Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og er ikke dækket af Krystaller. Sacculus staar
ved en smal Kanal i Forbindelse med
Sneglen (Cochlea). Denne danner en
sneglehusformet Spiral med bred Basis og en smal
Spids; den har 3 Vindinger, af hvilke den
øverste dog ikke naar helt rundt.
Sneglegangen i den benede Snegl snor sig om en
kegleformet Midterpille, Modiolus, fra hvilken
udgaar en tynd Plade, Lamina spiralis, hvis
inderste Del er benet, medens den ydre bestaar
af en tynd Membran (Membrana basilaris). Fra
Oversiden af den benede Del af Lamina spiralis
gaar den Reissner’ske Membran udad
til Ydervæggen af Sneglen; der dannes
saaledes et langs hele Sneglen løbende Rør med
trekantet Gennemsnit, den hindede Snegl
(Ductus cochlearis). Det nedenfor liggende Rum
kaldes Scala tympani, det ovenfor liggende
Scala vestibuli; i Sneglens Spids staar de i
Forbindelse med hinanden, idet Ductus
cochlearis ikke naar helt op til Toppen. Den
nederste Del af Scala tympani naar helt ud til
Væggen af Trommehulen, kun adskilt fra den
ved Membranen i Fenestra rotunda. I
Nærheden af Fenestra rotunda findes i Væggen af
Scala tympani en fin Aabning, som fører ind
i Sneglevandledningen (Aquæductus
cochleæ); denne staar i Forbindelse med
Hulrummet under Arachnoidea (se Hjerne),
saa at Perilymfen staar i direkte Forbindelse
med Cerebrospinalvædsken (se Hjerne). Paa
Oversiden af Membrana basilaris (altsaa i
Bunden af Ductus cochlearis) ligger det
Cortiske Organ, et Kompleks af forskellig
formede Celler, delvis dækket af et Dækblad
(Membrana tectoria). Fra Bagsiden af
Tindingebenet fører en Kanal, den indre
Øregang (Meatus acusticus internus), ind til
Basis af Sneglen; i denne Kanal ligger
Hørenerven og Ansigtets Bevægenerve.
Hørenerven (Nervus acusticus) deler sig i 3 Grene,
hvoraf de to gaar ind til Forgaarden,
henholdsvis til Utriculus og Sacculus, medens den
tredie opløser sig i en Mængde Traade, som
gennem en spiralformet Række fine Huller
(Tractus spiralis foraminosus) gaar ind i
Sneglens Akse og derfra breder sig ud i det
Cortiske Organ.
Ø.’s Forhold til sine Omgivelser.
Ø. ligger i umiddelbar Nærhed af forskellige
vigtige Dele, til hvilke en Betændelse inde i
Ø. kan forplante sig. Labyrinten staar paa
forskellig Maade i Forbindelse med
Hjerneskallens Hulhed, dels gennem den indre Øregang,
dels gennem de to Vandledninger, af hvilke jo
endog den ene kommunicerer direkte med
Rummet mellem Hjernehinderne. Endvidere
staar Trommehulen i meget nært Naboskab til
Hjernen, idet dennes Tindingelap ligger lige
over Loftet i Trommehulen, som ofte er
papirstyndt eller endog paa eet eller flere Steder
gennembrudt. Fremdeles staar Cellerne i
Processus mastoideus i ret nær Berøring med en
af de store Blodledere i Hjerneskallen (Sinus
transversus); der findes her kun en meget tynd
Benskal til Adskillelse. Endelig ligger to af
de store Blodkar i en umiddelbar Nærhed af
Trommehulen; det ene, den store Halsblodaare
(Vena jugularis interna), hvælver Bunden i
Trommehulen frem foran sig og kan
undertiden endog paa et lille Parti ligge blottet her;
den store Hovedpulsaare (Arteria carotis
interna) ligger derimod i Nærheden af
Forvæggen af Trommehulen, sædvanlig adskilt fra den
ved et nogenlunde tykt Benlag; dog kan det
ogsaa hænde, at den paa et lille Parti er
blottet.
Fysiologi. Det ydre Ø.’s fysiologiske
Betydning hos Mennesket er ret ringe; dog synes
det at forstærke Lyden lidt og at have nogen
Betydning for Opfattelsen af Lydens Retning;
hos de fleste Pattedyr, hvor det ydre Ø. er
langt stærkere udviklet og til Dels kan
bevæges i forskellige Retninger, er dets Nytte
sikkert langt større. Øregangen har kun
Betydning som Beskyttelse for Øret, idet selve
Høreorganet ved dens Mellemkomst kommer til at
ligge dybere inde og dog tilgængelig for
Lydbølgerne og samtidig Øregangens Haar og det
ejendommelige Sekret, Ørevokset, som
afsondres af Kirtlerne i Øregangen, hindrer
Fremmedlegemers Indtrængen. — Det Eustachi’ske
Rør har til Funktion at vedligeholde et
passende Lufttryk inde i Mellemrøret; hvis dette
lukkedes helt af fra Omverdenen, vilde Luften
derinde opsuges af Slimhinden, og
Lydoverførelsen derfor ske vanskeligere. Sædvanlig
bestaar der et ringe positivt Tryk inde i
Mellemrøret, og dette vedligeholdes, idet det
Eustachi’ske Rør aabner sig lidt ved
Synkebevægelser.
Lydoverførelsen fra Luften til det indre Ø.
sker ifølge Helmholtz’ Teori saaledes, at
Trommehinden af Lydbølgerne sættes i Svingninger,
som gennem Ørebenenes Kæde forplantes til
Fenestra ovalis og derfra til Vædsken i
Labyrinten. Der er imidlertid i Tidens Løb rokket
en Del ved denne Teori, og de fleste er
tilbøjelige til i Trommehinden væsentlig at se et
beskyttende Apparat, som samtidig ikke lægger
Hindringer i Vejen for Lydens videre
Fremtrængen; Ørebenene skulde da væsentlig tjene
som et regulerende Apparat, der afpasser
Labyrinttrykket efter Behov, ved at Stigbøjlen
presses mere eller mindre fast ind i Fenestra
ovalis; navnlig skulde derved ogsaa
Vædskesvingningerne inde i Labyrinten dæmpes, saa
de ikke varer længere end selve Lydindtrykket
og de enkelte Lydindtryk saaledes hindres i at
gribe forstyrrende ind i hinanden. I hvert Fald
er det givet, at Ørebenenes Kæde gennem
Bevægelser ved Hjælp af Hammerens og
Stigbøjlens Muskler kan øve en regulerende
Virksomhed, navnlig for at beskytte Ø. mod alt for
stærke Lydindtryk. At Trommehinde og
Øreben ikke kan spille saa stor en Rolle for
Hørelsen, som man tidligere har ment, kan ses
af, at Hørelsen, selv hvor de mangler
fuldstændig, kan være ret god; hvis de spiller
nogen Rolle for Lydoverførelsen, maa det
væsentlig være for de dybe Toner, idet de høje
Toner lige saa let forplantes direkte gennem
Luften i Mellemøret og gennem Kraniets
Knogler. Lydledningen gennem Kraniet drager man
undertiden Fordel af ved Tunghørighed, idet
et ejendommeligt Høreapparat, Audifonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
