Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ø.; men medens hos Fiskene Labyrintkapslen
er fuldstændig aflukket, ses her et lille Hul i
Benvæggen, Fenestra ovalis. Samtidig med, at
Høreorganet synker længere ind i Hovedet,
finder man nu ogsaa hos Batrachierne en
Trommehule, dannet af en Udposning fra
Svælget og aflukket udad til af en Trommehinde;
mellem denne og en Bruskplade, som lukker
Fenestra ovalis, findes tillige en lille Benstav,
Columella. Hos Reptilierne bliver Delingen
mellem Labyrintens øverste og nederste Afsnit
mere udtalt, og hos de højest udviklede skyder
der sig fra det sidste en lille spiralformig
Forlængelse ud, den første Begyndelse til Sneglen
(Cochlea); der danner sig her ogsaa en ydre
Kanal, Øregangen, som fører ind til
Trommehinden, ja endog Rudimenter af et ydre Ø.
Hos Fuglene udvikles Sneglen lidt mere, og
man linder her foruden Fenestra ovalis ogsaa
en anden Aabning, Fenestra rotunda, som
fører ind til Sneglen. Forbindelsen mellem
Trommehinde og Fenestra ovalis dannes stadig af
en enkelt Stav, som dog viser Antydning af
Deling. Hos Pattedyrene udvikles Sneglen
videre og snor sig op i spiralformede Vindinger,
hos de laveste kun 1/2 Vinding, medens den
hos forskellige højere Pattedyr har indtil 5
Vindinger. Tillige udvikler Trommehulen sig
mere, og Columella deler sig i 3 Afsnit, de 3
Øreben, som genfindes hos Mennesket. Endelig
udformer det ydre Ø. sig som et til Dels ret
stort, mere eller mindre trekantet Vedhæng,
der i Reglen løber ud i en Spids.
Det menneskelige Ø. Anatomi.
Man skelner sædvanlig 4 Afsnit: det ydre Ø.,
Øregangen, Mellemøret og det indre Ø.
Det ydre Ø. (Auricula) bestaar af en af
Hud dækket Bruskplade, Ørebrusken, som
frembyder forskellige ret konstante Fremspring
og Furer. Den ydre Rand af Ø. ruller sig
som en fremspringende Liste, Helix, lidt indad
mod Ø.’s Hulhed; parallelt med Helix løber
et andet bueformet Fremspring, Anthelix;
inden for Anthelix danner Ørebrusken en
Fordybning, Concha auris, i hvilken
Øregangsaabningen ligger; foran denne sidder en lille
Bruskplade, Tragus, og under
Øregangsaabningen en noget lignende, Antitragus, der
dannes af den nederste Del af Anthelix. Nedad til
ender Ø. i et lille Vedhæng, Ørelappen
(Lobulus auris), der ikke indeholder Brusk.
Over og bag det ydre Ø. findes forskellige
smaa Muskler, som, naar de er vel udviklede,
kan bevæge det lidt.
Man har tilskrevet det ydre Ø.’s Form en
Del Betydning i antropologisk, navnlig i
kriminal-antropologisk Henseende, idet man har
anset mangelfuld Udvikling af forskellige af
dets Afsnit for at være knyttet til almindelig
Degeneration, respektivt Sindssygdom; der kan
dog næppe i denne Henseende drages
paalidelige Slutninger. Ikke saa sjældent finder man
derimod forskellige Misdannelser af det ydre
Ø., dels ligefremme Standsningsdannelser, saa
at Ø. kun bestaar af et lille uudviklet
Rudiment, dels atavistiske Dannelser, hvor Ø.’s
Form nærmer sig mere eller mindre til
forskellige Pattedyrører. Størst Betydning i
denne Retning har den saakaldte Darwin’ske
Spids, som sidder opad bagtil paa Randen
af Helix og svarer til Spidsen af Pattedyrøret;
normalt kommer den ved Randens Indrulning
til at vise indad mod Ø.’s Hulhed, men
undertiden sker denne Indrulning ufuldstændig eller
udebliver helt, og man faar da de Former,
der betegnes som Cercopitek-Ø. og Makak-Ø.
efter de Aber, hvis Øreform de nærmest ligner.
Den Spids, der findes paa Toppen af
Ørebrusken ved det saakaldte Satyrøre, har intet
at gøre med den Darwin’ske Spids, men er
at betragte som en ren Misdannelse.
Øregangen (Meatus acusticus sive
auditorius) begynder med en oval Aabning inde i
Dybden af det ydre Ø.’s Hulhed og strækker
sig herfra c. 2 1/2 cm indad; den danner ikke
noget lige Rør, men er svagt S-formet bøjet,
gaar i sin yderste Del lidt nedad fortil,
dernæst opad og lidt bagtil og sluttelig atter
nedad fortil; for at se ind til Øregangen maa man
derfor trække det ydre Ø. opad bagtil,
hvorved Øregangen til Dels kan rettes ud.
Øregangen dannes i sin yderste Del af et
Bruskrør, en direkte Fortsættelse af det ydre Ø.’s
Brusk, i sin inderste Del af Ben; den er
beklædt med Hud, i hvilken man finder talrige
Kirtler, dels Fedtkirtler, dels ejendommelige
»Ørevokskirtler«.
Mellemøret ligger inde i Dybden af
Tindingebenet; dets væsentligste Del er
Trommehulen (Cavum tympani), et smalt
Hulrum, som er afgrænset ud mod Øregangen af
Trommehinden (Membrana tympani,
Myrinx), en ganske tynd, blank, indadhvælvet
Hinde. De andre Vægge af Trommehulen
dannes af Ben. I den indre Væg findes 2 Huller
ind til Labyrinten, et ovalt,
Forgaardsvinduet (Fenestra ovalis), som fører ind til
Vestibulum, og et rundt, Sneglevinduet
(Fenestra rotunda), som fører ind til Cochlea.
Det sidste er lukket af en tynd Membran,
medens det første er lukket af Pladen af
Stigbøjlen (Stapes), som gennem Ambolten
(Incus) og Hammeren (Malleus) sætter
Labyrinten i Forbindelse med Trommehinden.
Hammeren og Stigbøjlen bevæges ved 2 smaa
Muskler, Tensor tympani og Stapedius. Bagtil
opad i Trommehulen finder man et Hul, som
fører ind til en Hule, Antrum mastoideum;
 |
| Fig. 1. Menneskets Øre sammenlignet med Bavianens (—) og Oksens (....). (Efter Schwalbe). c, c1, c2 Darwin’s Spids. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
