- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
796

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ø (Landområde) - Øagros - Oecodoma - Ødegaard, Hans - Ödell, Anders Svensson - Ødelæggelse af fremmed Ejendom - Ødem - ødematøs - Ödenburg - Oeder, Georg Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Azorerne og Madeira i Tertiærtiden have hængt
sammen med Afrika og Europa. Foruden disse
kan som Eksempler paa kontinentale Rester
nævnes Corsica, Sardinien, Kreta, Celebes,
Filippinerne, Ny-Caledonien, New Zealand etc.
Meget ofte er de fra Kontinenterne adskilte Øer
selv synkende, og særdeles hyppig er de
Spalter, langs hvilke Forskydningerne i
Jordskorpen har fundet Sted, blevne Arnesteder for
vulkanske Udbrud, der har overdænget de
synkende Flager med Udbrudsprodukter. Noget
saadant findes ikke sjældent blandt
Kontinentaløerne, men endnu hyppigere blandt de
kontinentale Restøer. Undertiden bestaar disse Øer
udelukkende af vulkanske Produkter, saaledes
som f. Eks. Island og Færøerne; undertiden
dækker mægtige vulkanske Aflejringer en lille
Kerne af ældre Sedimenter og eruptive
Dybbjergarter, f. Eks. paa Fidji-Øerne og de
kanariske Øer. De af de kontinentale Restøer, der
ligger nærmest Fastlandene, eller som først i
en geologisk meget sen Tid er blevne skilte fra
dem, forholder sig i Henseende til Plante- og
Dyreverdenen som de ægte Kontinentaløer.
Hvor Afstanden er større, og hvor Adskillelsen
er gammel, har de en meget ejendommelig
Flora og Fauna. Antallet af Arter er gennemgaaende
ikke lille, og mange er endemiske. Man træffer
paa saadanne Øer ofte gamle Typer af
Landdyr, hvis Slægtninge i ældre Jordperioder
befolkede andre Egne, saaledes Hatteria paa New
Zealand, Halvaberne paa Madagaskar.
Pattedyr optræder paa mange af disse Øer i meget
ringe Artsantal, idet deres Adskillelse fra
Fastlandene skriver sig fra en Tid, da Pattedyrene
endnu kun spillede en ringe Rolle. Paa
Filippinerne findes saaledes kun 38 Arter af
Pattedyr, af hvilke de 24 er Flagermus. De
oceaniske Øer er altid smaa og har aldrig staaet
i Forbindelse med noget Fastland, de er
enten Vulkanøer eller Koraløer. Dyre- og
Planteverdenen er meget fattig paa Arter.
Blandt Planterne findes, bortset fra
Strandplanter med flydende Frø og Frugter, aldrig
vildtvoksende Arter med store og tunge
Formeringsorganer. De der forekommende Arter har
enten kødede Frugter, som transporteres ved
Fuglenes Hjælp, smaa Frø, der let hæfter sig
ved Fuglene, eller ogsaa Frø og Frugter, som
ved Vinger eller Fnok eller meget ringe
Størrelse er egnede til at transporteres direkte af
Vinden. Bregner udgør paa saadanne Øer ofte
et uforholdsmæssig stort Antal af Arterne. Paa
nydannede Øer kan der naturligvis ingen
endemiske Arter findes. Anderledes paa gamle Øer,
hvor undertiden over Halvdelen af Arterne er i
endemiske. Paa mange Øgrupper har hver
enkelt Ø et Antal Plante- og Dyrearter, der
kun findes paa denne ene Ø. Øer, som i
Istiden var isdækkede, har, hvad enten de er af
kontinental eller af oceanisk Oprindelse, unge
og forholdsvis fattige Floraer og Landfaunaer.
De har kun faa endemiske Arter, der altid kun
i ringe Grad adskiller sig fra de beslægtede
Arter paa de nærliggende Fastlande.
M. V.

Øagros [’ø’-]» Oiagros, se Orfeus.

Oecodoma, se Bladskærer.

Ødegaard, Hans, norsk Maler, f. 30. Maj
1876 i Soknadalen, Ringerike, hvor Faderen
var Gaardbruger. I 1897 kom Ø. ind paa
Kolstø’s Malerskole i Oslo og senere paa Bergslien’s
1898-99. 1900 rejste han til Kjøbenhavn og
var her et Aar P. S. Krøyer’s Elev. Af Erik
Werenskiold og Harriet Backer fik han
Undervisning 1902—03. I flere Aar var Ø. Elev af
Nordhagen i Kunst- og Haandværksskolens
Raderklasse. Imidlertid opgav han Grafikken for
helt at kaste sig over Maleriet. Fra 1899
udstillede han gentagne Gange paa Statens
Høstudstilling, saaledes 1903 »Skrabhandel i
Vaterland«, et realistisk anlagt Billede fra Oslo. Det
blev købt af Nationalgalleriet i Oslo. Samme
Aar foretog Ø. en længere Studierejse til
Tyskland og Italien, hvor han opholdt sig henved
et Aar. Senere har han ogsaa ofte rejst og har
besøgt de fleste vest- og sydeuropæiske Lande,
med Stipendium opholdt han sig saaledes i
Italien og Spanien, hvor han har hentet
Motiver til sin Kunst. Af større Arbejder kan
nævnes en Portrætgruppe af samtidige norske
Kunstnere (1905) og Glasmalerierne til
Bragenæs Kirke i Drammen, som han udførte
sammen med O. Wold-Torne (1912). For
Universitetet i Oslo har Ø. kopieret det kendte
Mosaikbillede af »Alexanderslaget«. Fra en
naturalistisk Form har Ø. udviklet sin Stil til en
malerisk friere og lysere Fremstilling,
beslægtet med de yngre Maleres fransk paavirkede
Kunst. Uden at gaa til Yderligheder søger han
at rendyrke de rent maleriske Midler i en halvt
impressionistisk Form og en lidt kridtet Farve,
som er dæmpet, men nuanceret og vel afvejet.
Foruden en Mængde Landskaber har Ø. især i
de senere Aar malet en Række veltrufne og
skarpt opfattede Portrætter. Begge disse Grene
af hans Kunst er repræsenteret i Oslos
Nationalgalleri. Inden for Kunstverdenen har Ø. haft
mange Tillidshverv; som Arrangør ved den
historiske Kunstafdeling paa
Jubilæumsudstillingen i 1914 indlagde han sig stor Fortjeneste
ved bl. a. at trække frem flere glemte ældre
Malere som Balke og Hertervig.
S. W.

Ödell [ø’dæl], Anders Svensson,
svensk diplomatisk Agent, d. 1630. I det under
Gustaf II Adolf’s første Aar fremvoksende
svenske, Diplomati er Ö. et af de første mere
kendte Navne. Efter at have været Agent i
Danmark 1822—25 forflyttedes Ø. til den
ansvarsfulde Post i Hamburg, hvor han 1630 blev
Resident og under sin korte Levetid gjorde den
svenske Regering god Tjeneste; han er at
betragte som Sveriges første permanente Minister
i Tyskland.
G. C.

Ødelæggelse af fremmed Ejendom, se
Hærværk.

Ødem, se Hudvattersot.

ødematøs [’ø-] kaldes Huden, naar den er
Sædet for Ødem.

Ödenburg [’ø.dənbork], Oedenburg, se
Sopron.

Oeder [’ø’dər], Georg Christian,
Botaniker og Statsøkonom, f. i Anspach 1728, d.
i Oldenburg 1791, blev 1749 Dr. i Medicinen ved
Universitetet i Göttingen, men studerede dog især

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free