- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørredgaard - Ørsilje - Ørskog - Ørslevkloster - Ørsta - Ørsted (Sogn)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ørredgaard, Ørredhæk, Ørredkiste,
Ørredspring, Ørredtene, se
Fiskeredskaber.

Ørsilje, se Myricaria.

Ørskog, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 200,8 km2 med (1920) 1831 Indb., altsaa 9
pr. km2, udgøres af Ø. Sogn af Ø. Præstegæld;
det omgives af Herrederne Sykkylven, Skodje,
Vestnes og Stordal. Herredet ligger paa begge
Sider af Storfjorden. Herredets Fjelde er
sønderrevne og vilde; højest naar de i den søndre
Del, hvor Lauparen (1446 m) hæver sin vakre
Top. I det N. f. Storfjorden liggende Afsnit
kan foruden Lauparen nævnes Storbotnhornet
(1365 m), Høgsvora (1167 m), Snaufjeld (878 m)
m. fl., og i det S. f. Storfjorden liggende
Afsnit Øsekarret (1212 m) og Aurdalsnebba (1083
m). Evig Is og Sne dækker et Areal af 0,7 km2.
Efter Kortene findes 28 Indsøer, af hvilke de
største er Nysætervand og Grytevand. Ved
Ørskogviken, hvor Kirken ligger, og som er et
Knudepunkt for Turisttrafikken i Søndmør, er
der omkring Søholt en landsbymæssig
Bebyggelse. For øvrigt ligger de veldyrkede Gaarde
i det forholdsvis flade Terrain langs Kysten.
Jordbrug og Fædrift er de vigtigste
Erhvervskilder i dette Herred, der har gode Sæterdale;
tillige er Skovdrift og Fiskeri af Betydning.
Bjergværksdrift finder ikke nu Sted, men der
har tidligere været drevet enkelte Gruber med
Jern- og Kobbermalm. Af Arealet er 10,0 km2
Ager og Eng, 2,4 km2 Udslaatter, 16,0 km2
Skov, væsentlig Løvskov, 5,04 km2 Ferskvand;
Besten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Hovedvejen fra Aalesund fører fra Skodje langs
Solnørviken og over Søholt til Vestnes. Paa
Søholt er der en Fylkeskole, en Planteskole og
Tuberkulosehjem. Med Bergen og Aalesund
har Herredet. Dampskibsforbindelse med
Anløbssteder ved Søholt, Vagsvik, Ramstad og
Søvik. Antagen Formue (1925) var 4,2 Mill. Kr.
og Indtægt 988000 Kr. (Litt.: se under
Søndmør og: G. Thesen, »Beskrivelse af
Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.

Ørslevkloster (Hovedgaard i Fjends
Herred), NNØ. f. Skive, nævnes første Gang 1268
og er anlagt som et Kloster for Nonner af
Benediktinerordenen, der styredes af en
Priorinde og en Prior. Ved Reformationen kom Ø.
under Kronen, men der vedblev at bo Nonner
paa Klosteret i lang Tid endnu. 1584
mageskiftede Frederik II Ø. til Hans Lindenov.
Efter at hans Slægt var uddød, ejedes Gaarden
af Generalløjtnant Johan Rantzau (d. 1708). Ved
Midten af Aarhundredet var Ø. forlenet med
Straarupgaard og Strandet, havde 9 Kirker og
700 Tdr. Bøndetrgods. Senere Ejere solgte
Bøndergodset og Kirkerne fra. — Af Gaardens
4 Fløje er Østfløjen Stuehuse og Kirken udgør
den fjerde Fløj. Murene er op til 1. Stokværk
1 1/2—2 Alen tykke og opførte af røde
Munkesten. Under Sydfløjen og den sydlige Ende af
Øst- og Vestfløjen findes hvælvede Kældere fra
Klostertiden. Gaarden blev ombygget i
Begyndelsen af 18. Aarh. af Johan Rantzau.
B. L.

Ørsta, Herred, Søre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
241,5 km2 med (1920) 3185 Indb., altsaa c. 13
pr. km2, udgøres af Ø. Sogn af Ø. Præstegæld;
det omgives af Herrederne Volda, Herøy,
Vartdal og Hjørundfjord. Herredet ligger paa
begge Sider af den 12 km lange Ørstafjord. Til
Herredet hører Bødøy (0,4 km2) samt 17
Smaaøer i Ørstafjorden. I den N. f. Fjorden
liggende Del af Herredet ligger en Række betydelige
Fjelde, blandt hvilke kan nævnes
Vasdalstinden (1300 m), Sauhornet (1319 m), Kjolaasstenen
(1463 m), Kvandalstinden (1423 m) m. fl.; i
Herredets søndre Del naas de største Højder
af Snehornet (1331 m), Bleia (1318 m) m. fl.
De fleste af de ovennævnte Fjelde er
Grænsefjelde mod de omliggende Herreder.
Herredets betydeligste Vasdrag er Ørstaelven med
dens Tilløb Romedalselven, Modalselven og
Aamdalselven; af Indsøer findes efter Kortene
16, af hvilke de største er Kvandalsvand (1,7
km2), Vatnevand (1,9 km2) og Hovdevand (0,9
km2). Saavel Strandsiderne langs Ørstafjorden
som Ørstadalen og Follestaddalen er godt
bebyggede og opdyrkede, og Herredet har gode
Græsgange i flere af Fjelddalene, som
Romedalen og Modalen; Jordbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene. Af Arealet er 23,2 km2 Ager
og Eng, 25,9 km2 Skov, 6,23 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Ved
Ørstaviken, hvor Kirken ligger, er en
Husansamling med (1920) 797 Indb. i 107 Huse.
Herredet har adskillig Løvskov, men lidet
Naaleskov. Af industrielle Anlæg findes foruden flere
Mejerier en Uldvarefabrik, Cementfabrik,
Sildoliefabrik, Saftfabrik, Konfektionsfabrik,
Træbundfabrik m. m. Hovedveje fører fra den
øvre Del af Ørstadalen gennem Bondalen til
Hjørundfjord og mod S. til Austefjorden samt
mod V. til Volden og herfra over Ekseteidet
til Ørstaviken. Møre Folkehøjskole ligger i
Ørstavik. Med Bergen og Aalesund har Herredet
Dampskibsforbindelse med Anløbssteder
Haavoll, Rustene, Brantaset og Ørstaviken. Antagen
Formue (1925) var 6,0 Mill. Kr. og Indtægt
1837000 Kr. (Litt.: se under Søndmør og:
G. Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«
[1861]; K. Velle, »Litt. om Ørstens Kirke,
Kirkeeiere og Gaarden Ørstenvik« [Tidsskr. f.
Søndmøre hist. 1911]).
(N. S.). M. H.

Ørsted, Sogn og stor købstadlignende
Sogneby i det østlige Nørrejylland (Rovsø Herred,
Randers Amt). Byen, som ligger 19 km ØNØ.
f. Randers og 4 km N. f. Jernbanestationen
Allingaabro, havde (1925) 971 Indb. (1921: 916,
1901: 1067). Der er stor, anselig Kirke,
Præstegaard, Missionshus »Bethesda« (1899), Skole,
opført 1912, Teknisk Skole (1891), Tinghus med
Politistation, Amtssyge- og Epidemihus, opførte
henholdsvis 1886 og 1892 og udvidede 1904, nu
med i alt 50 Senge; Apotek, Ø. og Omegns
Sparekasse, oprettet 1907. Foruden
Købmandsforretninger og andre Handlende samt
Haandværkere er der flere industrielle
Virksomheder, saasom Andelsmejeri, Bryggeri, Farveri,
Møller m. m.; endvidere Gæstgiveri og
Vandværk (privat). Ø. er Bitingsted i 59. Retskreds
(Rovsø og en Del af Sønderhald Herreder) og
har Postkontor samt Telefonstation. — Byen
skal i gammel Tid have været forholdsvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free