Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Presse) - Østerrig (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
388 —, men da Reaktionen igen fik Overtaget,
gik Aviserne hurtig tilbage baade i Indflydelse
og Antal (1852 var det gaaet ned til 172). Først
da Skrankerne for Pressefriheden blev endelig
nedbrudte ved Lov af 1862, blev der skabt
Eksistensvilkaar for en sund Presse, og i den
nærmest følgende Tid grundlægges der en
Række Blade, som blev af indgribende Betydning
for den politiske Udvikling. Det uden
Sammenligning indflydelsesrigeste af disse var det
tyskliberale »Neue Freie Presse« (s. d.) (1864). Ved
Siden af dette kan nævnes »Neues
Fremdenblatt« (1865) og det meget udbredte,
demokratiske »Neues Wiener Tagblatt« (1867). Ved
Avisskattens Ophævelse ved Lov af 27. Decbr 1899
fjernedes endelig det sidste Baand, som
hindrede Pressens fri Udfoldelse. Af Wienerblade,
der udkom inden Verdenskrigen, kan foruden
de ovenfor omtalte nævnes: det konservative,
officiøse »Fremdenblatt« (1847), det
klerikalkonservative »Vaterland« (1859), »Deutsche
Zeitung«, oprindelig tysk-national, senere
kristeligsocial (1871), »Deutsches Volksblatt«
(antisemitisk, 1888), Nyhedsbladet »Neues Wiener
Journal« (1893), »Ostdeutsche Rundschau«, Organ
for den radikal-nationale Fraktion (1893),
»Reichspost« (kristelig-social, 1894),
»Arbeiter-Zeitung« (socialdemokratisk, daglig siden 1895).
Under Krigen led Pressen som overalt under
den strenge Censur og under Papirmangel. Ved
Monarkiets Opløsning blev Tysk-Østerrigs
Presse henvist til sig selv. De politiske
Begivenheder medførte en Række Nyoprettelser og
Forandringer, dog forhindrede Landets økonomiske
Nødstilstand den videre Udvikling af
Avisvæsenet i moderne Betydning. Af de gamle Blade
i Wien har bl. a. følgende holdt sig: »Neue
freie Presse«, »Neues Wiener Tagblatt«, »Neues
Wiener Journal« (alle tre
borgerlig-demokratiske uden særlig Partitilknytning), »Reichspost«
(kristelig-social, Interessefællesskab med
»Kölnische Volkszeitung«) »Arbeiterzeitung«
(socialdemokratisk); Stortyskerne besidder to
Dagblade: »Wiener Neueste Nachrichten« og
»Deutschösterreichische Tageszeitung«.
Frigivelsen af Gadesalget fremmede Smaabladene,
saaledes »Der Abend« (som staar
Socialdemokraterne nær), »Der Morgen« (venstre-demokratisk),
»Die Freiheit« (borgerlig-demokratisk), »Der
Montag«, »Der Tag«, »Die Stunde«
(venstre-radikale). Af de mindre Partier er
Kommunisterne repræsenteret ved »Die rote Fahne«,
Nationalsocialisterne ved »Deutsche Arbeiterpresse«,
Monarkisterne ved »Staatswehr«. Desforuden
bestaar der i Wien en Række mindre, upartiske
Blade. Rent erhvervsøkonomisk er »Die Börse«
og Ugeskriftet »Der österreichische Volkswirt«.
Som Følge af den vidtgaaende Selvstændighed,
som de østerrigske Forbundslande besidder, har
ogsaa Provinspressen politisk Betydning. De
vigtigste Dagblade i disse Lande er: i
Steiermark: »Tagespost« (borgerlig-demokratisk),
»Neues Grazer Tagblatt« (stortysk), »Grazer
Volksblatt« (kristelig-socialt), »Arbeiterwille«
(socialdemokratisk), alle i Graz; i Kärnten:
»Klagenfurter-Zeitung« (stortysk), »Kärntner
Tagblatt« (kristelig-socialt), begge i
Klagenfurt; i Tirol: »Innsbrucker Nachrichten«
(stortysk), »Neueste Zeitung« (stortysk), »Tiroler
Anzeiger« (kristelig-socialt), begge i Innsbruck,
i Vorarlberg: »Vorarlberger Tagblatt«
(stortysk), »Vorarlberg Volksblatt« (kristelig-socialt),
begge i Bregenz; i Salzburg: »Salzburger
Volksblatt« (stortysk), »Salzburger Chronik«
(kristelig-socialt); i Øvreøsterrig: »Tagespost«
(stortysk), »Volksblatt« (kristelig-socialt),
»Tagblatt« (socialdemokratisk), alle i Linz a. d.
Donau); den nedreøsterrigske og
burgenlandske Provinspresse er uden Betydning.
De østerrigske Dagblade benytter mest det
saakaldte »Berliner-Format« og har med faa
Undtagelser ingen Billeder i Teksten. Af
politiske Tidsskrifter vil være at nævne det
socialdemokratiske, videnskabelige
Maanedsskrift »Der Kampf« og det katolske Ugeskrift
»Das Neue Reich«. Af Litteratur- og
Kunst-Tidsskrifter kan bl. a. nævnes »Der getreue
Eckart«, Wien, »Bergland«, Linz a. d. Donau,
og det illustrerede Underholdningsblad »Wiener
Bilder«.
V. W.
Historie.
Indtil 1526.
Da Romerne paa Kejser August’s Tid gjorde
sig til Herrer over de S. f. Donau liggende
Dele af den nuværende Republik Ø., var disse
Lande, Rætien, Vindelicien og Noricum,
væsentlig beboet af keltiske og illyriske
Folkeslag, medens Landskaberne N. f. Donau
beboedes af germanske Stammer.
Syddonaulandene kom helt under romersk Kultur: der
anlagdes Veje og Byer — Vindobona (Wien),
Tridentum (Trient) o. a. — Kristendommen
begyndte ved Aar 100 at trænge ind, og
Sproget blev Latin. De germanske Fremstød mod
Romerriget omkring Aar 200 ramte ogsaa de
vestlige Syddonaulande, og under Kampene her
døde Kejser Marcus Aurelius i Vindobona.
Det lykkedes ganske vist Romerne i Løbet af
det 3. Aarh. at tilbageslaa Angrebene og sikre
sig Besiddelsen af Landene; men for at værne
Grænserne tog de Germaner fra de
tilgrænsende Egne i deres Tjeneste som Soldater, og
saaledes trængte Germanerne længere og længere
ind i Riget. Fra Slutn. af 4. Aarhundrede var
Hunnerne Herrer i Landet, og efter Attila’s
Fald hjemsøgtes det atter af germanske
Stammer, Gepider, Østgoter o. a., der gjorde Ende
paa Resterne af den romerske Kultur i disse
Egne, indtil et mongolsk Folk, Avarerne, der
tidligere havde gjort sig til Herrer over det
nuværende Ungarn, besejrede dem og fra Midten
af 6. Aarhundrede havde Overherredømmet
over alt Landet mellem Karpatherne,
Böhmerwald og Floderne Enns (der skilte dem fra
Bayrerne), Drau og Donau. Omtrent samtidig
fandt de slaviske Stammers store Vandringer
Sted, ogsaa til de her omhandlede Lande, saa
Avarerne kom til at herske over væsentlig
slavisk Befolkning mod N. bl. a. Tschekker, mod
S. Slovener, medens de germanske Bayrer
trængte frem fra V.
Da Avarerne 788 gik over Enns for at hjælpe
Bayrerne imod Karl den Store, overvandt han
dem, indtog deres Land indtil Donau i dens
Løb N.—S. og oprettede det østlige
Markgrevskab, Marchia Austria, indtil Floden Raab, Øst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
