Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Öman, Viktor Emanuel - Ømark - Øm Kloster - Ømund - Ønantæter - Øneus - Øniadæ - Öningar - Ønochoë - Ønologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indiske Digtninge; hans originale Digtning
»Lyriska blad« (1857 og 1868) og den poetiske
Fortælling »Ridder Herburt og jungfru Hilde«
(1866) er mindre værdifulde. Ö. har tillige
Fortjeneste som Sprogmand, idet han har
udgivet en »Lärobok i engelska språket« (1867)
og »Svensk-engelsk handordbok« (1872, sidste
Udg. 1903). 1889 udgav han »Från min
ungdomstid. Minnesbilder«.
O. Th.
Ømark, Herred, se Øymark.
Øm Kloster, i Rye Sogn, 11 km VNV. f.
Skanderborg, var et af Danmarks betydeligste,
rigeste og mest ansete Cistercienserabbedier,
grundlagt under Valdemar den Store’s for
Cistercienserne saa gunstige Tid. Oprindelig stod
Klosteret dog et ganske andet Sted, og det
skiftede tilmed Plads adskillige Gange i Løbet
af en kortere Aarrække. Intet andet dansk
Munkesamlag vides at have ført en saa
omflakkende Begyndertilværelse; men om intet
andet Klosters ældste Historie haves der saa
udførlige Oplysninger som just om dette, idet
der foreligger en af et Par Munke forfattet
Mindebog. Heraf fremgaar, at Begyndelsen til
det gjordes omtrent 1160, da Aarhus-Bispen
Eskil aftalte med Vitskøl-Abbeden Henrik
Stiftelsen af et Cistercienserkloster i Aarhus
Bispedømme. Det rejstes i Sabro nær Aarhus paa
en af Bispen skænket Grund, men allerede 1165
flyttedes det til Sminge i Gjern Herred, nær
Silkeborg. Da dette Sted imidlertid ogsaa
befandtes utilstrækkeligt, drog Munkene Aaret
efter til Venge ved Skanderborg, hvor de fik
overladt et af »Valdemar den Stores
Forgængere« grundlagt Benediktinerkloster, der paa
dette Tidspunkt var i Forfald og næsten
forladt af sine Beboere. Paa Aarhus-Bispen Svend’s
Anmodning indvilgede Kongen i Flytningen, og
Cisterciensermunkenes Abbed Briennus
opnaaede pavelig Stadfæstelse derpaa. Kun i 2 Aar
skulde det ny Venge Kloster dog bestaa. Da
Munkene stadig plagedes af en adelig Dame,
Margrete, der ønskede Venge Kloster omdannet
til et Nonnekloster, flyttede de over paa den
lille Ø Kalvø i Skanderborg Sø, hvor der
tidligere ligeledes havde boet Benediktinere.
Heller ikke her skulde Forholdene dog vise sig
gunstige, og 1172 maatte Cistercienserne paa ny
paa Vandring, denne Gang for at sætte Bo paa
den Tange, der skiller Guden-Sø fra Mos-Sø.
Her grundlagdes da Ø. K. — cara insula, som
det kaldtes paa Latin.
I Aarhus-Bispen Svend havde Klosteret
vedblivende en Velgører; han havde endog til
Hensigt at indtræde i Munkesamlaget. Ved Midten
af 13. Aarh. blev Klosteret atter ombygget, og
1257 indviedes den ny Klosterkirke. Kort efter
kom imidlertid alvorlige Trængselsaar, idet der
1263 under Abbed Bo opstod Strid med
Aarhus-Bispen Tyge om dennes Ret til Gæsteri af
Klosteret. Tvisten, som fortsattes under den
følgende Abbed, Thure, førtes med stor
Voldsomhed, ja truede endog en Tid Ø. K. med
fuldstændig Undergang. Abbeden nægtede
Bispen Adgang til Klosteret, men denne brød
ind med Magt, Munkene lystes i Band,
mishandledes, naar de vovede sig uden for
Klosterets Enemærker, og Klosterets Bønder
fortrædigedes paa alle Maader. Overenskomst ved
Voldgift var forgæves. Bispen, som havde
Medhold hos Kongen og Enkedronningen, ænsede
ikke Afgørelserne. Aar 1267 blev Abbeden
stævnet for Kongen til en Ordning af Sagen;
hvorledes denne er faldet ud, vides dog ikke, da
Mindebogen just standser her. De følgende
Tider synes at have været gunstige for Klosteret.
I hvert Fald samlede det sig efterhaanden et
betydeligt Jordtilliggende, navnlig i Aarhus,
Randers og Viborg Amter; fremdeles havde det
adskillige Kirker, Fiskegaarde og andre
Herligheder. Men ud over Godshistorien vides ikke
særlig meget om det i den senere Middelalder.
Reformationens Indførelse medførte ikke
Klosterets Ophævelse. Det fik fremdeles Lov at
bestaa; dog havde fra 1538 Abbeden i Sorø et
Overtilsyn med det ligesom med de andre da
bestaaende Cistercienserklostre. Først i April
1560 sekulariseredes Ø. K. Godset lagdes ind
under Bygholm, medens selve
Klosterbygningerne omdannedes til et kongeligt Slot,
Emborg. Frederik II opholdt sig en Tid lang her
og tænkte endog paa at gøre det til sin
Hovedresidens i Jylland. Da Skanderborg Slot
imidlertid udsaas dertil, havde Emborg udspillet sin
Rolle. 1561 blev Klosterkirken »med Søvnhus,
Omgang og andre nyttige Huse« paa Befaling
nedbrudt, for at Materialerne kunde finde
Anvendelse ved Ombygningen af Skanderborg Slot.
Paa Pladsen for Klosterets Ladegaard rejste
der sig snart Bøndergaarde, og 1571 traf
Kongen Foranstaltning til at bortfæste Emborgs
Jorder til Bønderne. Tilbage stod paa den Tid
vistnok kun et Kapel, der dog ikke mere
brugtes som saadant. Klostertomten vises endnu.
1896 lod Nationalmuseet foretage
Undersøgelser, hvorved der blottedes nogle
Kampestensfundamenter, maaske af Klosterets vestlige Mur.
C. Ngd.
Ømund (»Omundus«), dansk Sagnkonge,
omtalt af Saxo i 8. Bog; Afsnittet om Ø.
synes at være en opdigtet sen vestnordisk
Saga, som er fortalt Saxo af en Nordmand
eller Islænding.
G. K-n.
Ønantæter, se Kognaksolie.
Øneus [’ø.næ^us], d. s. s. Oineus.
Øniadæ (Oiniadai), Oldtidsby i
Akarnanien i Grækenland, laa i en sumpet Egn
ved Udløbet af Floden Acheloos. I den
peloponnesiske Krig stod den paa Spartanernes
Side, men blev af Demosthenes tvunget til at
slutte sig til Athen. Paa Alexander den Store’s
Tid blev den erobret af Ætolerne og kom
senere under Makedonierne, men Romerne gav
den tilbage til Akarnanerne. Ruiner af den,
især velbevarede af Ringmuren, findes ved
Trikardokastron.
H. H. R.
Öningar [’ø.-], gammel Betegnelse for
Indbyggerne af Öland (s. d.) (Øboer, noldnordisk
Eynir).
Ønochoë [-koe’], Kande, oftest af brændt Ler,
benyttet til at skænke Vinen fra
Blandingskummen over i Drikkebægrene. Som saa mange
andre Vaser blev de ejendommelig og smukt
udformede og prydedes med Billeder.
H. A. K.
Ønologi (græsk), Lære om Vinene og deres
Behandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
