- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
835

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørebetændelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ørebetændelse (Otitis). Herved forstaas
sædvanlig Mellemørebetændelsen
(Otitis media), en Lidelse, som har sit Sæde i
Trommehulen og de tilgrænsende Hulrum, og
hvis væsentligste Symptom som Regel er
Otorrø’en, Øreflaad (s. d.). Samtidig
med Mellemørebetændelse findes altid
Betændelse af Trommehinden, Myringitis (se
Øresygdomme).

Den akutte
Mellemørebetændelse
opstaar i de allerfleste Tilfælde derved, at
Slim og Bakterier trænger op fra Næsesvælget
gennem det Eustachi’ske Rør og giver en
Irritationstilstand af Mellemørets Slimhinde, men
kan undertiden ogsaa opstaa ad Blod- eller
Lymfevejen samt endelig ved Læsion af
Trommehinden, eller ved at en Betændelse i
Øregangen breder sig ind til Mellemøret. Den saa
meget frygtede Mellemørebetændelse efter
Badning skyldes ikke Vand, som kommer ind i
Øregangen (hvis der da ikke i Forvejen er
Hul i Trommehinden), men Vand, som
kommer ind i Næsen og ved Næsepudsen o. l.
slynges op gennem det Eustachi’ske Rør, idet
det river Slim og Bakterier med sig; det
samme kan ske ved uforsigtig Anvendelse af
Næsedouche og ved den desværre meget yndede
»Opsnusning« af Saltvand gennem Næsen. Ved
den akutte Mellemørebetændelse kommer der
som ved enhver akut Betændelse af en
Slimhinde først stærk Blodoverfyldning og Hævelse
af Slimhinden og dernæst Afsondring af
Vædske, i Begyndelsen klar, serøs eller slimet,
senere mere og mere materieholdig,
»purulent«. Svarende hertil kommer som de første
Symptomer Tunghørighed og Følelse af Tryk
eller Tillukning af Øret, dernæst — naar den
rigelige Vædskeafsondring begynder, saa
Trommehinden spændes — Smerte. I de fleste
Tilfælde af ukompliceret Mellemørebetændelse
holder Smerten op, naar Øret begynder at flyde,
ɔ: naar Trommehinden brister for den stærke
Spænding af Vædsken, eller naar man spalter
den med Kniv for at skaffe Afløb. Den
ukomplicerede akutte Mellemørebetændelse varer
sædvanlig 2—4 Uger, hos Børn dog ofte
kortere; Udflaaddet holder da op, tit ret
pludselig, Hullet i Trommehinden lukker sig, og
Slimhinden vender tilbage til sin naturlige
Tilstand, hvormed ogsaa den normale Høreevne
vender tilbage.

Den kroniske
Mellemørebetændelse
udvikler sig af den akutte, naar denne
forsømmes eller af en eller anden Grund ikke
helbredes trods rigtig Behandling, men i en
Del Tilfælde ogsaa, paa Trods af rettidig og
omhyggelig Behandling, hvis der enten
foreligger en svær Almensygdom, f. Eks.
Skarlagensfeber, eller visse andre Omstændigheder,
som paa Forhaand gør Øret særlig modtageligt
for Sygdomme. Der danner sig da et større Hul
i Trommehinden, og der er stadig eller
periodisk Udflaad af Materie, jævnlig ildelugtende.
Ofte skyder tillige Granulationer, »dødt Kød«,
frem, eller der dannes ligefremme Polypper
(s. d.). Den kroniske Mellemørebetændelse er
vanskelig at helbrede, men kan dog ofte,
navnlig hos Børn, kureres ved omhyggelig
Behandling; tit lukkes da Hullet i Trommehinden,
men af et Ar, Trommehinden bliver ikke
normal som efter den akutte Betændelse; i andre
Tilfælde lukkes Hullet ikke, men Betændelsen
og dermed Vædskeafsondringen holder op. I
Tilfælde, hvor de almindelige konservative
Behandlingsmetoder ikke fører til noget Resultat,
og hvor man af en eller anden Grund ønsker
en absolut Helbredelse, eller hvor en
optrædende Komplikation tvinger til mere
indgribende Behandling, foretager man Radikaloperation
(se nedenfor).

En ejendommelig Form af kronisk
Mellemørebetændelse er den tuberkuløse, som i
Reglen karakteriseres ved et snigende Forløb uden
Smerter og endvidere ved sin Tilbøjelighed til
at give Destruktion; man træffer f. Eks. meget
hyppig flere Perforationer af Trommehinden,
eller denne kan efterhaanden fuldstændig
destrueres; den tuberkuløse Ø. giver i Reglen
meget stærk Nedsættelse af Høreevnen.

Ø.’s Komplikationer. Saavel den
akutte som den kroniske Ø. kan være ledsaget af
forskellige Komplikationer, som paa Grund af
Ørets nære Naboskab til Hjernen og til nogle
af de store Blodkar (se Øre) kan føre til
meget faretruende og ofte dødelige Sygdomme.
Allerede den almindelige Mellemørebetændelse
angriber ikke alene Trommehulen, men ogsaa
altid Antrum mastoideum og jævnlig nogle af
de tilgrænsende Celler; nu kan det hænde, at
Betændelsen breder sig videre i Cellerne i
Processus mastoideus, man har da den
hyppigste Komplikation, Mastoidit’en; denne
kan udvikle sig saaledes, at det meste af
Benvævet i Processus mastoideus ødelægges, saa
der fremkommer en stor Hule, fyldt med
Be-tændelsesprodukter. Det næste Skridt er, at
den yderste Benskal gennembrydes; sker dette
paa den udvendige Side, faar man en Byld
under Benhinden, den subperiostale
Absces
, sker det paa Spidsen eller paa den
indvendige Side, faar man den saakaldte
Bezold’ske Mastoiditis, hvor Pusset
breder sig ned mellem Musklerne paa Halsen.

I nogle Tilfælde baner Betændelsen sig
imidlertid ikke Vej udad, men gaar indad mod
Hjerneskallens Hulhed; hyppigst bryder den
igennem ind til Sinus transversus (se Sinus)
og giver en Betændelse her; der dannes da
sædvanlig en »Thrombe«, ɔ: en Prop af
koaguleret Blod, denne Thrombe bliver atter
Sædet for Betændelse, og Betændelsesprodukterne
fra den kan befordres med Blodstrømmen ud
i Legemet og give en Pyæmi (s. d.). I andre
Tilfælde sker Gennembrudet ind til Dura mater
(s. d.), og der kommer en Byld mellem denne
og Kranievæggen eller maaske en
Meningitis (s. d.) eller Hjerneabsces (s. d.).
Disse saakaldte endokranielle
Komplikationer
kan ogsaa fremkaldes ved, at en
Betændelse breder sig ind til Labyrinten og
derfra videre ind mod Kraniet. Endelig
behøver de ikke altid at opstaa ved direkte
Forplantning af Betændelsen, de kan ogsaa opstaa
ved Metastase (s. d.), uden at man kan spore
Vejen.

En forholdsvis sjælden Komplikation er
Labyrintbetændelsen, som næsten altid
giver komplet Døvhed og i mange Tilfælde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free