- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørkild - Ørland - Ørn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være opført af Valdemar Sejr, men nævnes
først 1264. De holstenske Grever var Herrer
paa Ø. i første Halvdel af 14. Aarhundrede.
1369 var den kommet under Kronen og blev nu
bortforlenet til forskellige adelige Herrer. I
første Fjerdedel af 15. Aarhundrede kom den
til Bispestolen i Odense og styredes af
Bispernes Fogeder. Bisperne selv tog ofte Bolig paa
Ø. I Grevefejden (Juli 1534) stormede
Svendborgs Borgere og Lübeckerne i Forening
Borgen, indtog den og stak Ild paa den. Ved
Udgravninger er der blottet forskellige Murrester,
en Bingmur af utilhugget Kamp o. s. v.
foruden en Del forskellige Vaaben og Sølv- og
Guldmønter fra 13. Aarhundrede. — Omkring
Borgen var der opvokset en By, Ø., der talte
20 Gaarde og 2 Vandmøller. Denne gik til
Grunde sammen med Borgen, og ved Gavebrev
af 29. Aug. 1573 fik Svendborg Byens Grund.
Om Ø. se Vedel Simonsen, »Borgruiner«,
1. Hæfte.
B. L.

Ørland, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
79 km2 med (1920) 3313 Indb., altsaa c. 42 pr.
km2, udgøres af Ø. Sogn af Ø. Præstegæld; det
omgives af Herrederne Filian, Nord-Frøya,
Stjørna, Bjugn og Agdenes. — Herredet er et
Kystdistrikt, der ligger paa den nordre Side af
Trondhjemsledens ydre Del, mellem denne,
Stjørnafjorden og Bjugnfjorden; c. 64 km2
udgøres af Fastland og c. 15 km2 af Herredets
henved 200 Øer og Skær. Fastlandet er i det
hele fladt og myrlændt eller opdyrket, og kun
i den østlige Del, paa Grænsen mod Bjugn,
findes et sammenhængende Aasparti; her ligger
Hatten, Asplikammen (283 m), Vardeheia (222
m) m. fl.; for øvrigt findes kun faa isolerede
Toppe, som Borgklinten (113 m) m. fl. — Af
Øerne er Storfosen (7,8 km2) flad og myrlændt;
paa den SØ. herfor liggende Ø (3 km2) naar
Fosenheia 151 m; Kraakvaagø (1,3 km2) er
opfyldt af lave Aasstrækninger. — Elve eller
Indsøer af Betydning findes ikke. — Herredet maa
siges at være godt opdyrket, men betydelige
Strækninger ligger endnu udyrkede;
Jordsmonnet er godt, og saavel Jordbruget som særlig
Fædriften er i Fremgang, og der findes flere
Mejerier og et Møllebrug. Af Skov findes lidet;
som Brændsel anvendes Tørv. Af Arealet er
26,7 km2 Ager og Eng, 1,0 km2 Skov, 0,42 km2
Ferskvand, Resten er Udmark og Myr. Fiskeriet
er af stor Betydning for dette Herred, og
Udbyttet kan være betydeligt. Distriktet er godt
bebygget, saavel paa Fastlandet som paa de
større Øer; Hussamlinger findes ved Grande,
Indstrand og Uthaug, blandt Herredets Gaarde
er det bekendte Østraat (se Austraat
Gaard
) og Storfosen, der i Kong
Haakon Haakonssøns Tid nævnes som
Kongsgaard, og hvor der tidligere stod en Kirke.
Ø. Kirke er opført 1856; den gamle
Kirkes Navn var Veiklinar Kirkja à Yrjum; paa
Østraat er et gammelt Kapel, og Kirker har i
tidligere Tid staaet paa Vik og paa Kirkeneset
ved Utstrand. Paa Brekstad er Husmoderskole
og Mejeriskole. Af industrielle Anlæg mærkes
et Mejeri, Møllebrug og Cementstøberi.
Herredets Kommunikationer maa siges at være gode.
Bejan, paa den sydlige Spids af Fastlandet,
anløbes af flere Dampskibsruter, medens
Lokalrute fra Trondhjem anløber Garten, Storfosen
og Uthaug. Fra Bejan fører Hovedvej over
K.’s Kirke til Bjugn, og Herredet har derhos
et vel udviklet Net af Bygde- og Gaardveje.
Antagen Formue 1922 var 7,4 Mill. Kr. og
Indtægt 1982000 Kr. (Litt: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Søndre Trondhjems
Amt« [Oslo 1898]; K. Rygh, »Ø. i forhistorisk
Tid« [Trondhjem 1915]).
(N. S.). M. H.

Ørn (se farvetrykt Tavle »Rovfugle«), et
Fuglenavn, der nutildags ikke betegner nogen
bestemt Rovfugleslægt, men bruges for store
Rovfugle af vidt adskilte Grupper.

Slægten Aquila er med 15 Arter udbredt over
hele Kloden undtagen Sydamerika og
Polaregnene. Det er store, kraftige Fugle med helt
fjerklædt Løb. Kongeørnen (norsk:
Landørn, Fjeldørn) (A. chrysaëtus L.)
af Størrelse som en tam Gaas, er med nogle
Racer vidt udbredt over en stor Del af Europa,
Asien, Nordafrika og Nordamerika. Den gamle
Fugl er brunlig paa Oversiden, sortagtig paa
Undersiden, Hovedet og Nakken rustbrune med
lysere Fjerrande. De unge Fugle kendes paa,
at Styrefjerene kun er sorte i Spidsen, hvide i
de inderste 2/3. I Norge findes den nu kun
sparsomt ynglende i Fjeldegne. I Danmark
kendes ikke noget sikkert Tilfælde af dens
Ynglen, derimod har den tidligere været ret
almindelig om Vinteren, træffes endnu af og
til, men kun i ringe Tal. Den er en kraftig og
modig Fugl, der lever af alle Slags større
Pattedyr og Fugle: den tager Ryper, Urfugle
og Vildgæs, men ogsaa mindre Fugle som
Drosler. Harer efterstræber den stærkt, tager
jævnlig Ræve, men ogsaa smaa Gnavere. Den
er meget sky undtagen ved Reden, hvor den
ofte modigt angriber en Fredsforstyrrer. Reden
anbringes i Træer eller paa Klippefremspring;
den lægger 1—2 Æg, sjældent flere. Omtrent
saa stor som Kongeørnen er Kejserørnen
(A. imperialis Bechst.), mørkebrun af Farve
med gullig Nakke og Isse; hos gamle Fugle er
Skulderfjerene mere eller mindre hvide.
Betydeligt mindre end de to foregaaende er
Skrigørnen (A. nævia Gm.), sortbrun af
Farve. Den hører hjemme i Sydeuropa, er
enkelte Gange truffet i Danmark.

Til en helt anden Slægt, af nogle regnet til
Høgene, hører Slangeørnen (Circaëtus
gallicus
Gm.), kun lidt større end en Musvaage,
brun af Farve med lysere Pletter paa
Undersiden. Den hører hjemme i det sydlige og
østlige Europa, er nogle faa Gange truffet i
Danmark.

Havørnene (Haliaëtus) er store Rovfugle
med mægtige Vinger, kraftigt Næb og ret kort,
kileformet Hale. Løbet er kun fjerklædt i den
øverste Halvdel. En halv Snes Arter er spredt
over de fleste Egne af Kloden, undtagen
Sydamerika. Havørnen (Gaaseørn,
Fiskeørn, norsk ogsaa: Søørn) (H. albicilla
L.), (Afb. Farvetavle »Rovfugle« 5), er Danmarks
største Landfugl, over 1 m lang. Næb og Fødder
er gule, Farven graabrun, men hos gamle
Fugle er Hovedet lysere af Farve, Halen hvid.
Den yngler i Kystegne i Nordeuropa og
Sibirien, i Grønland og paa Island, hvor den dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free