- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Österbotten - Österby - Østerbygden - Østerdalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ypperlige Skove, hvor Gran og Birk er
fremherskende, medens Bevoksningen i det nordl.
væsentlig sammensættes af Fyr, Asp og Birk. I
de udstrakte Skove lever baade Bjørn, Ulv,
Los, Ræv, Egern, Hare, og af og til træffes
Vildren. Elvene er rige paa Fisk, især Laks, og
ved Kysterne drives betydelig Jagt paa
Svømme- og Vadefugle. I administrativ Henseende
udgør Ö. Uleåborgs Län samt en Del af
Vaasa Län, til hvilke yderligere henvises.
(H. P. S.). M. H-n.

Österby, Bjergværksby i det mellemste
Sverige, Uppsala Län, ligger 3 km fra Dannemora
og har et af de største Jernværker i
Dannemora-Omraadet. Ö., der har omtrent 1300 Indb.,
udmærker sig ved sin smukke Beliggenhed og
sine velbyggede Huse. Værket anlagdes 1565 og
udlejedes senere til Louis »De Geer, der købte
det 1643 og indførte wallonske Smede. Siden
1916 hører Ö. under Gimö-Österby bruks
aktiebolag. — Ved Ö. findes Sveriges næststørste
Fiskeudklækningsanstalt, som særlig er berømt
for sine Foreller.
(H. P. S.). M. H-n.

Østerbygden og Vesterbygden i
Grønland, Navnene paa to Strækninger
(Hovedbygder), der var beboede under den
gamle islandske Kolonisation. Ø. blev
grundlagt 986 af Erik den Røde og stod i c. fem
Hundrede Aar i Forbindelse med Omverdenen, især
med Island og Norge, indtil forskellige
Forhold bevirkede, at Forbindelsen efterhaanden
ophørte, og at derfor Kolonien gik til Grunde.

Fejlagtige Kort og misforstaaede
Kursforskrifter i Forbindelse med det Faktum, at de til
Koloniens Genopdagelse til Grønlands Vestkyst
udsendte Ekspeditioner ikke der fandt
Efterkommere af de gamle Nordboer, bevirkede, at
man i Slutn. af 17. Aarhundrede og i næsten
hele 18. Aarhundrede gik ud fra, at de gamles
Ø. havde ligget paa Østkysten af Grønland.
Man udsendte mange Ekspeditioner for at
genfinde Kolonien, men Bestræbelserne for at
lande paa Kysten blev stadig hindrede af
Drivisen. Man havde imidlertid fundet mange
Nordboruiner i Julianehaabs Distrikt, men om dem
antog man, at de stammede fra Vesterbygden,
som man vidste allerede tidligere var ødelagt
af Eskimoerne.

1792 fremsatte H. P. v. Eggers (s. d.), i
Prisskriftet »Om Grønlands Østerbygds sande
Beliggenhed«, efter et grundigt Studium af de
gamle islandske Skrifter den Paastand, at Ø.
havde ligget V. f. Kap Farvel, og at de der
fundne Nordboruiner tilhørte denne. Hans
Opfattelse mødte dog megen Modstand, og der
opstod en Strid om Bygdens rette Beliggenhed,
som vedblev største Delen af 19. Aarhundrede,
Resultaterne af en fornyet og paa Nutidens
Kritik bygget Undersøgelse af de islandske
Kildeskrifter og gamle Kort samt stedlige
Undersøgelser saavel paa Østkysten som paa
Vestkysten har nu bekræftet Eggers’ Opfattelse, at
Ø. har ligget i Julianehaabs
Distrikt
, og Vesterbygden i Godthaabs
Distrikt, hvor der ogsaa findes Nordboruiner.
Angaaende Ø.’s Historie henvises for øvrigt til
Artiklen Grønland, 10. Bd, S. 306.

De vigtigste Fjorde og Kirker i Ø., som
omtales i de gamle islandske Skrifter, er nu
identificerede fra sikre Udgangspunkter. Her skal
kun nævnes, at Eriks Fjord, hvor Erik den
Røde bosatte sig, utvivlsomt er Tunugdliarfik,
og at Brattahlid, Erik den Røde’s berømte
Gaard og Lovsigemændenes Hjem, er
Kagsiarsuk i Tunugdliarfik, samt at Einars Fjord,
en af de først opdagede og bebyggede,
utvivlsomt er Igaliko Fjord, at Gardar,
Landnamsmanden Einar’s Hjem, hvor fra først af
Nybyggernes aarlige Tingforsamling holdtes, og
som senere blev Bispesæde med den til St.
Nikolas indviede Domkirke, er Igaliko, og
endelig, at Austfirdi (Østfjord) med Kirken
»under Höfdi« er Igaliko Fjordens
østlige Arm ved Kagsiarsuk. (Litt.:
»Grønlands historiske Mindesmærker« [1838—45]; K.
J. V. Steenstrup
, »Om Ø.« 1886 [»Medd.
om Grønl.«, IX]; Finnur Jónsson, »Den
islandsk-grønlandske Kolonis Historie« [»Nord.
Tidsskr. för Vetenskap, Konst oeh Industri«
1893]; samme, »Grønlands gamle Topografi
efter Kilderne« 1898 [Medd. om Grønl.« XX];
samt »Medd. om Grønl.« LVII, LXI og LXVII).
G. F. H.

Østerdalen kaldes det østligste af det
søndenfjeldske Norges Hoveddalfører med
Sidedale, beliggende i Hedemark Fylke (s. d.). Den
strækker sig fra Elverum i S. til Egnen
omkring Røros i N. og havde (1920) en Befolkning
af 44989 Indb. paa 19523 km2. Ø. udgør to
Sorenskriverier, Nord- og Sør-Ø., der sammen
med Solør danner Glommedal Politidistrikt. Der
er 13 Herreder. Hoveddalen gennemstrømmes
af Glommen (s. d.) og omgives af forholdsvis
lave, jævnt skraanende Aaser, bevoksede med
Gran og Furu. De vigtigste Sidedale til
Hoveddalføret (Glommendalen) er (regnede Sønden
fra) paa Vestsiden: Imsdalen, Atnedalen og
Vingelen, paa Østsiden: Rendalen og Tyldalen.
Søndre Ø. hører til Landets skovrigeste Egne;
i Nordre Ø., særlig i Tynset og Lille Elvedal,
er Skoven stærkt medtaget ved forceret Hugst.
Derimod findes her meget gode Havnegange, og
Fædriften er derfor Hovednæringsvej, medens
Skovbruget er af overvejende Betydning i
Søndre Ø. Det dyrkede Areal udgør kun 1 %.
Der er betydelige Kobberforekomster i
Foldalen og Røstvangen. Jagt paa Rype, Storfugl
og Hare drives i betydelig Udstrækning i
Nordre Ø. og er ogsaa i Søndre Ø. en ganske
væsentlig Biindtægt for mange. Der drives en Del
Fiske, navnlig af Ørred, Harr (Stalling), Gedde
og Lake, men det har i længere Tid været i
Aftagende. Af Arealet er 236,9 km2 Ager og
Eng, 54,0 km2 Udslaatter, 8682,8 km2 Skov, 678,9
km2 Ferskvand. Af industrielle Anlæg er alene
Dampsave og Møllebrug af nogen Betydning.
Bebyggelsen er i det hele taget meget spredt;
lange Skovstrækninger skiller mellem
Grændene. Den tætteste Bebyggelse findes i
Glommendalen, nemlig i Elverum og opover til Aamot, i
Stor- og Lille-Elvedalen og omkring Tynset. I
antropologisk Henseende er der et skarpt Skille
ved Tynset, idet Langskallerne udgør den
aldeles overvejende Del af Befolkningen
søndenfor, medens Kortskallerne er i stor Majoritet
nordenfor; den blonde Type er ogsaa mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free