Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 823 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øl - Øl - Øland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aars Tydning af babylonske Indskrifter. Man
brugte her Malt og mere eller mindre stærkt
ristede Brød af Byg og Hvede, og man har
nøjagtige Opgivelser af, hvor meget af disse
Raastoffer der brugtes til de forskellige
Ølsorter. Af det almindelige Ø. fik Kvinderne
ved Paladset hver 3 l daglig. Fra Babylon
bragtes Kunsten at brygge Ø. til Ægypten, og
man tilsatte her baade noget Salt og
forskellige krydrede og bitre Planter, bl. a. Safrol.
I Frankrig, Spanien og Portugal har Ø. været
kendt længe før Vinen. Omtrent ved Kristi
Fødsel, maaske senere, lærte de germanske
Folkeslag at brygge Ø., der efterhaanden
fortrængte deres tidligere gærede Drik, Mjød.
Ogsaa uden for Europa har Fremstillingen af
øllignende Drikke været almindelig saa langt
tilbage, man har nogen paalidelig
Efterretning, idet der som stivelseholdigt Materiale
benyttedes de almindelige Kornsorter som
Majs, Ris, Hirse og stivelseholdige Rodknolde.
Foruden ved Hjælp af spiret Korn har man
ogsaa benyttet og benytter endnu mange
Steder andre Maader til Forsukring af Stivelsen,
idet man f. Eks. i Kina og Japan anvender de
af forskellige Skimmelsvampe udskilte
diastatiske Fermenter, eller man tygger det kogte
Korn og spytter det derefter ud i Gærkarrene,
idet det ved denne Fremgangsmaade er det i
Spyttet indeholdte Ferment, Ptyalin, der
bevirker Forsukringen. Omkring 800 e. Kr.
træffer vi sikre Efterretninger om, at Humlen er
blevet dyrket i særlige Humlehaver, og
omkring 1200 er den blevet indført i Norden til
Ølbrygning og har langsomt fortrængt de
forskellige Krydderurter, der tidligere benyttedes
som Tilsætning til Ø. Danmarks
Ølindustri omtales første Gang hos Saxo
Grammaticus, og Brygningen har da i lange Tider
været drevet som Hjemmeindustri, smaat og
daarligt, saaledes at den største Del af
Forbruget dækkedes ved Indførsel fra Tyskland.
1454 viser en Inventarieopgørelse paa
Kjøbenhavns Slot, at der her har været et Bryghus,
og siden kan vi følge dette »Kongens Bryghus«
lige til Nutiden. Skønt Bryggerlavet var det
fornemste af de kjøbenhvanske Haandværkslav,
stod det dog i lange Tider kun daarlig til med
Bryggernæringen, til Trods for de mange
Forsøg, der gjordes paa at ophjælpe den,
afvekslende ved stærke Indskrænkninger og ved
Slappelse af disse. Det var stadig udelukkende
forskellige Slags overgæret Ø., der bryggedes,
og et Forsøg paa 1838 ved Hjælp af en tysk
Brygmester at brygge »bajersk« Ø. maatte
straks igen opgives. Brygger I. C. Jacobsen
optog igen Ideen, og 1846 bragte han det første
i Danmark bryggede undergærede Ø. i
Handelen, efter at han 1844 havde faaet Tilladelse
til at anlægge nogle Lagerkældere i Volden
ud for Teglgaardsstræde. Lokaliteterne viste
sig hurtig at være for indskrænkede, og han
begyndte derfor 1847 Bygningen af et Bryggeri
paa det Sted, hvor nu Gl. Carlsberg
ligger. Angaaende dette Bryggeri og det af Carl
Jacobsen byggede Bryggeri Ny Carlsberg
henvises til Artiklen Carlsberg og
Carlsbergfonden. 1902 overdrog Ejeren af Ny Carlsberg
dette Bryggeri til Carlsbergfonden som en
særlig Afdeling af denne, Ny Carlsbergfonden, hvis
Midler skal anvendes til Kunstens,
Kunstindustriens og Havekunstens Fremme i Danmark.
De to Bryggerier drives nu under fælles
Ledelse.

Efter at det havde vist sig, at Brygningen
af undergæret Ø. gav gode Resultater,
anlagdes efterhaanden forskellige
Bajerskølbryggerier, og Brugen af dette Ø. steg stadig. 1873
anlagdes Tuborg Fabrikker (s. d.).
1894 sammensluttedes Tuborg med De
forenede Bryggerier, der i øvrigt omfatter
Kongens Bryghus’ to Afdelinger,
Vodroffsvej og Rahbeks Allé. Siden 1902
arbejder disse Bryggerier saaledes sammen
med Carlsberg Bryggerierne, at der finder en
Deling Sted af Udbyttet.

Danmarks aarlige Produktion af Ø. androg:

	Skattepligtigt Øl		Skattefrit Øl
	Hl.	Antal Bryggerier	Hl.	Antal Bryggerier
1892	767000	43	1248700	306
1898	1021500	43	1456800	373
1902	988200	44	1596000	376
1905	943800	42	1655000	379
1925	1418000	42	792000	224

Allerede 1822 paabegyndtes ved »Kgl.
landwirtschaftliche Centralschule« i Weihenstephan
en ordnet Undervisning i Bryggerilære, og
1865 oprettedes her den første egentlige
Bryggerskole, der endnu bestaar, og som ved
Siden af »Versuchs- und Lehranstalt für
Brauerei« i Berlin indtager den første Plads blandt
de talrige andre Bryggerskoler, der
efterhaanden er opstaaede, hovedsagelig i Tyskland og
Østerrig. Undervisningen i disse Skoler
omfatter nutildags foruden Bryggeri- og Maskinlære
tillige kemisk og bakteriologisk Kontrol med
Bryggeridriften, undertiden ogsaa Kendskab til
Heste, Arbejderlovgivning o. a. De
skandinaviske Bryggeriforeninger har 1925 oprettet
Den skandinaviske
Bryggerhøjskole i Kjøbenhavn.
K. M.

Øl eller (mest) Ølrøk er et norsk Ord for
Varmedunst, som Straaler ud fra Jorden.
Oldnorsk ylr (Varme).
H. F.

Øland, Halvø i Limfjorden, Nibe Bredning,
c. 20 km V. f. Aalborg og 9 km NV. f. Nibe,
en tidligere Ø, skilt fra Landet N. f. ved den
smalle og grundede Ø. Vejle, som nu tillige
med en Del af det omgivende Hav med flere
Smaaholme til Dels er tørlagt. Midt paa Ø.
hæver sig et Bakkedrag, hvis højeste Punkt
er 41 m, og som mod V. falder af i en Skrænt
mod det lave Land, og paa Sydspidsen ligger
en isoleret Bakke, Knudebjerg (17 m); i øvrigt
er Overfladen meget lavtliggende; henimod 1/6
er skovbevokset. Foruden den gamle Dæmning
mod N. til Sønderøkse i Brovst Sogn er der i
nyeste Tid bygget Diger, saaledes til Øen Gøl
og til Atterup i Torslev Sogn. Ø. udgør et eget
Sogn i Øster Han Herred, Hjørring Amt; dets
Areal er 2412 ha, og 1925 havde det 589 Indb.
(1921: 597, 1901: 634, 1850: 612, 1801: 478).

Paa Ø. ligger Hovedgaarden Oxholm,
der er opstaaet af Ø. Kloster, et Nonnekloster
af Benediktinerordenen, der er grundlagt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>