Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforfatning og Forvaltning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tschekkiske og sydslaviske Folk om Ø.’s Forvandling
til et Forbund mellem frie Nationalstater. Men
nu kom dette Tilbud for sent. Og det samme
gjaldt et lignende Tilbud, der fra Regeringens
Side udtaltes i et kejserligt Manifest af 16.
Oktbr. De rigsopløsende Kræfter var nu de
stærkeste. De polske Medlemmer af
Rigsraadet var allerede udtraadte af dette, og de
andre ikke-tyske Repræsentanter belavede sig paa
at følge Eksemplet. De tyske Partier i
Rigsraadet indkaldte derfor nu en Forsamling af
alle tyske Rigsraadsrepræsentanter. Denne
Forsamling konstituerede sig 21. Oktbr som
»provisorisk Nationalforsamling for Tyskøsterrig«
og besluttede at oprette en selvstændig Stat
Tyskøsterrig, hvilket realiseredes den 30. Oktbr
gennem Vedtagelsen af en »Beslutning om de
grundlæggende Indretninger for Statsmagten«,
den første Forfatning for den nye Stat.
Den 11. Novbr gav Kejser Karl i et Manifest
Afkald paa at udøve nogen Statsmagt i den ny
tyskøsterrigske Stat, og al Statsmagt var nu
alene hos den provisoriske Nationalforsamling,
der regerede ved Hjælp af et særligt
Regeringsudvalg, Statsraadet. Denne Forsamling
vedtog 18. Decbr 1918 en Lov om Indkaldelse
af en konstituerende Nationalforsamling, valgt
efter lige og almindelig Valgret for alle tyske
Mænd og Kvinder over 20 Aar og efter
Reglerne for Forholdstalsvalg. Den saaledes valgte
Nationalforsamling traadte sammen i Wien den
4. Marts 1919 og vedtog hurtigt, den 14. Marts,
to midlertidige Forfatningslove om
Folkerepræsentationen og Regeringen. Denne midlertidige
Forfatning for »Tyskøsterrig« blev dog kort
efter paa et Par væsentlige Punkter ændret
som Følge af Fredstraktaten i St. Germain af
10. Septbr 1919 mellem Ø. og Ententemagterne.
Dels blev den ny Stats Grænser nu nærmere
fastslaaet i Henhold til Fredstraktatens
Bestemmelse, og dels blev ved en Lov af 21. Oktbr
1919 den ny Stats Navn nu forandret paa en
for Tyskøsterrig smertelig Maade. Den ny
Republik havde straks antaget Navnet
»Tyskøsterrig«, hvori laa, at den tilstræbte
Tilslutning til det tyske Rige, og i en Lov af 12. Novbr
1918 angaaende Stats- og Regeringsformen var
det i § 2 udtrykkeligt slaaet fast: »Tyskøsterrig
udgør en Bestanddel af det tyske Rige.« Art.
88 i St. Germaintraktaten udtalte imidlertid:
»Ø.’s Uafhængighed er uforanderlig,
medmindre Folkeforbundets Raad giver sit Samtykke
til en Forandring. Derfor paatager Ø. sig den
Forpligtelse, bortset fra nævnte Raads
Samtykke, at afholde sig fra enhver Handling, der
middelbart eller umiddelbart paa hvilken som
helst Maade — indtil det bliver Medlem af
Folkeforbundet — ved Deltagelse i en anden
Magts Anliggender kan udsætte dets
Uafhængighed for Fare«. Som Følge heraf maatte Ø.
gaa med til at ophæve den nævnte
Forfatningsbestemmelse, slette Navnet »Tyskøsterrig« og
antage Navnet »Republikken Ø.« i Stedet.
Samtidigt med, at en ny Østerrigsk Rigsmagt
var kommet i Stand, havde imidlertid ogsaa de
enkelte tysk-østerrigske Kronlande organiseret
sig og paa egen Haand ordnet deres
Forfatningsforhold som selvstændige Lande, og de
var ikke til Sinds at gaa ind under en ny
centraliseret Helstat efter det gamle Ø.’s Mønster.
Den ny endelige østerrigske Rigsforfatning
maatte derfor blive en Forbundsforfatning, men
Vanskelighederne ved at komme overens her
var meget store, ikke mindst paa Grund af den
betydelige Forskel i Størrelse mellem de
enkelte Kronlande, hvoraf Nedreøsterrig med Wien
alene talte over Halvdelen af hele Statens
Befolkning og over 20 Gange saa mange
Indbyggere som det mindste af Landene, Vorarlberg.
Og først den 1. Oktbr 1920 lykkedes det den
konstituerende Nationalforsamling endelig at
faa vedtaget den ny Forbundsforfatning for
Republikken Ø.
Den nugældende østerrigske
Forfatning. Ifølge Forfatningen af 1.
Oktbr 1920 er Ø. en demokratisk Republik og
nærmere bestemt en Forbundsstat, der efter
Hovedstaden Wiens Udskillelse som et særligt
Land bestaar af følgende 9 selvstændige Lande:
Burgenland, Kärnten, Nedreøsterrig,
Øvreøsterrig, Salzburg, Steiermark, Tyrol, Vorarlberg og
Wien. Forbundshovedstad er Wien. Forholdet
mellem Forbundets og de enkelte Landes
Kompetence er fastsat gennem en udførlig
Opregning saaledes, at alle vigtigere Anliggender
henhører under Forbundets Lovgivningsmagt
og Forvaltning, medens Landene, der dog selv
vedtager deres Forfatninger, nærmest er
Forvaltningsorganer og kun i snævert Omfang
udøver en selvstændig Lovgivningsmagt.
Forbundets Lovgivningsmagt udøves af det af
hele Forbundsfolket valgte Nationalraad i
Forbindelse med det af Landdagene valgte
Forbundsraad.
Nationalraadet, hvis Medlemstal i 1923
af Sparsommelighedsgrunde blev nedskaaret fra
183 til 165, vælges ved lige, umiddelbar og
hemmelig Valgret af alle Mænd og Kvinder over 20
Aar, samt efter Reglerne for Forholdstalsvalg.
Valgene sker for 4 Aar, og før Valgperiodens.
Udløb kan Nationalraadet kun selv ved Lov
beslutte sin egen Opløsning, ligesom det ogsaa
kun selv kan udsætte sine Møder. Det vælger
selv sin Præsident og et efter Forholdstal valgt
Hovedudvalg, der i omfattende Grad deltager
i Forvaltningen, deriblandt navnlig ved
Udnævnelsen af Forbundsregeringen.
Forbundsraadet, der skal
repræsentere de enkelte Lande som saadanne, men som
i Forhold til Nationalraadet kun spiller en ret
underordnet Rolle, vælges af de enkelte
Landdage i Forhold til Landenes Indbyggerantal,
dog saaledes, at intet Land vælger over 12 og
intet under 3 Medlemmer. For Tiden er det
samlede Medlemstal 46. Valgene sker for de
enkelte Landdages Valgperiode og efter
Forholdstal, dog at mindst eet Mandat maa tilfalde
det næststørste Parti i Landdagen.
Medlemmerne af Forbundsraadet behøver ikke at
tilhøre den Landdag, der vælger dem, men skal
kun være valgbare dertil.
Nationalraadet og Forbundsraadet træder
sammen i forenet Samling som
Forbundsforsamling for at vælge Forbundspræsidenten samt
for at tage Beslutning om en Krigserklæring,
men forhandler og beslutter ellers hver for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
