Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne ligger i Basis af en kegleformet Bentap,
Processus mastoideus, som man kan føle bag
Ø., og som indeholder en Mængde Hulrum,
Cellulæ. I Forvæggen findes ligeledes et Hul,
der fører ind til det Eustachi’ske Rør
(Øretrompeten, Tuba Eustachii), en dels af
Ben, dels af Brusk bestaaende Kanal, hvis
anden Ende udmunder i Næsesvælgrummet.
Gennem Mellemøret løber nogle Nerver, som
har en vis Betydning. Vigtigst af disse er
Ansigtets Bevægenerve (Nervus facialis),
der kommer fra den indre Øregang, løber
gennem en tyndvægget Benkanal over
Fenestra ovalis og derefter gaar ned
igennem den dybe Del af Processus
mastoideus. Da Kanalen paa et Stykke er
ganske overordentlig tyndvægget eller
Væggen endog til Dels gennembrudt,
forplanter en Betændelse i
Trommehulen sig let til denne Nerve. Den
anden Nerve er Chorda tympani, en
bueformet Nervestreng, som udgaar fra
Ansigtets Bevægenerve, løber midt
igennem Trommehulen og ud gennem en
Spalte i Benet; den staar i Forbindelse
med Tungenerverne, hvorfor en
Ørebetændelse ogsaa kan give
Smagsforstyrrelser. Den tredie Nerve endelig
er den Jacobson’ske Nerve
(opdaget af den danske Kirurg og Anatom
L. Jacobson); den løber i en lille Fure
paa den indre Trommehulevæg, og
sammen med flere andre Nerver danner
den et Fletværk, som spiller en vis
Rolle for Opstaaelsen af Øresmerter
(s. d.).
Det indre Ø., Labyrinten, bestaar
af den hindede Labyrint og den benede, af
hvilke den sidste som en meget haard Kapsel
omgiver den første saaledes, at man hos begge
finder i det væsentlige de samme ydre
Former, kun at den hindede Labyrint er langt
spinklere, saa den ikke nær udfylder Rummet
i den benede; det mellem dem liggende Rum
er fyldt med en Vædske, Perilymfen,
medens en Vædske af ganske samme Karakter,
Endolymfen, fylder den hindede
Labyrint. Ved den følgende Beskrivelse af
Labyrintens Form tænkes nærmest paa den
hindede Labyrint. Labyrinten falder i to
Hovedafsnit, Forgaarden med Buegangene og
Sneglen, Forgaarden (Vestibulum) ligger lige
inden for Trommehulen; den bestaar af 2
Sække, en bageste (øverste), mere aflang,
Utriculus og en forreste (nederste), mere rund,
Sacculus; de staar i Forbindelse med
hinanden ved en smal Y-formet Kanal, som
fortsætter sig i Forgaardsvandledningen
(Aquæductus vestibuli sive Cotunnii, Ductus
endolymphaticus); denne sidste udmunder paa
Bagsiden af Tindingebenet i en lille Sæk
(Sacculus endolymphaticus), der ligger lige under
Hjernehinden. Fra Utriculus udgaar 3
halvcirkelformede Buegange (Canales
semicirculares), som danner tilnærmelsesvis rette
Vinkler med hinanden, saa de svarer til
Rummets 3 Dimensioner. I Utriculus og Sacculus
findes, svarende til Nervernes
Indtrædelsessteder, Otolitorganerne, smaa Pletter
med langagtige Haaroeller, over hvilke der
ligger fine Kalkkrystaller, Øresandet
(Otoconia), svarende til Otolitterne hos de lavere
Dyr. I Buegangene ender derimod Nerverne i
en kamformet Dannelse, beliggende i den ene,
udvidede Ende (Ampullen) af Buegangen,
 |
| Fig. 2. Vertikalt Længdesnit gennem Øregang og Mellemøre. (Efter Politzer). 1 ydre Øre, 2 Øregang, 3 Trommehinde, 4 Trommehule, 5 Hammer, 6 Ambolt, 7 Stigbøjle, 8 Kanalen for Ansigtsnerven, 9 Hjernen. |
 |
| Fig. 3. Afstøbning af højre benede Labyrint, set ovenfra. (Efter Siebenmann). 3 Gange forstørret. |
 |
| Fig. 4. Mikroskopisk Snit af en af Sneglens Vindinger. (Efter Henle). 30 Gange forstørret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
