Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øland - Öland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste Halvdel af 12. Aarh. af Børglum-Bispen
Tyge. Efter at det var blevet inddraget efter
Reformationen, blev det 1573 af Kronen
mageskiftet til Frants Banner, efter hvis Hustru
Anna Oxe Gaarden fik Navn. I den nuværende
Hovedbygning er der Rester fra Klostertiden;
Hovedfløjen, med Taarn, er dog opført efter
en Brand 1870; den tredie Fløj udgøres af
Kirken (Sognekirke), som stammer fra
Begyndelsen af 16. Aarh.; af den ældste Klosterkirke,
der helt er nedbrudt, findes kun enkelte
Kampestenskvadre i den nuværende Kirke. (Litt.:
A. Barfod, »Bidr. til Ø. Klosters og Oxholms
Hist.« i »Jydske Saml.«, 2. Rk., III).
(H. W.). M. S.
Öland, svensk Ø i Østersøen, hører til
Kalmar Län, og er skilt fra fastlandet ved det
4—25 km brede Kalmar Sund. Arealet er
1345,6 km2 (heraf 6,2 km2 Vand) med (1926)
27731 Indb. eller 21 pr. km2. Øen, der er
meget langstrakt fra NNØ. til SSV., har en
Længde af 137 km og en største Bredde af 16 km.
Terrainet er temmelig lavt; hele den nordlige
Halvdel samt et bredt Bælte langs Østkysten
ligger lavere end 30 m o. H., og Resten hæver
sig højst til 51 m. Jordbunden bestaar
udelukkende af Dannelser, der tilhører de
kambriske og sibiriske Formationer. Fra
Kambrium stammer Sandsten og Lerskifer med
ubetydelige Indlejringer af Kalk, medens
Silurperioden væsentligst har efterladt sig
Kalksten. Det underste Lag er en Sandsten, der
fortsættes under Kalmar Sund og atter træder
frem paa Fastlandskysten. Herpaa følger
grønne Lerskifere, som er rige paa Fossiler
(Trilobiter), medens Sandstenen kun i sin øverste
Del var svagt fossilførende; endvidere følger
skifret Sandsten, Alunskifer, Ceratopygekalk
med Fosforitter, vekslende Lag af rød og graa
Orthoceratitkalk, der navnlig er rig paa
Forsteninger af de store Orthoceratitter, samt
endelig Chasmopskalken, der kun findes paa Øst-
og Nordøstkysten. Lagfølgen er fuldstændig
regelmæssig, men Lagene hælder svagt mod
Øst, hvorfor de ældste Lag træder frem i
Dagen paa Vestkysten og de yngste paa
Østkysten. Det staar ogsaa i Forbindelse med
dette Forhold, at Landet er højest mod V. og
skraaner Ø. paa. Paa den nordlige Del af
Vestkysten danner Lagenes Vestrand en
umiddelbart af Havet beskyllet Klintkyst (Västra
landborgen), medens den længere mod S.
adskilles fra Havet ved en indtil 3 km bred,
frugtbar Kystslette. I den nordlige Del af Øen
dannes selve Overfladen af kvartære
Aflejringer, men paa den sydlige Trediedel træder
den nøgne Kalksten hyppig frem i Dagen og
danner vegetationsløse Flader (Alvar),
bortset fra, at et enkelt Græsstraa kan spire i
Sprækkerne. Kilder savnes næsten fuldstændig.
Kun mod V. forekommer Moræneler, men
flere Steder findes Grus og Sand, hvilket sidste
stedvis danner Klitter. Langs Østkysten
forløber en mægtig Strandvold, der benævnes
Östra landborgen i Modsætning til
Vestkystens Klintrække, som kaldes Västra
landborgen. Forekomst af Strandgrus paa
selv de højeste Partier af Ö. samt Strandvolde
i forskellig Højde beviser, at Ö. engang var
sænket under Havets Niveau. Dette var
Tilfældet i hele den senglaciale Tid, og først i
Ancylustiden hævedes Øen over Havet. Øen
er nu meget skovfattig, idet kun 7,5 % af
Arealet er Skov (heraf falder atter de 4/5 paa
enkelte Kronskove), 8,4 % af Arealet er naturlig
Eng, og c. 30 % Agerland. Befolkningen, hvis
Antal i de senere Aar har været i Tilbagegang (1880
var der 38056), lever hovedsagelig af Agerbrug
og Kvægavl, hvortil kommer Skibsfart og
Fiskeri samt Brydning og Slibning af
Ölands-Kalkstenen, der i ret stor Maalestok brydes i
flere Stenbrud og anvendes til Bygningssten og
Cement. Alunskiferen har givet Anledning til
en ikke ubetydelig Tilvirkning af Alun og
Jernvitriol. Bebyggelsen er rykket ud mod
Kysterne, hvor Gaarde og Byer ligger i lange
Rækker langs Östra og Västra landborgen, medens
Alvaret i det Indre er tyndt befolket. Ö., der
kun har een Købstad, Borgholm, danner
et Domsaga under Göta hovrätt, og deles i et
nordligt og et sydligt Tingslag samt 6
Herreder og 3 Provstier. Øens Vaaben er to
Raadyr (i Guld) paa blaa Grund og med 9
fembladede Sølvroser i 3 lodrette Rækker.
Historie. Ö., hvis Beboere tidligere
kaldtes Öningar, hørte allerede i 9. Aarh. til
Svearnes Rige; men til Dels fra endnu ældre Tid
stammer Stendysser og Skibssætninger samt
flere Runestene og ringformede Borganlæg.
Desuden har man gjort rige Fund af
romerske og andre Mønter fra Oldtiden. I
Middelalderen blev Ö. hyppig hjemsøgt af Sørøvere,
og det er antagelig til Værn mod disse, at de
nævnte Borganlæg opførtes. Til langt hen i
13. Aarh. savner man dog nærmere historiske
Efterretninger om Øen. Den hørte til Linköping
Stift og udgjorde et Län for sig med egen
Lagmand. 1361 hærgedes Øen af Valdemar
Atterdag; 1362—66 var den pantsat til de
vendiske Hansestæder. Indtil 1389 stod den under
Kong Albrecht. Og under Unionskrigene holdt
Danskerne den besat 1456—72, 1501—10 og
1519—23. I den nyere Tid er Ö.’s administrative
Stilling undergaaet flere Forandringer. 1569
skiltes Øen fra Linköping Stift og lagdes til
Växiö, men kom 1609 under Kalmar Stift. 1682
forenedes Ö. med Kalmar Län. Ogsaa senere
har Øen lidt under Krigene. 1612 og 1677
erobredes den af Danskerne. Under Karl XII’s
Krige lagdes 2/3 af Øen øde, hvorefter en stærk
Indflytning fra Småland fandt Sted. Søslag er
indtrufne under Ö. mellem Svenske og Danske:
11. Septbr 1563 mellem en svensk Flaade
under Jakob Bagge og en dansk-lybsk Flaade
under Peder Skram og F. Knebel; 30.—31. Maj
1564 mellem en svensk Flaade under J. Bagge
og en dansk-lybsk under Herluf Trolle; 14.
Aug. 1564 mellem Svenskerne under Klas Horn
og en dansk-lybsk Flaade under Herluf Trolle;
1. Juni 1676 mellem en svensk Flaade under
L. Creutz og en dansk-hollandsk Flaade under
Niels Juel og Tromp samt 26. Juli 1789
mellem en svensk og en russisk Flaade. 1915
lagdes Ö. ved Kalmar Stifts Ophævelse ind under
Växjö Stift. (Litt.: Carl Linnæi,
»Öländska och Gothländska resa åhr 1741« [1745];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
