Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æstetik - Æstetiker - Æstimatoria actio - æstimere - Æstuarium - Æsymnet - Æt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finde det æstetiske langt mere udbredt end i
Kunsten og Naturen. Det daglige Liv er
gennemvævet med æstetiske Tilstande, der blot
ikke bemærkes, fordi de er for svagt betonede.
Atter støder man paa en Mangfoldighed, som
da Talen var om »det skønnes« Oprindelse.
Det æstetiske er et videre omspændende Begreb
end noget af dem, med hvilke man sædvanlig
sætter det i Forbindelse. Det er en psykisk
Tilstand, der kan vækkes paa mange Maader.
At sammenblande Kunsten og det æstetiske er
som at ville udlede Etikken af de ti Bud eller
af lignende almengældende Moralregler.
Resultatet vilde kunne blive delvis rigtigt; thi
Moralen er en Nedfældning af det etiske, men det
vilde tillige blive for snævert og misvisende.
Paa samme Maade er Kunsten ikke det
æstetiske, men en særlig virksom og sjælden
svigtende Maade at frembringe det paa.
Det æstetiske er en af vore eksistentielle
Erfaringer. Det er en af de Maader, paa hvilke vi
er til. Af denne Betragtning følger imidlertid
ogsaa, at der ved det æstetiske klæber den
Mystik, der hænger sammen med, at det er en
Helhed og som saadan ikke kan udtrykkes ved
Delene. Det æstetiske vil derfor ikke kunne
defineres, men det kan beskrives og
begrænses.
Æ. kan naturligvis benytte sig af andre
Videnskaber: Historien, Etnografien, Fysiologien,
Psykofysikken (Helmholtz, »Die Lehre von dem
Tonempfindungen«: Stumpf, »Tonpsychologie«)
som Hjælpere, naar den blot ikke lader sig
forvirre med Hensyn til, hvor dens egentlige
Udgangspunkt ligger. Det æstetiske Urfænomen er
stadig den æstetiske Erfaring, som netop vi har
gjort.
Paa Grund af dette subjektive Udgangspunkt
vil Æ. aldrig kunne blive nogen eksakt
Videnskab, men den vil kunne kaste Lys over en af
de gaadefuldeste Former, hvori vort Væsen
aabenbarer sig. Den vil kunne trænge
Grænselinien mellem kendt og ukendt tilbage og om
ikke gøre det æstetiske beregneligt, saa gøre
det til et »Ukendt«, der er paaviseligt og
meddelbart, og derigennem vil Æ., da det skønne
er den Form for det æstetiske, der spiller størst
Rolle, kunne faa en vejledende Betydning for
Kunsten og Kritikken.
(Litt.: Nogen fuldt tilfredsstillende
Fremstilling af Æ.’s Historie findes der ikke. De
vigtigste er: Robert Zimmermann,
»Geschichte der Aesthetik« [1858]; Max
Schasler, »Kritische Geschichte d. Aesthetik« [1872];
Bosanquet, A history of Aestetics [1892];
i William Knight’s The Philosophy of the
Beautiful [I 1895, II 1898] findes der en
temmelig omfattende Redegørelse for Tankegangen i
en Række antikke og moderne æstetiske
Værker; i Benedetto Croce’s til Tysk
oversatte Værk »Aesthetik als Wissenschaft des
Ausdrucks« [1905] er der en overordentlig
lærerig og interessant, men stærkt ensidig Æ.’s
Historie. Enkelte Afsnit er behandlede i
Borinsky, »Die Poetik der Renaissance«; H.
von Stein, »Die Entstehung der neueren
Aesthetik«; Harnack, »Die klassischen
Aesthetik der Deutschen«; Lotze, »Geschichte
der Aesthetik in Deutschland«; Neudecker,
»Studien zur Geschichte der deutschen
Aestetik seit Kant«; Paul Moos, »Die deutsche
Aesthetik der Gegenwart« [1919]. — Af nyere
æstetiske Værker kan anføres: Ernst Groos
»Einleitung in die Aesthetik« [1892]; Konrad
Lange, »Wesen der Kunst«; Theodor
Lipps, »Aesthetik« [I—II 1903 og 1906];
Johannes Volkelt, »System der Aesthetik«
I—III 1905—14]; Diez, »Allgemeine Aesthetik«
(Sammlung Göschen); Guyau, Les Problémes
de l’esthètique contemporaine og L’art au point
de vue sociologique; Santayana, The Sense
of Beauty og Reason in Art; Croce’s citerede
Værk; Hans Larsson, »Poesiens Logik«.
Den danske æstetiske Litteratur er ikke stor.
Som Hovedværker kan anføres: H. C.
Ørsted, »To Kapitler af det skønnes Naturlære«
[1845]; samme »Aanden i Naturen«
[1849—50]; Cl. Wilkens, »Æ. i Omrids« [1887];
samme, »Poesien« [1893]; C. Lange,
»Nydelsernes Fysiologi« [1899]; V. Kuhr,
»Æstetisk Opleven og kunstnerisk Skaben« [1927]).
H. N.
Æstetiker (græsk), Skønaand; æstetisk,
hvad der vedrører Æstetikken (s. d.); den
Egenskab at være Æ.
Æstimatoria actio eller actio quanti
minoris betegner i romersk Ret en Klageret (actio),
der i det ædiliske Edikt var tillagt Køberen af
en individuelt bestemt Ting i Tilfælde af
Mangler ved den købte Ting — forudsat at Køberen
ikke kendte eller burde have iagttaget Manglen
og denne gjorde Tingens Brugbarhed væsentlig
ringere — og som gik ud paa et forholdsmæssigt
Afslag (quanto minoris) i den stipulerede
Købesum.
C. W. W.
æstimere, d. s. s. estimere, se estime.
Æstuarium (lat.), tragtformet Flodmunding,
dannet af Tidevandsstrømme. Ved Flodtid
trænger Havvand ind i Flodmundingen, og endnu
langt højere oppe ad Floden opdæmmes
Flodvandet. Ved Ebbetid maa da baade det
indtrængte Havvand, det opstemmede Flodvand og den
sædvanlige Vandmasse løbe ud. Den kraftige
Ebbestrøm graver da Flodlejet baade dybt og
bredt. Æ. findes paa Kyster med stærkt
Tidevande, saaledes paa Europas Vestkyst, hvor
Elben% Rhin-Armene, Themsen, Bristol-Kanalen
og de franske Flodmundinger er typiske
Eksempler. De afgiver gode Havne. Undtagelsesvis
formaar Floder, der udmunder i et Hav med
stærk Ebbe og Flod, at danne Delta, idet de
medfører saa store Masser af Sand og Dynd,
at Tidevandsstrømmene ikke er i Stand til at
transportere det bort. Som Eksempel herpaa
kan nævnes Ganges og Amazonfloden. Hos disse
har Deltaets enkelte Arme tragtformede
Mundinger. Bugter, der skyldes
Jordskorpeforskydninger, kan naturligvis ogsaa have Tragtform,
saaledes La-Plata-Mundingen, der intet har
med et Æ. at gøre.
M. V.
Æsymnet, se Aisymnetes.
Æt er et af de Ord, hvormed de gamle
nordiske Sprog betegnede Slægten. Ordet er et
Verbalsubstantiv til Verbet at eje og identisk
med et gotisk Ord aihts, der betyder Ejendom.
Anvendt om Slægten betegner det altsaa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
