- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østers - Østersavl - Østershat - Østerspaddehat - Østerspoll - Østersregale - Østersskaller - Östersund - Østersurt - Østersødeklarationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Vej er man nu atter naaet til at
producere et Par Mill. aarlig i Limfjorden.

I Sverige drives intet Østersfiskeri af
Betydning; der har været fisket ubetydeligt ved
Stigfjord i Bohuslän. I Norge har der Tid til
anden været produceret en Del Ø., dog heller
ikke dèr i betydeligere Mængder.
Ejendommelige for Norge er de saakaldte
Østerspoller, der findes en Del Steder langs den
norske Syd- og Vestkyst. Det er smaa beskyttede,
ret dybe Vige, kun forbundne med Havet
gennem et snævert og lavvandet Udløb. Lukkes
dette Udløb i Sommertiden ved Dæmning e. l.,
vil der inde i Pollen fremkomme en Lagdeling
i Vandet, idet Tilløb og Regnvand foraarsages
at der dannes et brakt Overfladelag og saltere
Løg neden for dette. Da det brakke
Overfladelag forhindrer Udstraaling om Natten fra det
saltere Lag, kan dette om Sommeren opnaa
meget høje Temperaturer, 25—30°, hvilket
atter bevirker gunstige Yngleforhold for Ø., og
enkelte af disse Poller har visse Aar kunnet
producere adskillige hundredetusinde Stkr.
smaa Ø. Nogen større praktisk Betydning har
Pollerne dog endnu ikke faaet.

I forhistorisk Tid, i Sten- og Bronzealder,
har Ø. haft en betydelig større Udbredelse i
de nordiske Farvande end i Nutiden, idet den
da fandtes dels længere mod N. i Norge, dels
længere ind i de danske Farvande, hvor den
da har levet helt ind i Issefjorden og i den
vestlige Østersø til Neustadt. Aarsagen til
denne tidligere Udbredelse maa søges dels deri, at
Landet da laa lavere end i Nutiden, hvorfor
vore indre Farvande var saltere end nu, dels
i den dengang noget højere
Sommertemperatur. Østersskaller udgør som bekendt en ikke
ringe Del af Affaldsdyngerne fra Stenalderen.
Ø. findes i øvrigt tilbage til Juraperioden, og i
de danske Kridtaflejringer er Levninger af
Gryphæa-Arter meget almindelige. (Litt.: H.
Krøyer
, »De danske Østersbanker« [Kbhvn
1839]; C. G. Joh. Petersen, »Studier over
Ø. og Østersfiskeriet fra Limfjorden« [Biol. Stat.
Ber. 15 & 17, 1907-08]; V. Nordmann, »Ø.’s
Udbredelse i Havet omkring Danmark« [Medd.
f. dansk geol. For. 9, Kbhvn 1903]; Brooks,
The Oyster [Washington 1905]; R. Spärck,
»Undersøgelser over Ø.’s Biologi«, I—IV [Biol.
Stat. Ber. 30 & 32, Kbhvn 1924 & 27]).
R. Sp.

Østersavl, se Østers.

Østershat (Pleurotus Fr.), Slægt af
Agaricaceæ, kødede Svampe med hudagtige
Lameller og hvide Sporer og med Foden fæstet uden
for Hattens Midte, ofte i Randen af Hatten,
eller ganske uden Fod og Hatten i saa Tilfælde
ofte omvendt ɔ: med Oversiden fæstet til
Underlaget. Vokser oftest paa Træstammer og
Grene. Almindelig Ø. (P. ostreatus [Jacq.])
vokser i Knipper og er meget almindelig om
Efteraaret, især paa gamle Popler; dens korte,
faste, seje, ved Grunden stivhaarede Fod gaar
jævnt over i Hatten; denne er muslingformet,
5—15 cm bred, i Randen indrullet, i
Begyndelsen næsten sort, senere lysere, graa-brunlig; de
nedløbende Lameller er indbyrdes forbundne
ved Grunden; Kødet er hvidt. Den er spiselig.
C. R.

Østerspaddehat, d. s. s. Østershat.

Østerspoll, se Østers.

Østersregale, se Østers.

Østersskaller bestaar af Kalciumkarbonat
med et ringe Indhold af Kalciumfosfat og
organisk Stof. De benyttedes navnlig tidligere i
Medicinen under Navn af præparerede Ø.,
Conchæ præparalæ, Testæ Ostrearum
præparatæ
, som Middel mod »Mavesyre« efter at være
udkogte med Vand, tørrede, pulveriserede og
slæmmede. Brændte Ø. ɔ: Ø., der er
glødede, pulveriserede og slæmmede, benyttes
undertiden som Poleremiddel for Metaller.
K. M.

Östersund [östər’sund], By i det nordlige
Sverige, Hovedstad i Jämtlands Län, 465 km
NNV. f. Stockholm ved Banen fra Sundsvall
til Trondhjem og Banerne til Vilhelmina og
Orsa. (1926) 14617 Indb. Smuk Beliggenhed
paa den østlige Bred af Storsjön over for
Frösön, med hvilken den er forbundet ved en
Jernbro, Oskarsbron. Omegnen er frugtbar
og veldyrket. Gaderne er lige og brede.
Bortset fra det ny Raadhus (1912) findes ingen
monumentale Bygninger. Ö. har et högre allmänt
läroverk og Kaserner for Jämtlands
fältjägarregemente, Norrlands ingenjörkår og Norrlands
artilleriregemente. N. f. Byen ligger »Fornvallen
Jämtli«, et Friluftsmuseum stiftet 1912 af
Foreningen Jämtslöjd, og hvor der nu er
henflyttet en Del gamle Bygninger fra Tiden
1593—1700. - Af Fabrikker fandtes 1924 30 med 501
Arbejdere og en Produktionsværdi af c. 5 Mill.
Kr. Der findes Maskin- og Træindustri samt
Mineralvandsfabrikker. Handelsflaaden bestod
1925 af 2 Dampere paa 141 Nettotons, og
Havnen blev samme Aar anløbet af 1094 Fartøjer
paa i alt 47306 Nettotons. — Ö. er anlagt 1786
paa kongelig Befaling, men var længe ganske
ubetydelig og havde 1802 endnu kun 177 Indb.
Lenshovedstad blev Ö. 1810.
M. H-n.

Østersurt, se Hestetunge.

Østersødeklarationen, en i Petrograd 23.
Apr. 1908 af Danmark, Tyskland, Rusland og
Sveiige undertegnet Deklaration, hvorved disse
Magter anerkendte, at deres Politik med
Hensyn til Egnene ved Østersøen havde til
Formaal at opretholde den daværende territoriale
status quo, og erklærede at være fast bestemte
paa at bevare deres Rettigheder over deres
respektive Fastlands- og Ø-Besiddelser i de
nævnte Egne. Hvis den territoriale status quo
skulde trues af en eller anden Begivenhed,
vilde de fire Regeringer træde i Forbindelse
med hverandre for at blive enige om, hvilke
Forholdsregler de maatte anse det for tjenligt
at træffe for at opretholde den. Princippet
om Opretholdelse af status quo skulde dog kun
angaa selve den territoriale Integritet og ikke
kunne paakaldes, hvor det drejede sig om den
fri Udøvelse af Magternes Højhedsrettigheder
over deres respektive Besiddelser. Angaaende
Ø.’s almindelige Karakter og Betydning kan i
øvrigt henvises til Artiklen om den samtidig
afsluttede, men i enkelte Retninger
videregaaende Overenskomst om Opretholdelse af status
quo
i de til Nordsøen grænsende Egne (se
Nordsøkonventionen). Ø. bortfaldt
med Verdenskrigen, som helt omstyrtede den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0919.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free