- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Matthias Corvinus, indtog denne største Delen
af Ø., 1485 endog selve Wien, og først efter
Matthias’ Død 1490 blev Landet vundet tilbage.

Derimod vandt hans Søn Maximilian
ved sit Giftermaal 1477 med Karl den Dristige’s
Arvedatter Marie baade Nederlandene og
Franche Comté; det egl. Burgund faldt tilbage til
Frankrig og gav senere Anledning til gentagne
Krige mellem dette Land og Maximilian’s
Sønnesøn og Arving. Endvidere fik han 1490 Tirol,
hvis Linie snart efter uddøde (den havde
efterhaanden tabt de sidste Rester af Besiddelserne
i Schweiz), og knyttede desuden 1500 Görz og
Gradisca til sine Arvelande. Han fulgte 1493
efter sin Fader som Kejser (M. I) og viste
baade større Dygtighed og havde langt større
Held. Han indførte forbedret Retspleje og
Forvaltning samt et ordnet Postvæsen og samlede
ved det tyske Riges ny Kredsinddeling 1512
samtlige habsburgske Arvelande i een Kreds,
den østerrigske, medens han ved en
Fredslutning med Schweiz 1499 i Virkeligheden gav
Afkald paa sin Slægts tidligere Krav paa
Herredømmet her. Mest Betydning fik han dog
som Grundlægger af det habsburgske Hus’
Magtstilling i Europa. 1496 giftede han nemlig
sin Søn Filip med den spanske Kongedatter
Johanne, og hun overførte 1516 hele Spanien
med Napoli, Sicilien og Sardinien samt de
nyopdagede Lande i Amerika til sin ældste Søn
Karl, den senere Kejser Karl V. For en
Sikkerheds Skyld havde Maximilian giftet sin
Datter Margrete, senere Statholderinde i
Nederlandene, med Johanne’s ældre Broder Johan,
som døde kort efter sit Bryllup. 1516 knyttede
han en lignende dobbelt Forbindelse mellem
sin Sønnedatter Marie og hendes Broder
Ferdinand paa den ene Side og Kong Ludvig II af
Ungarn og Böhmen og hans Søster Anna paa
den anden, med et lige saa gunstigt Udfald.
Thi derved (Ægteskaberne sluttedes 1521)
banedes Vejen for Ferdinand’s Ophøjelse til Konge
i begge disse Riger, da Svogeren 1526 var
falden ved Mohacz imod Tyrkerne. Saaledes var
der nu, hvad der vist allerede havde
foresvævet de første habsburgske Kejsere, til Værn for
Riget oprettet en stærk Magt i dets
Grænseegne, særlig paa Østgrænsen, rettet mod
Tyrkerne, men ogsaa paa andre Grænser, rettet
mod Frankrig. I henved 200 Aar holdtes
Husets Grene sammenknyttede ved stadige
Familieforbindelser. Ret naturlig gav
Folkevittigheden sig Udtryk i det bekendte latinske Vers:
Bella gerant alii, tu felix Austria, nube! Nam
quæ Mars aliis, dat tibi regna Venus
(Andre
faar slaas, men Ø., du Lykkens Udkaarne, gift
dig! Riger faar andre af Mars; Venus jo gir
dem til dig).

1526-1815.

Maximilian I døde 1519, og medens Karl V
fulgte ham som tysk Kejser og desuden som
Hersker i Nederlandene, der saaledes knyttedes
til hans spanske Rige, overlod han 1522 sin
yngre Broder Ferdinand de østerrigske
Arvelande. Denne blev som ovenfor nævnt 1526
Konge i Böhmen med Mähren, Schlesien og
Lausitz, men fik kun en mindre Del af Ungarn
(det vestlige Bælte samt Kroatien), idet Johan
Zapolya valgtes til Modkonge og kaldte
Tyrkerne til Hjælp. Disse belejrede 1529 Wien og
1532 Graz, og de beholdt senere den mellemste
Del af Ungarn med selve Hovedstaden Buda og
Slavonien, medens Zapolya blev Hersker i
Transsylvanien. Den stadig fra Øst truede
Stilling bidrog til, at Ferdinand for at faa Hjælp
herimod fra det størst mulige Antal tyske
Fyrster indtog en mæglende Holdning over for
Protestantismen, der fandt stærk Tilslutning i
hans Arvelande. Da Karl V 1556 nedlagde
Regeringen, blev Ferdinand, som allerede 1531
var valgt til tysk Konge og saaledes betegnet
som Arvtager i Tyskland, ophøjet til Kejser
(Ferdinand I), medens det spanske Rige og
Nederlandene tilfaldt Karl’s Søn Filip II. 1564
døde Ferdinand, og nu deltes hans Lande
mellem hans 3 Sønner.

Den ældste, Maximilian II, fik Ø. samt
de bøhmiske og ungarske Lande, medens
Ferdinand fik Tirol og de schwabiske Lande og
Karl de steiermarkske Landskaber. Da
Ferdinand døde 1595, deltes han Lande mellem de to
andre Linier og forenedes først endeligt med
de østerrigske Lande 1665. Protestantismen var
imidlertid trængt saa stærkt frem, at den fik
Flertallet saavel i Arvelandenes Befolkning som
i de fleste Provinsstænder. Under Maximilian
II af Ø. (1564—76), der selv stod
Protestantismen nær, sikredes der Adelen Trosfrihed; men
under hans Søn, Rudolf II (1576—1612),
indtraadte Virkningerne af det stærke Fremstød,
Katolikkerne foretog, særlig ved Jesuitternes
Hjælp, og saavel Rudolf som hans Fætter
Ferdinand af Steiermark forfulgte Protestanterne
paa det ivrigste. Medens Ferdinand naaede sit
Maal i sine Lande, regerede Rudolf i det hele
saa holdningsløst, at Land efter Land rejste
sig imod ham og gav sig ind under hans
Broder Matthias imod at opnaa saavel politiske
som religiøse Rettigheder, og for at bevare sit
sidste Land, Böhmen, maatte Rudolf der
udstede et Majestætsbrev (1609), der tilstod en
begrænset Religionsfrihed. 1611 fik Matthias
dog ogsaa Böhmen. Da han var barnløs,
indsatte han 1619 sin Fætter Ferdinand af
Steiermark til sin Arving. Derved genforenedes
de steiermarkske Lande med Ø., medens Tirol
og de schwabiske Besiddelser først 1665 paa ny
samledes med de andre Arvelande; for at
hindre lignende Delinger for Fremtiden fastsatte
Ferdinand senere ved sit Testament
Førstefødselsretten som gældende Huslov. Som Kejser
(Ferdinand II, 1619—37) satte han sig som
Opgave at tilintetgøre Protestantismen; men
Böhmen, hvor denne havde Overmagt, og hvor man
allerede 1618 med Vold havde fordrevet de
kejserlige Statholdere, valgte samtidig Kurfyrsten
af Pfalz til Konge og fremkaldte derved
Trediveaarskrigen til Ødelæggelse baade for sig
selv og for Tyskland.

Allerede 1620 efter Nederlaget paa det hvide
Bjerg ved Prag maatte Kongen af Böhmen
nedlægge Kronen, og Böhmen (s. d.) mistede
ved den ublide Behandling, Sejrherrerne gav
det, efterhaanden al politisk, national og
religiøs Selvstændighed, saa det simpelthen blev en
Del af Ø. Ogsaa i de andre Arvelande

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free