Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Øien, Adolf Ferdinand - Øier - Øieren - Øiestad - Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Oe.’s poetiske Skrifter i 33 Bind; men
fuldstændig studeres kan de kun i
Originaludgaverne, hvoraf flere nu er temmelig sjældne).
(I. F-H.). J. Cl.
Øien [’öjən], Adolf Ferdinand, norsk
Forretningsmand, f. i Trondhjem 9. Oktbr 1849,
d. i Sthlm 19. Novbr 1918, blev i sin Fødeby
1876 Medejer og 1885 Eneindehaver af Firmaet
Ø. Wahl og deltog tillige i Grundlæggelsen af
betydelige industrielle Foretagender samt
indehavde mange kommunale Tillidshverv. 1912
blev han svensk Konsul og 1918
Generalkonsul. I Aarenes Løb betænkte Ø. Institutioner og
Foreninger med Gaver og efterlod sig en stor
Formue. Blandt hans Donationer kan nævnes
750000 Kr. til Oprettelse af en Handelshøjskole
i Trondhjem, 1,5 Mill. Kr. til Kapitalfond for
denne Skole og Norges tekniske Højskole,
750000 Kr. til Oprettelse af almennyttige og
kulturelle Institutioner i Trondhjem, store
Beløb til Alderdomshjem m. m.
Wt. K.
Øier, se Øyer.
Øieren [’øjərən], Indsø i Glommen’s (s. d.)
nedre Løb, ligger i Østfold og Akerhus Fylker
se Trøgstad, Spydeberg, Enebak og
Fet). Ø., hvis Areal er 87,4 km2, er reguleret
i Henhold til Stortingsbeslutning af 1. Maj
1857, ved Mørkfossdammen (se
Mørkfoss) ved Glommens Udløb. Den ligger 103 m
o. H. Den befares med Dampskibe mellem
Lillestrøm og Mørkfoss.
(N. S.). M. H.
Øiestad, se Øyestad.
Øje (lat. oculus), det Sanseorgan, der
formaar at optage og omsætte Lysstraaler, saa at
de kan ledes til Hjernen, hvor de opfattes som
Lysindtryk. For at man skal kunne se, fordres
ikke blot et Ø., men tillige en Synsnerve og
en Del særlige Nerveceller i Hjernen.
Ø. er bygget efter lignende Principper som
et Fotografiapparat (camera obscura). Ligesom
Fotografiapparatet bestaar 1) af en Kasse, hvis
Vægge indvendig er sværtede sorte, for at
Lyset ikke i Kassens Indre skal kastes fra Væg
til Væg, hvorved Billedet vilde blive utydeligt,
2) af et Linseapparat, som kan bryde Lyset
saaledes, at der kan dannes et Billede paa 3)
en følsom Plade i den Ende af Kassen, der er
modsat Linsen — saaledes bestaar Ø. af en
lille Kasse, hvis Væg indvendig er sort, i hvis
forreste Del findes et Lysbrydningsapparat, og
i hvis modsatte Del findes en Nervehinde, der
er følsom for Lyspaavirkning.
Den beskyttende Del af Ø.’s Væg er den hvide
Senehinde, inden for hvilken findes en
silkepapirstynd Hinde, Aarehinden (choroidea), der
ved sine talrige Blodkar tjener til Ø.’s
Ernæring, og inden for denne findes endnu en
silkepapirstynd Hinde, Nethinden (retina),
Synsnervens Endeudbredning. Paa Ydersiden af
Nethinden mellem denne og Aarehinden findes
et kulsort Pigmentlag (pigmentum nigrum).
Fortil i Ø. findes et klart gennemsigtigt Parti,
Hornhinden (cornea), der som et Urglas er
indfattet i Senehinden. Hornhinden er mere
krummet end Senehinden og bryder Lysstraalerne
noget, men ikke nær nok til, at der kan
dannes et Billede paa Nethinden. Umiddelbart bag
Hornhinden findes et lille Rum (forreste
Øjenkammer, camera anterior) indeholdende en klar
Vædske (Vandvædsken, humor aqveus).
Bagtil begrænses dette Rum af en muskuløs
Hinde, Regnbuehinden (iris), det blaa eller brune
i Ø., i hvis Midte ses en kulsort Plet. Pupillen,
der dog kun er et Hul i Regnbuehinden. Naar
man ser paa Ø., lægger man Mærke til
Regnbuehinden, men ser næppe nok Hornhinden og
navnlig ikke, at den ligger betydelig foran
Regnbuehinden. Dette kan man imidlertid
overbevise sig om ved at se Ø. saa langt fra
den udvendige Side som muligt. Pupillen, det
Hul, hvorigennem Lysstraalerne skal passere
ind i Ø., bliver større og mindre, efter som
Belysningen er svagere eller stærkere, og
Regnbuehinden svarer saaledes fuldstændig til
Blænderen paa Fotografiapparatet. Umiddelbart bag
Pupillen og Regnbuehinden ligger Linsen
(Krystallinsen, lens) omgivet af sin Kapsel. Det
ubetydelige Rum mellem Regnbuehinden og
Linsen — i Reglen ligger de tæt op til
hinanden — kaldes bageste Øjenkammer (camera
posterior). Linsen er et ganske gennemsigtigt,
stærkt lysbrydende Legeme. Bag Linsen findes
Glaslegemet (corpus vitreum), en aldeles klar,
geléagtig Masse, som fylder hele Ø.’s Indre.
Medens Lysstraalerne i Fotografiapparatet
passerer det brydende Linsesystem og for Resten
Luft, passerer de i Ø. Hornhinde,
Vandvædske, Linse og Glaslegeme for at naa ind til
den følsomme Plade, Nethinden.
Da Ø. kun er omtrent 2 1/2 cm i Gennemsnit,
bliver Billedet, der dannes paa Nethinden,
meget lille og staar selvfølgelig ligesom paa
Fotografipladen paa Hovedet. Der har været
skrevet overmaade meget for at forklare, hvorfor
vi ikke ser alting paa Hovedet, da Billedet i
Øjet staar paa Hovedet, men at Diskussion
herom har kunnet føres, kan kun bero paa,
at man ikke har klaret sig, at det ikke er Ø.,
der ser, men Hjernen, medens Ø.’s Virksomhed
er indskrænket til at kunne omdanne visse
Svingningers Indvirkning til en saadan
Nervevirksomhed, at Hjernen faar Lysindtryk.
 |
| Gennemsnit gennem det menneskelige Øje. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
