- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ætylviolet - Ætylæter - Ævanger - Æventyr - Ævred - Ævredsmør - Äyräpää, Matti - Æzani

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grønt, krystallinsk Pulver, som let opløses i
Vand med violblaa Farve. Det farver Uld og
Silke blaaviolet; Bomuld bejdses forud med
Tannin og Brækvinsten.
(O. C.). S. P.

Ætylæter, se Æter.

Ævanger, se Evanger.

Æventyr, se Eventyr og
Folkeminder.

Ævred, Ævredgræsning, er gamle
Betegnelser for den Fællesgræsning, der fandt
Sted paa Stubmarkerne om Efteraaret, naar
Kornhøsten var endt. Bestemmelsen om, naar
Æ. skulde begynde, blev, som alle andre, taget
paa Bystævnet, og herfra stammer formentlig
Ordsproget, »at opgive Æ.«, idet Forpligtelsen
til at holde Kreaturerne inden for egne
Enemarker opgaves ved Æ.’s Indtræden.
Ævredgræsningen, der bestod af den naturligt
forekommende Vegetation, til Dels Ukrudsplanter,
medførte sædvanlig en Stigning i
Mælkeudbyttet, ligesom Mælken fik en behagelig krydret
Smag. De i Efteraarstiden frembragte
Mejeriprodukter, Ævredsmør og Ævredost, var paa
den Tid søgte Varer, hvorfor Ævredtidens
Indtræden var en Hovedbegivenhed i Datidens
Landbrug. Nu til Dags er Ordet Æ. omtrent
gaaet ud af Sprogbrugen, ligesom hele
Græsningsdriften er ført ind i et andet Spor, hvor
hver holder sine Kreaturer paa egne Agre.
A. C-n.

Ævredsmør kaldtes i gamle Dage det Smør,
som blev lavet i Efteraarsmaanederne, naar
Køerne efter Høst fik Lov at gaa løse over alle
Markerne og fik Adgang til at æde det ofte
frodige Græs i Stubmarkerne og paa de
derværende Grøftekanter. Efteraarstiden var ofte
Køernes bedste Malketid, idet de sultefodredes
om Vinteren, kælvede om Foraaret og først i
Løbet af Sommeren kom til Huld og Kræfter.
Derfor var Produktionen af Æ. forholdsvis
stor, saaledes at der kunde blive noget til
Opbevaring og til Salg til Vinterforbrug. Tilmed
var Æ. en forholdsvis god og holdbar Vare,
da det i det kølige Efteraarsvejr var
forholdsvis lettere at holde Mælken frisk under
Flødeafsætningen og passe Flødetønden og
Kerningen end i den varme Sommertid. Æ. blev saltet
stærkt og pakket i store Stenkrukker, der
opbevaredes i en helst kølig og frostfri Kælder,
og i ethvert velordnet Hus ønskede man, at
Æ. skulde forslaa, indtil man om Foraaret
kunde faa frisk Græssmør. Om Vinteren blev der
kun sjælden kernet Smør, og det Vintersmør,
der kom i Handelen, var oftest haardt og
ildesmagende.
B. B.

Äyräpää [’ajræpæ.], Matti, finsk
Odontolog, f. 11. Apr. 1852 i Libelits (Kuopio). Ä. blev
Docent i Odontologi i Helsingfors 1891 og Prof.
1903. Han stiftede det finske Lægeselskab
Duodecim 1881 og det finske Tandlægeselskab
1892. Han var Formand for Skandinavisk
Tandlægeselskab 1893—95 og redigerede dettes
Tidsskrift 1894—99. Fremragende stomatologisk
Virksomhed, navnlig paa Prothesernes
Omraade.
J. S. J.

Æzani [’æ’(t)sani] (Aizanoi, Aizanis),
Oldtidsby i Frygien, som især synes at have
haft Betydning i den romerske Tid.
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free