- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørebetændelse - Øreblodsvulst - Örebro - Örebro Län

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tillige Svimmelhed (se Øresygdomme),
Ved Labyrintbetændelse er der altid meget
stor Fare for Meningitis, og en stadig,
nøjagtig Observation er derfor af den allerstørste
Betydning. En ret almindelig Komplikation, som
ikke har nogen alvorlig Betydning, om den
end kan være ret generende for Patienten, er
Facialisparalysen, Lammelse af
Ansigtets Bevægenerve, som ifølge sin
Beliggenhed (se Øre) er ret udsat for at blive
angrebet ved en Mellemørebetændelse.

Ved disse forskellige Komplikationer er man
i Reglen nødt til at foretage en Operation,
som bestaar i, at man med Mejsel aabner
Hulrummene i Processus mastoideus og derfra
eventuelt trænger videre frem ind i Kraniets
Hulhed. Drejer det sig om en kronisk
Betændelse, foretager man da sædvanlig den
saakaldte Radikaloperation eller
Totalopmejsling, hvorved man tillige fjerner
den bageste Øregangsvæg og renser
Trommehulen og de tilgrænsende Hulrum fuldstændig
ud, saa at man faar een samlet Hulhed, som
er tilgængelig fra Øregangsaabningen og senere
beklædes helt med Hud. Idet Slimhinden
saaledes erstattes med almindelig Overhud,
udelukkes Muligheden for en Gentagelse af
Betændelsen. Er der en Labyrintbetændelse med
Fare for Meningitis, foretages foruden
Totalopmejsling tillige Labyrintoperation,
idet Labyrinten enten aabnes saa meget, at
Betændelsesprodukterne kan faa frit Afløb,
eller fjernes helt.
J. M.

Øreblodsvulst (Othæmatom) er en
Udtrædning af Blod mellem Ørebrusken og dens
Bruskhinde, sædvanlig paa Forsiden (Udsiden)
af Ørebrusken; den efterlader altid nogen
Deformitet af Øret, og navnlig kan der, hvis den
ikke kommer under rettidig og rigtig
Behandling, indtræde meget betydelig Deformitet.
Undertiden kan Ø. ogsaa give Anledning til en
sekundær Betændelse med delvis Destruktion
af Brusken. Den direkte Aarsag til Ø. er som
oftest en ydre Vold, et Slag, en Knækken af
Brusken e. l., men i Reglen bestaar der
desuden en særlig Disposition i Form af en
ejendommelig Sygelighed af Brusken; denne
Sygelighed findes navnlig ved visse
Sindssygdomme, og man kan derfor hos Sindssyge ofte se
Ø. optræde efter den ubetydeligste Berøring af
Ørebrusken, hvad der har givet Anledning til,
at man, før denne sygelige Disposition i
Brusken kendtes, har antaget de paafaldende
mange Tilfælde af Ø. paa Sindssygeanstalterne for
Følger af Mishandlinger fra Personalets Side.
Hvis der ikke bestaar en saadan Disposition
i Brusken, udkræves der en ret betydelig Vold
for at fremkalde Ø., og man træffer den derfor
særlig som professionel Læsion hos de Artister,
der har til Opgave at tage imod
Saltomortalespringere, samt hos Brydere og Boksere, f. Eks.
hos de schweiziske »Svingere« og de japanske
Brydere. Den karakteristiske Deformitet efter
Ø. er kendt fra de klassiske Statuer af
Cestus-Kæmpere under Navnet »Bryder-Øret«,
»Pankratiast-Øret«.
J. M.

Örebro [ørə’bro], By i Mellemsverige,
Hovedstad i Ö. Län, 162 km V. f. Sthlm paa den
frugtbare Närke-Slette og paa begge Bredder
af Svartån, der Ø. f. Byen udmunder i
Hjälmaren. (1926) 36246 Indb. Blandt mere
fremtrædende Bygninger bemærkes Slottet, der
ligger paa en Holm i Svartån og dominerer hele
Byen ved sin vældige Masse. Det er bygget
rektangulært med udbyggede cirkelrunde
Taarne og opført af Granit, Sandsten, Kalksten og
Tegl. Det omtales først 1364, men er sikkert
meget ældre. Her residerede Engelbrecht
Engelbrechtsson 1434—36 og Karl Knutson
1436—40. Gustaf Vasa indtog Slottet 1522. Det
restaureredes 1573—1627, kom senere i Forfald
og restaureredes atter omkring 1800 og
1897—1900. Det indeholder nu Örebro Läns
Museum. Yderligere nævnes Nikolaikirken, opført
i gotisk Stil i 13. Aarh. med Engelbrecht’s
Grav; Kungsstugan, en mærkelig to-etages
Bjælkebygning fra den senere Middelalder med
flere gamle kunstnerisk udførte Vægmalerier,
Raadhuset (1859—63), Teatret, Olaus
Petri-Kirken (1908—12) og det store
Bygningskompleks Centralpalatset med Handelsgymnasium
samt Handels- og Industrikammer. — Ö.
havde 1924 128 industrielle Etablissementer, der
sysselsatte 4328 Arbejdere og producerede
Varer for 49,3 Mill. Kr. Der findes flere
Skotøjsfabrikker (Halvdelen af hele Sveriges
Skotøjsindustri!). Bryggerier, Væverier,
Møbelfabrikker, Papirfabrik, Blikemballagefabrik,
kemiske og mekaniske Værksteder, Statsbanernes
Centralværksted og Fabrik for Tilvirkning af
Signaler og Sporskifter (Avos). Ö. har gode
Kommunikationer, har flere Jernbaner, og
gennem Svartåns kanaliserede nedre Løb kan
Skibe gaa fra Hjälmaren op til Byens gamle
Udhavn Skebäck og videre op til selve Byen.
Handelsflaaden bestod 1924 kun af 1 Dampbaad
paa 24 Nettotons. Antallet af ankomne Skibe
til Skebäck og Ö. var samme Aar 335 Fartøjer
paa i alt 19716 Nettotons. — Ö. har et högre
allmänt läroverk (»Karolinska läroverket«),
Døvstummeskole, Idiotanstalt og Kaserner for
Kungliga Livregementets grenadjärer og Svea
trängkår. Byvaabnet er en sort Ørn paa
Guldgrund. Navnet Ö. er oprindelig Eyrabru, der
opstod ved en vigtig Overgang over Aaen og
allerede i 13. Aarh. omtales som Handelsplads.
Købstadrettigheder fik Ö. dog først 1404. Her
afholdtes i Januar Maaned det store aarlige
Marked (Hindersmessen, Henriksmessen), og
her modtog Kongerne Närkefolkenes Hyldest.
Ved det gamle Karmeliterkloster eller
Vårfruklostret opstod allerede i 14. Aarh. en Skole.
Herredage afholdtes i Ö. 1529, da der paa et
Kirkemøde fattedes vigtige Beslutninger i
reformatorisk Aand, og December 1539 til Januar
1540? da Herrerne forpligtede sig til over for
Gustaf Vasa at anerkende Arveriget. I Ö.
afholdtes 1810 en Rigsdag, paa hvilken
Bernadotte valgtes til Tronfølger, og 1812 sluttedes
her Fred mellem England og Sverige samt
mellem England og Rusland. 1843 og 1854
hærgedes Ö. af store Ildebrande. (Litt.: I. F.
Bagge
, »Beskrifning om upstaden Ö.« [1785];
B. Forssell, »Ö. och dess utveckling«, I—II
[1912-16]).
M. H-n.

Örebro Län [ørə’bro læ.n] i det mellemste
Sverige, omfatter Landskabet Närke, den
vestlige Halvdel af Västmanland samt den østlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free