Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Örebro Län - Ørebrusk - Øreflaad - Øreflipornament - Ørefunktionsprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af Värmland (Karlskoga härad). Det
grænser i N. til Kopparbergs Län, i Øst til
Västmanlands og Södermanlands Län, samt
Hjälmaren, i SØ. til Östergötlands Län, i SV. til
Skaraborgs Län og i V. til Värmlands Län.
Arealet er 9223 km2, hvoraf 796 km2 Vand
(heri ikke medregnet de til Länet hørende
Dele af Hjälmaren og Vättern). Länets største
Udstrækning i N.—S. er 160 km, største
Bredde i Ø.-V. 96 km. (1926) 222503 Indb., heraf
178435 paa Landet og 44068 i Byerne.
Befolkningstætheden er 26 pr. km2. Skønt
Bjergværksdrift og Industri spiller en stor Rolle i
Länet, er dog Landbruget vigtigst og
beskæftiger omkring Halvdelen af Befolkningen. Af
Arealet er 0,3 % Have, 19,5 % Agerland, 1,7
% naturlig Eng, 72,8 % Skov og 5,7 %
uproduktiv Jord. Høsten var 1925 (maalt i t):
Hvede 11689, Rug 28259, Byg 2736, Havre
74857, Blandsæd 6269, Bælgsæd 1858, Kartofler
84676, Foderroer 86391, Agerhø 233430, Enghø
15426, Halm 143691. Høstens Værdi var 48,6
Mill. Kr. Husdyrenes Antal var 1919: 24344
Heste, 99658 Stkr. Hornkvæg (hvoraf 66454
Køer), 32061 Faar, 2713 Geder, 20029 Svin,
195794 Stkr. Fjerkræ og 5177 Bistader. Der
fandtes 1924 48 Mejerier med 2659
Leverandører, og der fremstilledes 964 t Smør (Værdi
3,1 Mill. Kr.) og 868 t Ost (Værdi 1,2 Mill.
Kr.). Der fiskedes 1923 312 t Ferskvandsfisk
(Værdi 1/4 Mill. Kr.). Skovene er dels Privat-,
dels Statsskov, hvoraf Statsskovene er under
rationel Drift, medens dette langtfra gælder
al Privatskov. Det meste af Træet bruges
imidlertid i Jernværkerne, saa Træindustrien er ret
ringe. Bjergværksdrift og Industri er meget
vigtige Erhverv. I Ö. L. fandtes 1924 19134
Arbejdere, og Industriens Produktionsværdi var
158,8 Mill. Kr. Med Hensyn til Produktionen
af Jernmalm er Länet det tredie i Riget. 1925
blev der brudt 249763 t Jernmalm og
fremstillet 73734 t Raajern. De vigtigste Jerngruber
ligger i Länets østlige Del (Västmanland). I
de sydligste Egne paa Grænsen mod
Östergötlands Län findes Sveriges største Zinklejer i
Åmmebergsfältet. Ogsaa Kobbermalm brydes,
samt Bly, Sølv og Féldspat. Af Industrigrenene
er Skotøjsindustrien vigtigst, mere end dobbelt
saa stor som i noget andet Län, og over 2/5
af hele Rigets Skotøjsarbejdere er beskæftiget
her. Desuden Jern- og Staalvarefabrikker,
Støberier, Maskinfabrikker, Tændstik- og
Træmassefabrikker samt Stenhuggerier. Handelsflaaden
omfattede 1924 21 Damp- og Motorskibe paa
i alt 1907 Nettotons og 13 Sejlskibe paa 758
Nettotons. Til Havnene ankom 1925 646 Skibe
paa 37077 Nettctons. Der fandtes 1924 768 km
Jernbane, hvoraf 275 km Statsbane, 406 km
normalsporet Privatbane og 92 km smalsporet
Privatbane. Desuden 2363 km Veje. — I retslig
Henseende deles Ö. L. i 4 Domsagor med 8
Tingslag under Svea Hovrätt. I administrativ
Henseende deles Länet i 5 Fogderier og 17
Landsfiskaldistrikter. Der findes 4 Stæder
(Örebro, Askersund, Nora og Lindesberg), 2
Köpingar (Hallsberg og Kopparberg). 6
Municipalsamhällen og 59 Landkommuner. I gejstlig
Henseende hører Länet under Strängnäs Stift
med 5 Provstier, under Västerås Stift med 2
Provstier, samt under Karlstads Stift med 1
Provsti. Der findes 46 Pastorater, 62 Land- og
5 Bymenigheder. Folkeskolens Lærerpersonale
udgjorde 1924 299 Lærere og 672 Lærerinder,
og Elevantallet var 24250. I
Fortsættelsesskolerne gik 5513 Børn. Fra 1648 har det vestlige
Västmanland hørt til samme Län som Närke.
1654—1779 omfattede Ö. L. desuden hele
Värmland, der 1779 skiltes fra med Undtagelse af
Karlskoga bergslag (härad).
M. H-n.
Ørebrusk, se Øre.
Øreflaad (Otorrø), Udflaad af Vædske
fra Øret, i de fleste Tilfælde Tegn paa en
Betændelse i dette, sædvanlig en
Mellemørebetændelse (se Ørebetændelse).
Udflaaddet kan være »serøst« ɔ: bestaa af vandagtig
Vædske, eller »purulent«, bestaa af Materie. I
Begyndelsen af en Betændelse kan det ogsaa
være blodigt. I enkelte Tilfælde vil ogsaa en
Betændelse i Øregangen kunne foraarsage en
saa stærk Sekretion, at Vædsken flyder ud af
Øregangsaabningen. Ø. kan ogsaa opstaa som
Følge af en Læsion, navnlig ved Brud paa den
nederste Del af Hjerneskallen; det kan da
bestaa af Blod eller af Cerebrospinalvædske (se
Hjerne, S. 534, og Rygmarv, S. 640).
J. M.
Øreflipornament, forældet Betegnelse for
den Art af Barokornamentik, der nu
sædvanligt kaldes Bruskornament (Billede, se
Ornamentik, III, Fig. 19).
Ørefunktionsprøver falder i to
Hovedafsnit, de akustiske og de statiske. De
akustiske Ø. (se Høreprøver) tjener til at
bestemme Høreevnen for forskellige Lyde og
Toner, og man kan deraf drage visse
Slutninger med Hensyn til Sygdommens Art, idet
f. Eks. Nedsættelse af Hørelsen hovedsagelig
for de dybe Toner (Basdøvhed) tyder paa en
Sygdom i det lydledende Apparat (Øregang
eller Mellemøre), fortrinsvis Nedsættelse af
Hørelsen for høje Toner (Diskantdøvhed) derimod
paa en Sygdom i det lydopfattende Apparat
(Labyrinten).
De statiske Ø. tjener til at bestemme det i
det indre Øre beliggende Ligevægtsorgans
Funktionsevne, for derigennem at drage visse
Slutninger med Hensyn til Sygdomme i
Labyrinten og delvis i Hjernen, navnlig Lillehjernen.
De statiske Ø., som man anvender dem nu, er
udformet væsentlig paa Basis af de af Bárány
i 1906 og følgende Aar meddelte
Undersøgelser, hvorved han skabte et bestemt System for
de statiske Ø., som blev af den største
Betydning for den moderne Labyrintkirurgi. For
Otolitternes Vedkommende (se Øre) er
Funktionsprøverne endnu paa deres første, lidt
usikre Stadium. Det væsentligste af de
statiske Ø. kan sammenfattes saaledes: Ved
Udskylning af et Øre med koldt Vand udløses
der normalt Nystagmus (s. d. og Vertigo)
til modsat Side, Svimmelhed og Faldtendens til
samme Side som Udskylning; ved Udskylning
med varmt Vand Nystagmus til samme Side,
Svimmelhed og Faldtendens til modsat Side.
Ved Drejning (paa en særlig indrettet
Drejestol) udløses Nystagmus i samme Plan som
Drejningen, men til modsat Side. Forandringer
i disse normale Reaktioner tyder paa Sygdom
i Ligevægtsorganet i det indre Øre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
