Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 876 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Klima) - Østerrig (Plante- og Dyreverden) - Østerrig (Befolkning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjergryggen er Aarssummen de fleste Steder større end
100 cm, medens den i de større Længdedale
er noget ringere. Egnen N. f. Wien med lidt
mindre end 50 cm aarlig er den regnfattigste
Del af Ø.

Plante- og Dyreverden.

56 % af Landets Areal er taget i
Landbrugets Tjeneste som Agerland, Eng og Græsgang,
medens Skovene dækker 42 %. Med Undtagelse
af de Fjeldtoppe, som rager op over
Skovgrænsen, og en Del af Wienersletten, som antagelig
oprindelig har været Steppe, har Landet været
dækket af Skov, før Menneskene begyndte at
rydde den og forvandle de dyrkelige Arealer
til Agerland. I de tertiære Foralper og de
nordlige Kalkalper kan man endnu paa afsides
Steder træffe Skov, som er lidet paavirket af
Forstmandens Indgreb og endnu bærer
Urskovens Præg. Man ser her en Blanding af
mangfoldige Træarter: Bøg, Ahorn, Birk, Ædelgran,
Gran, Fyr, Lærk, og under disse mindre Træer
og Buske, hvoriblandt Taks, Kristtorn, Røn
(Sorbus aria) o. s. v. I Regelen har dog
Menneskenes Indgreb udformet mere eller mindre
rene Bøge- og Naaleskove. Rene Bøgeskove
vokser overvejende paa Syd- og Østskraaninger
med Undervegetation af Urter som Oxalis,
Skovmærke, Sanikel, Bingelurt, Dentaria
digitata og enneaphyllos. Gran- og Fyrreskov
vokser overvejende paa sur Bund. I Granskoven
er Blaabær og Tyttebær dominerende i
Bundvegetationen, i den mere aabne Fyrreskov Lyng
(Erica carnea). Ogsaa Alperoserne
(Rhododendron hirsutum) hører Naaleskoven til. Paa
Skrænter og Klippeafsatser, hvor Skoven
mangler, kan Lyng og Alperoser danne Hede og
Krat. Højere oppe i Bjergene falder det ene
efter det andet af Løvtræerne fra og ligeledes
Ædelgran. Granen bliver (over 1400 m) det
vigtigste Skovtræ, som endnu højere oppe
afløses af Lærk og Arve (Pinus Cembra). Over
Skovgrænsen (1800 m) danner Bjergfyr og
Alperoser endnu Krat. I de østerrigske
Centralalper mangler Bøgen saa godt som ganske.
Indtil en Højde af c. 1500 m dannes Skovene
overvejende af Æl, Birk, Gran og Lærk, højere
oppe af Pinus Cembra med Underskov af
Grønel og Alperose (Rhododendron
ferrugineum). Paa store Strækninger har Skoven
givet Plads for Eng og Græsgang. Over
Skovgrænsen findes baade Eng (i Kalkalperne Carex
firma, i Centralalperne Carex curvula). Hede
(Azalea procumbens) og Fjeldmark. Medens
Centralalperne er rigt bevoksede indtil højt
over Skovgrænsen og kun har faa nøgne
Skrænter, er Kalkalperne overordentlig rige paa
saadanne. Set fra Dalene hæver de sig som
lodrette vegetationsløse Mure, og først naar man
kommer nærmere, aabner sig Dale med Eng,
Skov og Hede.

Dyreverdenen er kun lidet forskellig fra det
øvrige Mellemeuropas. I Højalperne lever
endnu Gemser, og Murmeldyr er almindelige.
M. V.

Befolkning.

Paa et Areal af 83833 km² havde Ø. 7. Marts
1923 en Folkemængde paa 6534481 Indb.,
nemlig 3147404 Mænd og 3387077 Kvinder, d. v. s.
482 Mænd pr. 1000 Indb. Denne Folkemængde
fordelte sig saaledes paa de enkelte
Forbundslande:

Wien	1865780
Nedreøsterrig	1480449
Øvreøsterrig	876074
Salzburg	223023
Steiermark	978845
Kärnten	370817
Tirol	313885
Vorarlberg	139999
Burgenland	285609

I Forhold til Aarene før Krigen er der sket
nogen Tilbagegang i Folkemængden, idet der i
1923 levede 111503 Indb. færre end paa det
samme Omraade i 1910. Denne Tilbagegang
skyldes udelukkende Wien, der er gaaet tilbage
med 165718 Indb. i det anførte Tidsrum.
Befolkningstætheden var 78 Indb. pr. km².
Bortset fra Wien var Nedreøsterrig tættest befolket
med 77 Indb. pr. km² og Tirol tyndest befolket
med 25 Indb. pr. km².

Af Byer med over 100000 Indb. findes
foruden Wien kun Graz (152706) og Linz (102081).

Bevægelserne i Folkemængden
fremgaar af følgende Oversigt:

	Levendefødte		Døde
	Antal	pr 1000 Indbyggere	Antal	pr 1000 Indbyggere
1913	c. 164000	c. 24,2	c. 125000	c. 18,5
1919	c. 119000	c. 18,3	c. 131000	c. 20,4
1920	c. 146000	c. 22,0	c. 123000	c. 19,2
1921	c. 151000	c. 23,4	c. 111000	c. 17,1
1922	150958	23.2	113467	17,4
1923	146885	22,5	99924	15,3
1924	142141	21,7	98055	15,0
1925	135841	20,6	94988	14,4
1926	127254	19,2	99034	14,9

Den naturlige Befolkningstilvækst, d. v. s.
Forskellen mellem Antal Fødsler og Dødsfald,
er ligesom før Krigen forholdsvis lille,
hovedsagelig fordi Dødeligheden er forholdsvis stor.
Af Fødslerne er et paafaldende stort Antal
uden for Ægteskab, 1920—24
gennemsnitlig 21 %. Der er i denne Henseende stor
Forskel mellem Forbundslandene, idet Tallet
varierer fra 6,8 % i Vorarlberg til 29,0 % i
Steiermark og 38,3 % i Kärnten, medens Wien
indtager en Mellemstilling med 16,1 %. I de
sidste Aar er der sket en Stigning til 23,9 %
i 1926 for hele Landet. Navnlig er Stigningen
stor for Wien, der har 23,0 % i 1926.
Udvandringen til Lande uden for Europa
var: 1923: 15497, 1924: 2650, 1925: 4627 og 1926:
3895. Antal Ægteskaber var i de nærmeste
Aar efter Krigen meget stort, saaledes i 1920 c.
86000 eller 13,5 pr 1000 Indb. I de senere Aar
er Tallet gaaet stærkt ned (1922: 74274, 1923:
56594, 1924: 52845 og 1926: 48046), og er
saaledes nu nede paa samme Størrelse som før
Krigen (1913: 7,1 pro mille, 1926: 7,2 pro mille).

Ö.’s Befolkning var tidligere sprogligt meget
splittet, men heri skete der en afgørende
Ændring efter Krigen, idet langt den største Del
af det nuværende Ö. taler Tysk. Af sproglige
Mindretal skal nævnes Slovenerne i Kärnten
(34000) og Kroaterne i Burgenland (42000).
H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>