Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ør - Ørboda - Örbom, Carl Gustaf Axel - Örbyhus - Ørbæklunde - Øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norske Dialekter øyra, »gruset Land«. Ordet Ø.
er endnu ikke helt uddødt i Danmark, det
lever i Dialekterne, navnlig om Strandgrus og
Strandsten (Sydfyn, Mors), og i sydfynsk
Fiskersprog betyder at øre »at binde Smaasten i
Randen af Fiskenet«; endvidere bruges
Ørgrav, »Grusgrav« (Sydfyn). Ordet indgaar i
talrige Stednavne, f. Eks. Korsør,
Skelskør, af Skælfisk = Musling, Helsingør,
Skanør, Harboør(e), Vorupøre,
Ørby, Ørbæk, Ørholm, Øresund.
Fiskenavnet Ørred, oldnordisk aurriði,
indeholder samme Ord, og betyder: Fisken, der
»rider«, d. v. s. gaar op paa Øren, en
Hentydning til, at den i Legetiden søger til Steder
med stenet og gruset Bund, hvor Strømmen
er mindre stærk.
G. K-n.
Ørboda (oldnordisk Aurboða), i nordisk
Mytologi Navn paa en Jættekvinde.
Örbom [’örbom], Carl Gustaf Axel,
svensk Retskynig og Minister, f. i Sthlm 29. Juli
1836, d. 30. Maj 1889, Student i Uppsala 1854,
1858 Hofretseksamen, 1870 Assessor i Svea
Hofret, Aaret efter Medlem af Justitsministeriets
»Lovkontor«. 1874 af »Lagberedningen«, 1884
Medlem af Højesteret, 1888 Justitsminister og
Medlem af Førstekammeret. Som Politiker
konservativ; hans Udkast 1889 til den saakaldte
»Mundkurvslov« kunde ikke gennemføres. I
det praktiske Retsliv spillede Ö. en
fremragende Rolle ved sin stærkt indgribende aarelange
Deltagelse i svensk Lovgivningsarbejde. I
»Promemorie och arbetsplan för nya
lagberedningen« (1881) skrev Ö. »Öfversigt af frågan om
ny rättegångsordning«.
Fz. D.
Örbyhus, Herresæde ved Vendelsjön i
Uppland, Sverige, tidligere en Kongsgaard. Areal
c. 3950 ha, hvoraf 1136 ha Agerland. I det
gamle Slot her (der delvis er bevaret i den
nuværende Bygning) døde Erik XIV som
Fange 1577.
(H. P. S.). M. H-n.
Ørbæklunde, Hovedgaard i Vindinge
Herred, SV. f. Nyborg, hed oprindelig
Lundsgaard og tilhørte Rigshofmesteren Poul
Laxmand. Kong Hans inddrog Lundsgaard og Poul
Laxmand’s øvrige Gods efter hans Død 1502
og solgte senere Lundsgaard til Fyns Biskop
Jens Andersen Beldenak. Hans Søstersøn,
Domprovst i Viborg, kom senere i Besiddelse af
Lundsgaard, som nu kaldtes Ø., et Navn, der
dog først fik almindelig Hævd 1600, efter at
Henrik Friis, Kansleren Joh. Friis’ Brodersøn,
havde erhvervet den og lagt den sammen med
en større Gaard i Ørbæk, Londegaard. Den sidste
af Friis’erne, Niels Friis, overtog Ø. 1662, men
maatte 1689 sælge den til Generalfiskal,
Justitsraad Mathias Henriksen Rosenvinge. Den
var nu i Hænderne paa en Række skiftende
Ejere, solgtes 1781 for 44000 Rdlr., 1809 for
150000 Rdlr. og købtes i 1884 af Løjtnant
Rasmus L. L. Lange for 742000 Kr. Efter hans
Død er hans Enke Bodil, f. Langkilde,
Gaardens Ejerinde. Hovedbygningen, som er
opført af røde Sten paa en Sokkel af tilhugget
Kampsten, bestaar af to under en ret Vinkel
sammenbyggede Fløje. Den har Kælder, to
Stokværk og et Halvstokværk, der ligesom
andet Stokværk krager ud. Nordfaçaden har to
firkantede Hjørnetaarne og et lignende mindre
paa Midten. Paa Sydsiden ind mod Gaarden
staar et 8-kantet Trappetaarn. Skydeskaar og
Skoldehuller er bevarede i Halvstokværket; 1.
Stokværk og Kældrene er hvælvede. Over
Indgangsdøren i Trappetaarnet læses en latinsk
Indskrift, Niels Friis’ Navn, og Aarstallet 1593.
Den anses dog for at være noget ældre.
(Litt.: Fr. Beckett, »Renaissancens og
Kunstens Historie«; Mejborg, »Gamle danske
Hjem og Samlinger til Fyns Historie«, VI, S.
209 flg.).
B. L.
 |
| Ørbæklunde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
