Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ø Kloster - Økolampadius, Johannes - Økologi - Økonom - Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenbyggede Fløje, af hvilke endnu er
bevaret Kirken, mod Nord, opført i Begyndelsen
af 16. Aarh. i Stedet for en ældre, samt den
sydlige og delvis den vestlige Fløj, begge dog
kun for Ydermurenes Vedkommende; den
østlige Fløj er nedbrudt i Begyndelsen af 19.
Aarh.
C. Ngd.
Økolampadius, Johannes, schweizisk
Reformator, f. i Weinsberg i Pfalz 1482, d.
24. November 1531, hed oprindelig Heussgen
eller Hussgen eller Hausschein, hvilket Ord
efter Datidens Skik blev græciseret til Ø.,
og var af borgerlig Æt. Han studerede først
Jura i Bologna, men 1499 kom han til
Heidelberg, drevet af Trang til at
dyrke Teologien. Senere blev han Hovmester for
Kurfyrst Filip den Høj modige’s Sønner, men den
Stilling behagede ham ikke, og han vendte
tilbage til Teologien. 1515 blev han Præst i
Basel, hvor han en Tid færdedes sammen med
Erasmus, men han kunde ikke slaa sig til Ro.
1518 kom han da som Præst til Augsburg, og
her droges han ind i de ny reformatoriske
Strømninger. Det varede dog noget, inden han
kom til Klarhed. I 2 Aar tog han endog
Ophold i Birgittinerklostret Altenmünster ved
Augsburg, men endelig brød Evangeliets Lys
igennem. 1522 forlod han Klostret, og samme
Aar slog han sig atter ned i Basel for at
forkynde Evangeliet. Ø. blev da ogsaa Basels
Reformator, thi vel var der evangelisk
Bevægelse ved hans Komme, men han blev
Lederen. Med stor Ihærdighed og under stadig
Kamp baade med Katolikkerne og med
Gendøberne fik han Evangeliet udbredt og
optraadte stedse med Mildhed og Maadehold.
Han fik til sidst baade Kirke- og Skolevæsenet
tilfredsstillende ordnet. Næst Zwingli var Ø.
Føreren for de Evangeliske i Schweiz. Som
Teolog stod Ø. ogsaa Zwingli nærmest. Under
Nadverstriden med Luther og hans
Tilhængere holdt Ø. paa den symbolske Opfattelse
af Nadveren og afviste Tanken om en Nydelse
af Herrens virkelige Legeme og Blod. Ø.
deltog i Marburg-Mødet 1529 (se
Marburgerartiklerne) og virkede i det hele for
Union mellem alle Reformatorerne, men uden
Held. Kort efter Zwingli’s Død døde ogsaa Ø.
(Litt.: Hess, »Lebensgeschichte Dr. J. Oe.’s«
[Zürich 1791]; Herzog, »Leben J. Oe.’s«
[1843]; Hagenbach, »Oe.’s Leben und
ausgewählte Schriften« [1859]).
A. Th. J.
Økologi, se Plantegeografi.
Økonom (græsk), Husholder, den, som
forstaar at spare, at forvalte sine Midler med
en saadan Forsynlighed, at der bliver Balance
paa Budgettet eller Overskud; Leder, Bestyrer
eller Entreprenør for Forplejningen i en større
Anstalt, Hospital, Abnormskole etc. (kvindelig
Form Økonoma).
Økonomi er i Samfundsvidenskaben
Betegnelsen for den Virksomhed, ved hvilken
Menneskene skaffer sig og paa formaalstjenlig
Maade anvender Midler til at tilfredsstille deres
materielle Behov. Gennem al økonomisk
Virksomhed søges varetaget Interesser, der gaar
ud over Øjeblikkets Behov. For de
umiddelbare Behov sørger ogsaa Dyret, og som Regel
for disse alene, idet det f. Eks. kun
undtagelsesvis bekymrer sig om, hvad der bliver til
overs fra det enkelte Maaltid. Selv Biernes og
Myrernes Næringsforsorg kan ikke kaldes Ø.,
da den Bearbejdelse af Raastoffet, de foretager,
ikke fremgaar af nogen bevidst Tilpasning for
Formaalet, men blot er Resultatet af en
fysiologisk Proces hos Dyret selv. Som sociologisk
Fænomen er Ø. ejendommelig for Mennesket.
Ordet Ø. kommer af græsk οικος;, Hus,
Ejendom, dernæst Husstand, Familie i dette Ords
mere omfattende, ældre Betydning som
Husholdnings-Enhed; Ø. — οικονομία — er da
den Virksomhed, som udfolder sig inden for
»Huset«, og som har til Formaal at
tilvejebringe og rationelt udnytte de for Husstandens
Tilværelse nødvendige materielle
Hjælpemidler. Ø. er først og fremmest det enkelte
Individs af Selvopholdelsesdriften dikterede Ø.,
Privatøkonomi i snævrere Forstand. For at
imidlertid den økonomiske Virksomheds Omfang og
Udbytte kan øges, forudsættes Samvirken med
andre Mennesker. Efter som Kredsen for det
økonomiske Samarbejde udvides, taler man om
en Familie- eller Slægtsøkonomi, Byøkonomi,
Nationaløkonomi (s. d.) eller Statsøkonomi,
Samfundsøkonomi eller Socialøkonomi og
sluttelig om en Verdensøkonomi.
Menneskets økonomiske Virksomhed betinges
dels af subjektive Drivfjedre som Hunger, Trang
til Ly og Beskyttelse, Egennytte og Magtbegær,
Næstekærlighed og Solidaritetsfølelse, dels
objektivt af de ydre Omstændigheder, hvorunder
den finder Sted, saasom Klima, Jordbund,
geografisk Beliggenhed. Der vil stedse indtræde et
Vekselvirkningsforhold mellem de menneskelige
Motiver, der ligger til Grund for den økonomiske
Virksomhed, og Beskaffenheden af den ydre
Natur, hvortil Mennesket under denne sin
Virksomhed er henvist. Den udvikler hos
Individet Iagttagelsesevne, Forstaaelse af Aarsag
og Virkning, Forsynlighed, Beregning,
Opmærksomhedens Anspændelse for at benytte det
gunstigste Øjeblik til Opnaaelse af det bedste
Resultat. For at overvinde sig til den
Kraftanstrengelse, som er forbunden med ethvert
Arbejde, foretager Mennesket derhos en
Tankeoperation lige over for de ydre Formaal, der
er Virksomhedens Genstand: en Sammenligning
anstilles mellem Styrken af det Behov, der
driver til Arbejdet, og det i dette Arbejde
nedlagte Kraftforbrug. Herved opstaar Begrebet
økonomisk Værdi og afledet de økonomiske
Processer, som knytter sig til dette Begreb.
Al Ø. har sin Rod i menneskeligt Arbejde.
Arbejdet bestaar oprindelig kun i Anvendelse
af de medfødte Organer — for saa vidt kan
ogsaa Dyrene siges at arbejde —, efterhaanden
udvikles der gennem Anvendelse af
Redskaber, Værktøj og sluttelig Maskiner, hvorved
Naturens egne Kræfter tages i
Frembringelsens Tjeneste, en stedse stigende
Mangfoldiggørelse af de naturlige Organers Kraft og
Ydeevne. Jo større Arbejdsintensitet, desto større
Ø. For at opnaa denne øgede Arbejdets Ø.
kræves i første Række en formaalstjenlig
Arbejdets Organisation, dets systematiske Deling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
