Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øskenceller - Øskjegger - Øsofagoskopi - Øsofagotomi - Øst, Østpunkt - Østaber - Østafrika - Østafrikanske Fristat - Østalper - Østantarktis - Østasiatiske Kompagni, Det - Østasien - Østasiens Maal og Vægt - Östberg, Beata Caroline - Østberg, Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling af Hyfeleddene hos visse Svampe
(karakteristisk for Basidiesvampe); Ø.
fremkommer ved, at der paa en Celle lige ved
Tværvæggen dannes en hankformet Udposning,
som vokser op til Nabocellen, hvorefter den
adskillende Væg opløses; der bliver saaledes
Mulighed for en Sammenblanding af de to
Cellers Indhold; senere kan Forbindelsen atter
afbrydes ved Cellevægge, som adskiller Ø. fra
de oprindelige Celler.
(F. K. R.). C. F.
Øskjegger (Eyaskeggjer) var Navnet
paa et Oprørsparti, som Vinteren 1192—93
rejstes mod Kong Sverre paa Orkn-Øerne. Dets
Kerne bestod fornemmelig af
Ledingsmandskabet paa »Gullbeinen«, et af de Krigsskibe
{»Skjegger«), som Øerne havde at stille; deraf
Navnet »Gullbeiner«. Oprørsflokken tog Kong
Magnus Erlingssøn’s Søn, Sigurd, til Høvding,
sluttede sig Vaaren 1193 til den landflygtige
Biskop Valdemar af Slesvig og hærgede i de
danske Farvande. Derefter kom den om Høsten
til Bergen, hvor den satte sig fast. Men den
følgende Vaar (3. Apr. 1194) blev Flokken af
Kong Sverre opreven i Slaget ved Florevaag.
Resterne slog sig senere til Baglernes Parti.
(O. A. Ø.)
Øsofagoskopi [’ø-] (græsk) kaldes en
Undersøgelsesmetode, hvorved man undersøger
Spiserøret (oesophagus). Undersøgelsen foretages
ved Hjælp af et rørformet Instrument, der er
forsynet med et passende Belysningsapparat
(Oesofagoskop). Instrumentet føres ned
gennem Spiserøret og man kan direkte se, om
der findes sygelige Tilstande.
V. Sch.
Øsofagotomi [’ø-] (græsk) er en Operation,
som gaar ud paa gennem et Indsnit paa
Halsen at bane sig Vej ind i Spiserøret, hyppigst
med det Formaal at fjerne fremmede
Legemer, som har sat sig fast i Spiserøret. Man
har anvendt den samme Benævnelse for en
Operation, som gik ud paa ved Hjælp af
særlige Instrumenter, der føres ned i Spiserøret,
indvendig fra at gennemskære Forsnævringer
i Spiserøret, for derved at skaffe bedre
Passage. Denne Operation anvendes ikke mere.
V. Sch.
Øst, Østpunkt, se Himmel og
Verdenshjørner.
Østaber eller smalnæsede Aber
(Catarrhini) kaldes med et fælles Navn alle den
gamle Verdens Aber, se Aber.
Østafrika kaldes den østlige Side af Afrika
fra Kap Guardafui til de britiske Besiddelser i
Sydafrika. Det indbefatter altsaa de italienske
Besiddelser paa Somali-Halvøen, Britisk Kenya
Colony, Britisk Tanganyika Protectorate
(tidligere Tysk Østafrika) og den portugisiske
Østafrikanske Fristat Mosambik.
C. A.
Østafrikanske Fristat, se Mosambik.
Østalper, se Alperne.
Østantarktis, den Del af det antarktiske
Fastland, som ligger S. f. det indiske og
atlantiske Ocean mellem Ross Havet og
Weddell-Havet. Kysten følger omtrent den sydlige
Polarkreds. Den bedst kendte Del af Ø. er
Victoria Land ved Ross Havet.
M. V.
Østasiatiske Kompagni, Det, se Det
østasiatiske Kompagni.
Østasien, se Kina, Korea og Japan.
Østasiens Maal og Vægt. Over største
Delen af Østasien anvendes et af Verdens
ældste Maal- og Vægtsystemer, der næppe saa let
fortrænges af Metersystemet — som vel
officielt er indført flere Steder f. Eks. i Japan 1921
og i Siam 1923 —, skønt, eller maaske netop
fordi, det selv har en fremherskende decimal
Karakter, d. v. s. hviler paa Tidelingen. Det
gamle System stammer fra Kina. Den kinesiske
Fod Tschi har 10 Tsun à 10 Fen, men
forekommer i Hundreder af Størrelser. Ved
Traktat med England er Tschi’en i Samhandelen
med dette Land (og dermed ogsaa med
Danmark) fastlagt til 0,358 m, med Frankrig til
0,355 m. Som Handelsvægt anvendes 1 Pikul =
100 Kin à 16 Liang, der atter deles i 10 Tsin à
10 Fen à 10 Li. Ogsaa Vægten af en Pikul er
meget varierende. I Samhandelen mellem Kina
og England er Pikul’en fastlagt til 60,479 kg. I
Traktaterne med Frankrig, Tyskland og Italien
er Pikul’en sat til 60,453 kg, men regnes ellers
almindeligt til 60 1/2 kg. Den kinesiske Vægt
anvendes ogsaa i Japan, Bagindien, Cochinchina,
Siam, i de hollandske og spanske Besiddelser,
hvor dens Størrelse dog er fastsat noget
afvigende. Som Længdemaal bruges i Japan den
japanske Fod Schaku à 10 Sun à 10 Bu à 10 Rin.
Almindeligvis sættes den lig 0,303 m, men som
Tøjmaal lig 0,38 m. I Siam anvendes som
Længdemaal 1 Sen = 40 m, 1 Wah = 2 m.
Den kinesiske Pikul er her sat til en Vægt af
60 kg.
Ch. V. N.
Östberg [’östbærj], Beata Caroline, sv.
Operasangerinde, f. 17. Maj 1853, d. 27. Febr
1924, Elev af Konservatoriet i Stockholm,
debuterede dér paa Stora teatern som Anna i
»Jægerbruden (1873) og virkede med stor Fremgang
ved Operaen, indtil hun 1878 giftede sig
(Horwitz); det følgende Aar genoptraadte hun
imidlertid som Operasangerske og foretog
forskellige Kunstrejser til Kjøbenhavn (1880),
Amsterdam og Oslo som Operette- og
Koncertsangerinde; 1886 knyttedes hun atter til
Stockholms Opera og udfyldte dér et meget
omfattende Repertoire (1892—94 optraadte hun i
Amerika). 1906 trak Ö. sig tilbage til
pædagogisk Virksomhed.
W. B.
Østberg [’östbærg], Kristian, norsk Jurist,
f. 8. Novbr 1867 i Grue, Solør. Oprindelig
uddannet som Underofficer og senere som
Folkeskolelærer tog Ø. 1900 Studentereksamen og 1905
Juridisk Embedseksamen, havde derefter en
Række Aar (1909—18) Ansættelse i den norske
Statsrevision, blev 1915 Dr. Juris og er fra 1918
knyttet til Norges Landbrugshøjskole i Aas som
Docent i Retslære og Nationaløkonomi, fra 1919
tillige til Krigsskolen som Lærer i
Samfundslære. Foruden en Række Bidrag til
Tidsskrifter og Leksika samt enkelte Lærebøger har Ø.
navnlig skrevet »Norsk Bonderet« I—IV
(1914—26, I i ny Udgave 1927), i hvilket Værk han
paa Grundlag af historisk Materiale og
Oplysninger, indsamlede i Marken, giver en
værdifuld Fremstilling af Dele af den Sædvaneret,
som har udviklet sig blandt norske Bønder med
Hensyn til Landbrugets Retsforhold, saaledes
bl. a. af Reglerne om Kreaturleje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
