- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
840

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørelægevidenskabens Historie - Øremaki - Ørenerve - Ørentviste - Ørentvisten - Øreorm - Øreringen - Øresmerte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øreafdeling paa St. Mary’s Hospital og i
60’erne paa flere andre og i 1874 byggede London
Throat and Ear-Hospital, kommer der i de
germanske Lande, hvor Poliklinikker og
Hospitaler er mere knyttet til Universiteterne,
først langt senere særlige Institutter for
Behandlingen af Øresygdomme. Først i 1873
oprettedes der Poliklinikker i Heidelberg og
Wien, og den første Øreklinik i Østerrig blev
oprettet i Prag 1873, medens der i Tyskland
først i 1881 oprettedes en saadan i Berlin.
Hvad Universitetsundervisningen angaar, var
der ved de fleste tyske Universiteter gennem
lange Tider kun Privatdocenter og Docenter,
dog blev allerede 1866 Moos i Heidelberg og
1868 Voltolini i Breslau udnævnt til Professor
extraordinarius
; de fleste Steder kom der først
i 70’erne og 80’erne Professorater, og den
første, som blev udnævnt til Prof. ord., var
Körner i Rostock 1901. Først fra 1911 er der
Lærestole i Øresygdomme ved alle tyske
Universiteter.

Den første Ørelæge i Danmark var Wilh.
Meyer, som begyndte sin Virksomhed i 1865 og
1867 gjorde sig verdensberømt ved Opdagelsen
af de adenoide Vegetationer. Den moderne
kirurgiske Retning inaugureredes af
Schmiegelow i 1883, samme Aar oprettedes den første,
meget primitive, Poliklinik for Øresygdomme
paa Kommunehospitalet i Kbhvn, medens der
først i 1898 oprettedes en saadan paa
Frederiks Hospital samtidig med et Docentur, som
i 1916 ophøjedes til et Professorat. Den første
Afdeling for Øre- og Halssygdomme, naar
undtages en allerede en Del Aar bestaaende lille
Afdeling paa Garnisonssygehuset i Kbhvn og en
enkelt lignende paa privat Hospital, oprettedes
1905 paa Kommunehospitalet, medens der først
1911 kom en Øreafdeling paa det nye
Rigshospital. Senere er der yderligere kommet en
Afdeling for Øre- og Halssygdomme paa
Finseninstituttet. Et Maal for Fagets Udvikling ser
man yderligere deri, at medens der for godt
40 Aar siden i Kbhvn kun var 5 Ørelæger, er
der nu c. 50.
J. M.

Øremaki, d. s. s. Galago, se Halvaber.

Ørenerve (Nérvus acústicus), en Nerve,
som fra Hjernen gaar gennem den indre
Øregang ind i Øret (s. d.); den følges under sit
Forløb gennem indre Øregang med Ansigtets
Bevægenerve (Nervus facialis), og en Svulst
eller en Betændelse her vil derfor meget ofte
ramme begge Nerver (se Øresygdomme).
Ø. leder Lydindtrykkene fra Øret op til
Hjernen.
J. M.

Ørentviste (Forficula, Forficulidæ), Familie
af Ortopterernes eller de Retvingedes Orden.
Hovedet bærer de to lange, traadformede Antenner.
Der er en stor Overlæbe; Kæberne er forsynede
med to Flige og en 5-leddet Palpe;
Kindbakkerne er kraftige. Underlæben bærer en
2-leddet Palpe. Oceller mangler. Thorax har tre
fri Ringe; der er to Par Vinger, af hvilke
første Par er korte, mørkfarvede, hornede
Vingedækker, andet Par klare, bløde og paa
kompliceret Vis flere Gange foldede ind under
første Par. Mange Arter er vingeløse eller har
rudimentære Vinger; adskillige synes at bruge
Vingerne meget lidt. Benene har 3-leddede
Fødder. Bagkroppen har 10 Ringe; hos
Hunnen tilsyneladende kun 8. Den ender i den
ejendommelige Tang, hvis Betydning er uklar;
den er størst hos Hannen, men kan inden for
samme Art være
af meget forskellig
Størrelse hos de
enkelte Individer.
Paa nogle af
Bagkroppens Ringe
findes ofte paa
Rygsiden to smaa
saakaldte Folder;
under dem ligger
Kirtler, der
rimeligvis afgiver den
for Ø.
ejendommelige Lugt. Der
er 3 Par Thorax- og 7 Par Bagkropsspirakler;
Irachesystemet er kun svagt udviklet. For en
enkelt Forms Vedkommende er det vist, at den
gennemgaar 3 Hudskifter før Kønsmodenheden.
Udviklingen fra Æg til fuldt færdige Dyr tog
(ved Torino) 2 1/2 Maaned; Ungerne har mindre
Antal Led i Antennerne. Ø. lever dels af
vegetabilsk, dels af animalsk Føde; de gør i Haver
en Del Skade paa søde Frugter og friske Skud.
Ø. er rigest repræsenterede i Troperne;
Gruppen i det hele er ikke stor og den europæiske
Fauna ret ringe; det mest varierende
Legemsparti er Bagkropstangen. Ø. er paaviste i Lias.
De opstilles ofte som en særlig Orden,
Dermaptera.
C. W.-L.

Ørentvist.
Ørentvist.


Ørentvisten, se Sundet.

Øreorm er et Lægmandsudtryk, som bruges
om de Revner og smaa Randsaar, der ikke
sjælden udvikler sig i den nederste Rand af
det ydre Øre hos Hunde med store, hængende
Ører. Aarsagen til Lidelsen er som oftest
Øregangsbetændelse, Ekzem paa Ørelappen eller
tilfældige Beskadigelser af denne (Bidsaar).
Lidt efter lidt bliver den nederste Del af Øret
Sæde for en kronisk Betændelsestilstand, der
endogsaa kan føre til Blottelse af Ørebrusken,
Død og Udskillelse af større eller mindre
Stykker af denne.
F. N.

Øreringen, se Øresusen.

Øresmerte (Otalgi) er et Symptom, som
kan findes ved mange forskellige
Øresygdomme. Ved Ørebetændelsen (s. d.) er der som
Regel i det første Stadium heftige Smerter,
som senere taber sig, naar der er skaffet
Afløb for Betændelsen; ofte kan Smerten ved en
furunkuløs Øregangsbetændelse (s. d.) være
mindst lige saa intens og langt mere
vedholdende; den beror i begge Tilfælde paa den
stærke Spænding. Endvidere kan der findes Ø.
ved Myringitis, akut Mellemørekatarr (se
Øresygdomme), ja endog undertiden ved den
almindelige Tillukning af det Eustachi’ske Rør.
Labyrintlidelser er som Regel ikke forbundne
med videre Smerte; derimod kan der af og til
være Smerteanfald ved Otosklerose (se
Øresygdomme). I en Del Tilfælde findes der
imidlertid Ø., ofte endda ret heftige, uden at
man kan paavise nogen som helst Ørelidelse;
disse rent neuralgiske Smerter (se
Neuralgi) kan være foraarsagede af Lidelser
i andre Organer, hyppigst Tænderne, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free