- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforfatning og Forvaltning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbundets udøvende Magt er hos
Forbundspræsidenten og Forbundsregeringen.

Forbundspræsidenten vælges af
Forbundsforsamlingen — altsaa af begge Kamre
i Forening — for en Tid af 4 Aar; et Genvalg
for den følgende 4 Aars Termin er kun een
Gang tilladelig. Medlemmer af regerende eller
tidligere regerende Huse er udelukkede.
Forbundspræsidenten kan kun drages til Ansvar
med Samtykke af Forbundsforsamlingen,
hvortil kræves 2/3 af de afgivne Stemmer, men hans
Magtfylde er meget begrænset. Han
repræsenterer Republikken udadtil, udnævner højere
Embedsmænd, uddeler Titler og Ærestegn samt
udøver Benaadningsret, men han udnævner
ikke selv Ministrene — han modtager kun
deres Embedsløfte —, har intet, selv blot
suspensivt Veto over for Love og har ingen
Opløsningsret over for de lovgivende Kamre. Alle
hans Beslutninger skal for at blive gyldige
underskrives af Forbundskansleren eller den
vedkommende Forbundsminister.

Forbundsregeringen bestaar af
Forbundskansleren, Vicekansleren og de øvrige
Forbundsministre. For Tiden udgør deres Tal
8. Forbundsregeringen vælges af
Nationalraadet ved en Afstemning ved Navneopraab efter
et Forslag stillet af Nationalraadets
Hovedudvalg, der ogsaa i Tilfælde af et Ministerskifte
paa en Tid, da Nationalraadet ikke er samlet,
foreløbigt udnævner Regeringen. Ligesom
Regeringen vælges af Nationalraadet, saaledes
maa ogsaa Regeringen eller enkelte af dens
Medlemmer gaa af, naar Nationalraadet
vedtager et Mistillidsvotum, hvortil dog kræves, at
Halvdelen af Nationalraadets Medlemmer er til
Stede, og 1/5 af de tilstedeværende Medlemmer
kan altid forlange, at Afstemningen udsættes to
Dage. Tillige kan Ministrene eventuelt drages
til Ansvar for Rigsretten
(»Forfatningsdomstolen«) ifølge Beslutning af Nationalraadet.

Ligesom det er Nationalraadet alene, der
bestemmer over Regeringens Dannelse og
Skæbne, saaledes er det ogsaa dette Kammer, hvem
Lovgivningsmagten hovedsageligt tilkommer.
Forbundsraadet har saaledes intet selvstændigt
Lovinitiativ, alle Lovforslag skal fremsættes i
Nationalraadet, enten efter Forslag af dettes
Medlemmer eller af Regeringen; dog kan
Forbundsraadet igennem Forbundsregeringen stille
Forslag i Nationalraadet, og det samme kan
200000 Stemmeberettigede eller Halvdelen af de
Stemmeberettigede i 3 Lande gøre. Dernæst
har Forbundsraadet kun en blot Indsigelsesret
af rent udsættende Art over for de af
Nationalraadet vedtagne Lovgivningsbeslutninger.
Disse bliver nemlig altid gyldige som Lov, hvis
Forbundsraadet beslutter ikke at rejse nogen
Indsigelse eller ikke rejser nogen saadan i
Løbet af 8 Uger, og selv om Forbundsraadet gør
Indsigelse, bliver Nationalraadets Beslutning
Lov, dersom dette gentager sin oprindelige
Beslutning under Nærværelse af mindst Halvdelen
af dets Medlemmer. Og imod visse
Lovbeslutninger af Nationalraadet, saaledes angaaende
dettes Opløsning, angaaende Budgettet og
Statsregnskabets Godkendelse, kan Forbundsraadet
slet ingen Indsigelse gøre.

Folkeafstemning er kun paabudt i
visse Tilfælde af Forfatningsændring. En
saadan kan kun vedtages af Nationalraadet med
et Flertal af 2/3 af de afgivne Stemmer, men
kun, hvor en fuldstændig Revision af
Forfatningen finder Sted, skal den underkastes en
Afstemning af hele Forbundsfolket. Ved
partielle Forfatningsændringer skal
Folkeafstemning derimod kun ske, naar 1/3 af
Nationalraadet eller Forbundsraadet forlanger det. Og
ved almindelige Love endelig skal
Folkeafstemning kun finde Sted, naar Nationalraadet selv
eller Flertallet af dets Medlemmer forlanger det.

Med Hensyn til Domstolenes Organisation
mærkes, at der foruden de ordentlige
Domstole findes en særlig Forvaltningsdomstol og
en særlig Forfatningsdomstol. De almindelige
Domstole er ikke berettigede til at prøve Loves
Forfatningsmæssighed, derimod er
Forfatningsdomstolen kompetent dertil, ikke blot paa
Begæring af Forbundsregeringen eller en
Landsregering, men ogsaa enhver, der anser sig
krænket i sine af Forfatningen hjemlede
Rettigheder, kan rejse dette Spørgsmaal ved at
klage til Forfatningsdomstolen.

De enkelte Lande. Lovgivningsmagten
udøves her af Landdage, der vælges efter
Forholdstal ved lige og umiddelbar Valgret af alle
efter Landdagsvalgordningerne
stemmeberettigede mandlige og kvindelige Forbundsborgere,
der bor i Landet. Landsforfatningerne vedtages
og ændres ved Landslov, men maa ikke stride
mod Forbundsforfatningen, og det samme
gælder naturligvis almindelige Landslove. Hvis
Forbundsregeringen finder, at en vedtaget
Landslov udsætter Forbundsinteresser for Fare,
kan den inden 8 Uger nedlægge Indsigelse imod
den, og den maa da ikke kundgøres, førend
den paany er vedtaget af Landdagen under
Nærværelse af mindst Halvdelen af dens
Medlemmer. Endelig kan Forbundspræsidenten paa
Forslag af Forbundsregeringen opløse en
Landdag, naar Forbundsraadet med 2/3 af de
afgivne Stemmer, hvori den vedkommende
Landdags Stemmer dog ikke medregnes, giver sit
Samtykke dertil.

Den udøvende Magt i de enkelte Lande er
hos en af Landdagen valgt Landsregering, der
bestaar af Landshøvdingen (Landeshauptmann)
og andre Medlemmer. I Anliggender, der
henhører under den middelbare
Forbundsforvaltning, er Landshøvdingen bundet ved de af
Forbundsregeringen og de enkelte
Forbundsministre givne Anvisninger. I Landet Wien indtager
Wiens Byraad Stillingen som en Landdag,
Borgmesteren og Byens Senat Stillingen som
Landshøvding og Landsregering.

De lokale Forvaltnings- og Selvstyreorganer
inden for Landene er Storkommunerne
(Gebietsgemeinden) og Smaakommunerne
(Ortsgemeinden), af hvilke de sidste er
Underafdelinger af de første — Købstæderne falder dog
uden for denne Inddeling, idet de behandles
som Storkommuner. Begge Slags Kommuner
vælger ved lige og almindelig Stemmeret og
efter Forholdstal deres
Kommunerepræsentation og Kommuneraad. (Litt.: Hans
Kelsen
, »Die Verfassung Oesterreichs« i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free