beskr. af Danmark«,
4. Udg., IV; Hansen, »Statistische Skizze der
Insel Arröe«, i »Neue Stadtsbürg. Mag.«, IX;
Carstens, »Vermischte Nachrichten von der
Insel Arröe«, i »Niemanns Vaterlandskunde«,
III; »Topogr. Skizze der Insel Arröe«, i
»Schlesw.-holst. Chronik« [1801]; V.
Bennike, »Æ. og Ærøboerne« i »Højskolebladet«
[1884]).
(H. W.). M. S.
Ærøl, d. s. s. Gravøl.
Ærøskjøbing, Købstad paa Ærøs
Nordøstkyst ved Vestsiden af Bugten mellem
Ommelshoved og Urehoved, ligger under 54° 53,3′ n.
Br. og 2° 9,8′ v. L. f. Kbhvn (regnet for
Kirken). Købstadens hele
Areal (Købstadgrund
og Markjorder) er 361
ha, og 5. Novbr 1925
fandtes her 1348 Indb.
(1916: 1364, 1901: 1485,
1860: 1713, 1801: 1291),
altsaa en kendelig
Tilbagegang fra 1860.
Byen ligger paa et fra
Kysten opadstigende
Terrain, omgivet af
temmelig høje
Bakker; paa Torvet er
der over 9, ved Byens Vestside henved 12 m.
Hovedgaderne er de fra Havnen mod SV.
gaaende Brogade, der fører til Torvet, og
Vestergade, som gennem Møllergade fører ud til
Landevejen til Søby; vinkelret paa disse Gader
gaar Søndergade, som ved Kysten drejer af til
Østergade og fører ud til Vejen til Marstal.
Husene er for største Delen i eet Stokværk,
og Byen har i det hele et gammeldags, meget
hyggeligt Præg; i alt er der 8 Gader og
Stræder og 2 Torve, men angaaende dens Form og
Udstrækning, Gadenet samt Beliggenhed af de
vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til
Kortskitsen.
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Kirken, opført 1756—58 af gule Mursten og
indvendig restaureret 1913; Missionshuset
»Mamrelund«, opført 1882, Raad-, Ting- og
Arresthuset paa Torvet, opført 1863
(Arkitekt: Professor Winstrup), en statelig Bygning,
som ejes af Amt og By med henholdsvis 5/8
og 1/6; den indeholder Raadhussal, Byraadssal,
Arkivværelse, Retssal og Politistation samt 7
Arrester; Arrestforvarerboligen er opført 1921.
— Skoler m. m. Det kommunale Skolevæsen
har Borger- og Realskole samlet i een
Bygning, opført 1888 (Arkitekt E. Schwanenflügel),
et Gymnastikhus, opført 1899; Teknisk Skole,
opført 1894 (samme Arkitekt) af Haandværker-
og Industriforeningen; Æ. Museum, privat
oprettet 1909 i en Bindingsværks-Bygning fra 17.
Aarh., indeholder udelukkende Genstande,
skænkede af Øens Befolkning, bl. a. en Bondestue,
Bohave fra et Borgerhjem og en Samling
Krukker og Redskaber fra det gamle Æ. Apotek;
Folkebiblioteket, en selvejende Institution,
oprettet 1919 i Teknisk Skole, har c. 600 Bind.
— Sanitære og humanitære
Indretninger. Sygehuset, som ejes af Amt og By
i Forening, er opført 1892, udvidet 1925 og har
nu 26 Senge; Epidemihuset, opført 1920 med
12 Senge; den kommunale Fattiggaard med
Plads for 20—25 Lemmer.
Haandværkerhjemmet, oprettet 1869 til Fribolig for 4 trængende
Haandværkere og deres Enker; J. L. Rise’s
Fribolig, oprettet 1880 af Skipper J. L. Rise og
Hustru med 2 Friboliger for Trængende af
Sømandsstanden; Æ. Iagttagelseshjem, oprettet
1901 af »Kristelig Forening til vildfarne Børns
Redning«, er udvidet 1906 og 1910 og har nu
Plads for 28 Drenge. — Andre Bygninger
og Anlæg. Elektricitetsværket er anlagt 1913
(Ingeniør Leth) og ejes af Kommunen, det
udvidedes 1926 og producerer aarligt 75000
KWT.; Gasværket, anlagt 1907, er Aktieselskab
og producerer aarligt c. 70000 m3; Posthuset
med Telegraf- og Statstelefonstation i en
gammel Bygning med Aarstal 1749, indvendig
omformet 1926; Toldkammeret, opført 1901
(Arkitekt J. Vilh. Petersen); Dommerboligen
(Statens) med Dommerkontor. Endvidere kan
nævnes Apoteket og Hotellerne »Harmonien« og
»Phønix«.
Gamle Huse. I Æ. findes mange ældre,
interessante Bygninger (alene 36 er fredlyste);
de to ældste (paa Søndergade) er Gavlhuse af
knægtbygget Bindingsværk med Karnapper og
stammer fra 1645 og 1690; men i øvrigt er det
Bygninger fra 18. Aarh., som stærkest præger
Byen, deriblandt det statelige, grundmurede
toetages Apotek med 2 Karnapkviste; endvidere
talrige smaaborgerlige Huse med Karnapper,
høje Kviste, udskaarne Gadedøre og aabne
Forstuer, saa at hele Karakteren viser hen til
gammel sønderjysk Byggeskik. —
 |
| Ærøskjøbings Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
