Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øjensygdomme - Øjentand - Øjentrøst - Øjenvand - Øjenæg - Øjepunkt - Øjesprog - Øjesten - Øjestænger - Øjnæs Sund - Ø Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omgivelser, dels — og det er det hyppigste —
gennem Blodet til Leveren, hvor de hurtig
udvikler sig, saa de bliver truende for Livet,
der i Reglen gaar tabt i Løbet af forholdsvis
kort Tid.
Blandt Ø. er af særlig Betydning
Sygdommene i Synsnerven, idet de medfører
Synssvækkelse, ofte fuldstændig Blindhed.
Henimod 1/4 af alle de blinde Børn i Danmarks
Blindeinstitutter er blinde paa Grund af
Synsnervelidelse. Det er navnlig Atrofi (Svind) af
Synsnerven, der udvikler sig, og som ved
Øjenspejlet let erkendes paa Grund af Synsnervens
hvide Farve, ofte i Forbindelse med dens
Blodkars forandrede Størrelse. Sygdommen kan
være ensidig og skyldes da en Lidelse i
Øjenhulen, hvorved der øves et Tryk paa
Synsnerven (Brud af Hjerneskallen f. Eks.), eller
den kan være dobbeltsidig og skyldes da en
Lidelse inde i Hjerneskallen, i Reglen i
Hjernen. Udvikler der sig fuldstændig Blindhed,
bliver Pupillen stor, fordi den upaavirkelige
Nethinde ikke har nogen Interesse af at
regulere Mængden af det Lys, som falder ind i
Øjet. Man ser altsaa de store sorte Pupiller,
hvorfor Lidelsen i gamle Dage kaldtes sort
Stær. Ved forskellige universelle Sygdomme
optræder Atrofi af Synsnerven, navnlig ikke
sjældent ved viss« Rygmarvssygdomme (især
Ataksi) og ved gammel Syfilis. En særlig Form
skyldes Forgiftning med Tobak, oftest i
Forbindelse med Alkoholforgiftning. Sygdommen
fører i Løbet af kort Tid til en meget
betydelig Nedsættelse af Synsstyrken, men denne
bliver under fornuftig Behandling atter god; dog
kan der som oftest paavises Rester af
Sygdommen, navnlig som usikker Farvesans.
Perforerende Saar i Øjet faar større eller
mindre Betydning, efter som de er inficerede
og derved farlige for det andet Øje (se
Øjenbetændelse) eller rene. I de sidste
Tilfælde kommer det atter an paa, hvor stort Saaret
er, og hvad der er læderet; thi medens et
stort Saar kan hele, uden at der sker større
Fortræd, kan et mindre bevirke Blindhed ved
at træffe særlig uheldig. Gaar Saaret gennem
Hornhinden, vil Regnbuehinden i Reglen falde
frem i Saaret og hele fast her, og der danner
sig saa et Leukom eller, hvis Arret giver efter
og bliver fremdrevet, et Stafylom.
G. N.
Øjentand er en Benævnelse i Folkesproget
for den højre og venstre Hjørnetand i
Overmunden; Navnet er sikkert udsprunget fra en
gammel Overtro: at denne Tands Rod hænger
sammen med Øjet og vanskelig kan fjernes uden
at gøre dette Skade. Benævnelsen har
imidlertid for saa vidt Berettigelse, som der —
navnlig hos Børn, men undertiden ogsaa hos
Voksne — kan opstaa en alvorlig Betændelse
i Øjehulen, udgaaende fra en Absces paa en
Hjørnetandsrod.
(V. H.). E. H-p.
Øjentrøst (Euphrasia L.), Slægt af
Maskeblomstrede, Halvsnyltere med oftest enkelte og
modsatte Blade. De smaa Blomster, der sidder
i Bladenes Hjørner, har et klokkeformet
Bæger, der er 4-delt, en 2-læbet Krone med
udbredt Underlæbe og 4 2-mægtige Støvdragere.
Den aflangt-sammentrykte Kapsel indeholder
mange Frø. C. 50 Arter. I Norden er
Læge-Ø. (E. officinalis L.), en enaarig, glat eller
haaret og 3—25 cm høj Plante, meget
almindelig. Bladene er ægdannede eller
æg-hjertedannede og savtakkede; Blomsterne har en
hvid eller blaalig Krone. Den optræder i en
ret stor Mængde »smaa Arter«; i Heder vokser
en af de mest karakteristiske Former (E.
gracilis Fr.), rank og ugrenet eller med faa og
tiltrykte Grene. Læge-Ø. var tidligere en
skattet Lægeplante, særlig anvendt over for
Øjensygdomme. Den blomstrer i Juli—September.
A. M.
Øjenvand betegner i Reglen et eller andet
Badevand for Øjnene. Mest moderne er for
Tiden Borvand eller svagt Sublimatvand.
Meningen med Ø. er at udskylle Slim o. l. fra
Bindehindesækken og om muligt desinficere
Slimhinden, hvilket dog ikke kan gøres paa
denne Maade. Undertiden bruges Betegnelsen
Ø. om Øjendraaber.
G. N.
Øjenæg, se Klækning, Bd XIV, S. 178.
Øjepunkt kaldes i Perspektivlæren det Punkt,
hvori Beskuerens Øje tænkes, naar Tegningen
udføres.
Øjesprog, se Sprog.
Øjesten er enten hele Øjeæblet eller
Pupillen alene, særlig vel det sidste. Naar man
saaledes taler om, at Ø. er ramt, tænkes derved
nærmest paa Pupillaromraadet, hvorved der
er Fare for Synet. Da Ø. betegner det vigtigste
ved det vigtigste Sanseorgan, er dette vel
Grunden til, at Ø. bruges i overført Betydning
om en særlig elsket Person.
G. N.
Øjestænger er flade eller runde i
Brodragere og andre Jernkonstruktioner indgaaende
Stænger, hvis Ender er udsmedede til Øjer,
saaledes at man ved Hjælp af Bolte kan samle
Stængerne i Knudepunkterne.
E. Su.
Øjnæs Sund, se Fænø Sund.
Ø Kloster er den nuværende Herregaard
Oxholm paa Øland i Limfjorden, c. 9 km NNV.
f. Nibe. Klosteret, som stiftedes af
Børglum-Bispen Tyge i 3. Fjerdedel af 12. Aarh. og var
indviet til Jomfru Marie, husede Nonner af
Benediktinerordenen, i Spidsen for hvilke der
stod en Priorinde, medens en Prior forvaltede
Jordegodset. I Tidens Løb samlede Ø K. sig
adskillige Ejendomme, især i Vendsyssel, i
Salling og paa Mors. 1272 tog Erik Klipping
Nonnerne i sin Beskærmelse og bekræftede
deres Friheder, hvilke flere Gange senere
stadfæstedes. I Begyndelsen af 16. Aarh. havde
dette som saa mange andre Klostre alvorlige
Trængselstider, hvilke for en Del skyldtes
Børglum-Bisperne Niels Stygge og Stygge
Krumpen. I et Klageskrift fra 1536 hedder det
endog, at Nonnernes Antal var svundet ind til 3,
idet de andre var fordrevne eller flygtede for
at undgaa Stygge Krumpen’s Efterstræbelser.
Ved Reformationens Indførelse sekulariseredes
Klosteret og inddroges under Kronen. 1573
mageskiftede Frederik II det med tilliggende Gods
til Frands Banner til Kokkedal, og det er
efter hans Hustru, Fru Anne Oxe, at
Herregaarden fik Navnet Oxholm. Siden har den været
i mange forskellige Familiers Eje. —
Klosterbygningerne har som sædvanlig bestaaet af 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
