Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktør. Denne Stilling beholdt han til sin
Død, og han arbejdede utrættelig for Anstalten,
baade som Lærer og som Leder. Ø. var blandt
dem, der stiftede »Maanedsskrift for Literatur«
(1829), og han blev selv en flittig Bidragyder
baade i bunden og ubunden Stil. Noget senere
blev han Medlem af Selskabet til
Trykkefrihedens rette Brug, hvilket Skridt kostede ham
en Del af den Yndest, han stod i hos Frederik
VI. — Sin sidste større Rejse foretog han 1846,
da han i Løbet af to Maaneder besøgte
Tyskland, Frankrig og England. I England traf han
John Herschel, Wheatstone og Faraday. Den
sidste viste Ø. en Række Forsøg, der blev
udførte med ganske simple Redskaber og tiltalte
Ø. mere end Ampère’s Forsøg, som han 23 Aar
tidligere havde set i Paris. — Ved en Fest, der
blev holdt for Ø. paa den Dag, da han havde
været i Embedsvirksomhed i 50 Aar, blev
Fasangaarden i Frederiksberg Have tilsikret ham
paa Livstid af en Kreds af Venner, og Ø., der
endnu havde sin fulde Aandskraft og sit gode
Helbred, glædede sig til at bruge den til Bolig
næste Sommer. Men kort efter, i Begyndelsen
af Marts 1851, blev han angreben af en
Brystlidelse, der i Løbet af faa Dage medførte
Døden.
Ved sin Opdagelse af Elektromagnetismen
rykkede Ø. frem i første Række blandt alle
Tiders Fysikere, men selv uden denne Opdagelse
vilde hans andre videnskabelige Arbejder have
været tilstrækkelige til at skaffe ham et godt
Navn. Hans betydeligste Bedrift paa Kemiens
Omraade er Opdagelsen af Aluminium 1824.
Han vidste, at de sædvanlige Midler til
Fremstilling af Klormetaller ikke lod sig anvende
ved Aluminiums Klorforbindelse, og han ledede
derfor tørt Klor over ren Lerjord, der holdtes
glødende i et Porcelænsrør. Herved dannedes
flygtigt Kloraluminium, der opfangedes i et
Forlag. Ø. opvarmede dette ny Stof med
Kaliumamalgam og destillerede uden Luftens
Adgang. Tilbage i Retorten blev »en Metalklump,
som i Farve og Glans noget nærmer sig
Tinnet«. Hvor rent dette Aluminum har været, kan
ikke vides, da Ø. ikke synes at have forfulgt
Sagen videre, men Vejen til Fremstillingen var
funden, og det var væsentlig den, der blev fulgt,
indtil den nyere Tids Teknik i Elektriciteten
fandt et mægtigere Hjælpemiddel. — Ø. udførte
en lang Række Forsøg over
Sammentrykning af Luft og af Vand. For Luften fandt
han ligesom andre af den Tids Fysikere kun
Boyle’s (Mariotte’s) Lov bekræftet. Forsøgene
med Vand begyndtes allerede 1817, men først
1822 offentliggjorde han Forsøg, udførte med
det bekendte »Ø.’s Sammentrykningsapparat«
(Piezometer), i hvilket det Kar, som
indeholder Forsøgsvædsken, modtager samme Tryk
udvendig og indvendig. Ø. fremhæver, at dette
Princip ikke skyldes ham, men Englænderen
Canton, hvis Arbejder imidlertid var blevne
halvt glemte, og det var først ved Ø.’s
Forbedring af Metoden, at den blev almindelig
anerkendt. Ø. mente at kunne se bort fra
Glassets Sammentrykning som forsvindende i
Sammenligning med Vandets; den er i
Virkeligheden kun en ringe Brøkdel heraf, og Fejlen
er let at rette, naar kun Glassets kubiske
Sammentrykkelighed er funden. Langt større
Vanskelighed saa Ø. med Rette i Spørgsmaalet om
Vandets mulige Temperaturstigning ved Tryk.
I Videnskabernes Selskabs Oversigter for
1827—28 meddeler han, at en Trykforøgelse af 1
Atmosfære formindsker Vandets Rumfang 50
Milliontedel ved 0°, 45 Milliontedele ved 10° og
endnu mindre ved højere Temperaturer. Ø.
optog gentagne Gange Arbejdet, ogsaa med
andre Vædsker end Vand, og førte vistnok
Forsøgene saa vidt, som det var muligt paa den
Tid, da hverken Teori eller Teknik kunde magte
Spørgsmaalet om Temperaturforandringerne
ved Tryk.
Lige fra Aaret 1800, da Volta dannede sin
berømte Støtte, havde Ø. syslet med
»Galvanisme«, og paa sin første Rejse vandt han
Opmærksomhed ved Forsøg, som han gjorde med
et galvanisk Batteri, han førte med sig. I
»Ansichten der chemischen Naturgesetze« udtalte
han, at Magnetismen maatte frembringes af de
elektriske Kræfter i deres mest bundne Tilstand,
og han var fortrolig med Tanken om, at den
elektriske Strøms magnetiske Virkning ikke bør
søges i selve Strømmens Retning, men til Siden
for Strømlederen, ganske analogt med at
Varme og Lys udstraaler til alle Sider fra en
Traad, der glødes ved en elektrisk Strøm. Ø.
kom tilbage til Sagen i Foraaret 1820 ved sine
Forelæsninger over Elektricitet, Galvanisme og
Magnetisme. Han opdagede, at naar man
forbinder de to Poler af en galvanisk Kæde med
hinanden ved en Ledningstraad, vil denne
Traad, som synes helt blottet for de
Virkninger, der kan opdages ved et Elektrometer,
udøve en mægtig Sidevirkning paa en
Magnetnaal, som befinder sig i Nærheden. Ø. saa
straks Sagens Vigtighed, fik ansete Mænd til at
være Vidner ved en Række Forsøg, som han
anstillede for at faa den ny Naturkraft nøjere
undersøgt, og offentliggjorde Resultaterne i et
lille latinsk Skrift med Titelen Experimenta
circa effectum conflictus electrici in acum
magneticum. Disse fire Kvartsider, der udsendtes
21. Juli 1820 til alle de mest bekendte
naturvidenskabelige Selskaber i Europa, øvede en
Virkning som næppe nogen fysisk Afhandling
før eller siden. Snart sagt alle Europas
Fysikere lagde det Arbejde til Side, de var
beskæftigede med, for at studere
Elektromagnetisme, og Ø.’s Opdagelse blev i Løbet af
ganske kort Tid fulgt af en Række ny, der
kulminerede 1831 i Faraday’s Opdagelse af
Induktionen (s. d. og Elektricitetslærens
Historie). Ø.’s Arbejde var ogsaa vel skikket
til Grundlag for videre Forskning. Han gav
ikke alene en rigtig og fuldstændig Beskrivelse
af den Retning, hvori Magnetnaalen bevæger
sig i Ledningstraadens Nærhed, men han fandt
ogsaa de fundamentale Love for Kraftens
Størrelse og paaviste, at den nyopdagede Virkning
uden Forskel gennemtrænger alle ikke
magnetiske Legemer, hvorved den skiller sig skarpt
fra alle hidtil iagttagne »elektriske eller
galvaniske Virkninger«. Han forestillede sig
Tilstanden uden om Ledningstraaden som et
Kredsløb af Kræfter i cirkelformede Baner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
