- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østersødeklarationen - Østersøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

territoriale status quo og kaldte seks nye
Østersømagter til Live: Finland, Estland, Letland,
Litauen, Polen og Danzig.
(P. J. J.). G. R.

Østersøen, ogsaa kaldet det baltiske
Hav
(se Balcia, engelsk The Baltic, fransk
Mer Baltique), er det store Indhav mellem
Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland,
Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved
Sundet, Store Bælt og Lille Bælt forbindes med
Kattegat. Ø. staar i Forbindelse med Nordsøen
ved Nordøstersøkanalen (s. d.), der fører fra
Kieler Fjord til Elb-Mundingen. Ø. begrænses mod
Sundet af en Linie mellem Falsterbo Pynt og
Stevns Fyr, mod Store Bælt af en Linie
mellem Kappel Kirke paa Laaland og Gulstav paa
Langeland, og mod Lille Bælt af en Linie
mellem Veisnæs Nakke paa Ærø og Pøls Huk paa
Als. Den danske Øgruppe, undtagen Bornholm,
begrænses saaledes af Ø. mod S. og SØ. Da Ø.
er omgiven af Land paa næsten alle Sider og har
en meget uregelmæssig Form, har den mindre
Karakter af et Hav end af en stor Indsø. Den
strækker sig fra 54° til 65 3/4° n. Br. og fra 10°
til 30° ø. L. Dens hele Fladeindhold er 430000
km2. Afstanden fra Kiel til Kronstadt er 1432
km, fra Kiel til Haparanda 1695 km og fra
Danzig til Haparanda 1370 km.

De Kyster, der begrænser den sydl. Del af Ø.,
hæver sig ikke højt over Havspejlet og bestaar
mest af Sand og Kalk. Tysklands flade Kyster
er rige paa store Kystsøer, nemlig
Ferskvandssøer, der kun skilles fra Ø. ved smalle
klitopfyldte Tanger. De Kyster, som indeslutter den
nordlige Del af Ø., er højere og omgives paa
lange Strækninger af Klipper og Skær; især
findes et stort Kompleks af Skær ud for
Stockholm, den saakaldte Stockholms Skærgaard. Ø.
er rig paa større og mindre Bugter og
Indskæringer. De største er Bottniske Bugt (s.
d.), der ved Søndre-Quarken og Ålands Havet
staar i Forbindelse med den egentlige Ø., og
som begrænses mod S. af Ålands Øerne,
Finske Bugt (s. d.) og Riga-Bugten (s. d.),
uden for hvilken ligger Øsel, Moon, Dagø og
Vorms samt flere smaa Øer. Af mindre Bugter
og Løb i den vestlige Del af Ø. skal her nævnes
Kieler Bugt og Neustadt Bugt (ogsaa kaldet
Lübecker Bugt eller Mecklenburg Bugt), som
skilles af Femern (s. d.). Løbet mellem denne Ø
og Laaland hedder Femern Bælt, og Løbet
mellem Falster og Mecklenburg hedder Kadet
Renden. De »internationale Havundersøgelser«
kalder hele Farvandet mellem Kattegat og en
Linie, der forbinder Gedser med Darsserort, for
Bæltsøen. Øst for Rügen ligger
Pommerske Bugt, der skilles fra det S. for liggende
Stettiner Haff (s. d.) ved Øerne Usedom og
Wollin. Østligere ligger Danziger-Bugt (s. d.),
der ved Pillau staar i Forbindelse med
Kystsøen Frisches Hall (s. d.). N. herfor ligger
Cranzer Bugt, der ved Memel staar i
Forbindelse med Kystsøen Kurisches Haff (s. d.).
Den store Bugt paa den svenske Kyst N. f.
Bornholm hedder Hand Bugt, og Sundet
mellem Øland og Sverige hedder Kalmar-Sund (s.
d.). NØ. f. Öland ligger den store Ø Gotland
med N. for liggende smaa Øer Färö og Gotska
Sandön.

Ø. har i Gennemsnit en Dybde af 70 m,
større i den østlige Del og lavere i den vestlige.
Bottniske Bugt har Dybder indtil c. 300 m og
er skarpt adskilt fra den egentlige Ø. ved en
Ryg, der ligger S. f. Ålands Øerne og har c.
40 m Vand. Fra den vestlige Del af Finske Bugt
strækker Hoveddybet med over 100 m Vand
sig i den egentlige Ø. langt S. paa. Det deles
af Gotland med omliggende Flak i to store Dyb.
I det østlige ligger den største Dybde 249 m
Øst for Gotland. I det vestlige Dyb er N. f.
Gotland og 12 km fra den svenske Kyst loddet
467 m uden Bund. Begge disse store
Sænkninger er kun af ringe Udstrækning. Mindre
Bækkener med Dybder over 100 m findes desuden
N. f. Danziger Bugt og Øst for Bornholm.
Dybden er i den største Del af Ø. over 50 m, og
aftager V. efter. Farvandet mellem Falster og
Tyskland indsnævres meget af Gedser Rev, der
strækker sig 14 km ud fra Land og afmærkes
med et Fyrskib, som ligger omtrent midtvejs
til den tyske Kyst. I dette Farvand hæver
Havbunden sig til en undersøisk Ryg af 20 m’s
Dybde. V. herfor findes ikke større Dybder
end 40 m. De vigtigste Banker i Ø. skal her
nævnes: Kriegers Flak (Møens Banke) ligger
Øst for Møen og har en mindste Dybde af 16 m.
Rønne Banke udgaar mod SØ. fra Bornholm
og fortsættes af Adler Grund, der ligger
omtrent midtvejs mellem Bornholm og Rügen.
Paa denne Grund ligger store Sten, paa hvilke
den mindste Dybde kun er 6 m; den er paa
Nordsiden afmærket med et Fyrskib. Oder
Banke ligger N. f. Swinemünde og har mindst
6 m’s Dybde. Stolpe Banke med 8 m Vand
ligger N. f. Stolpmünde. Middel Banke, SØ. f.
Ølands Sydspids, har mindst 9 m Vand. S. f.
Gotland ligger Hoborg Banke, der har mindst
12 m Vand, og N. f. samme Ø udgaar Sandön
Banke, paa hvilken ligger Gotska Sandön og
nordligst Kopparstenarne. Paa denne Grund
findes Sten, over hvilke kun er 1 m Vand. Den
er afmærket med et Fyrskib. Indsejlingen til
Riga Bugt er opfyldt af en Del Grunde. Den
yderste af disse er Vinkova Banke, der ligger
V. f. Lyserort og har mindst 8 m’s Dybde.
Bankerne kan ofte være den søfarende til stor
Nytte ved Navigeringen til Stedbestemmelse,
især da ogsaa Beskaffenheden af Bunden er af
den Art, at den kan yde Vejledning. Medens
Havbunden nemlig i Dybet over 100 m i den
sydlige Del af Ø. næsten altid bestaar af brun
og graa, blød Slik eller haardt Ler, er Bunden
paa Bankerne og paa det læge Vand ved
Kysten fint, hvidt, gult eller brunt Sand med Sten.
Adler Grund er den af disse Stengrunde, der er
farligst for Skibsfarten. I den nordlige Del af
Ø. er Bundforholdene ikke saa karakteristiske
som i den sydlige, da saavel Dybden som
Bundens Beskaffenhed er meget vekslende. Det er
derfor vanskeligt her at finde Vejledning ved
disse.

Ø.’s Vand bliver fornyet ved den direkte
Nedbør og ved Tilløbet af de omgivende
Landes store Floder. Af disse skal nævnes: Oder,
Weichsel, Pregel, Niemen, Düna, Narva, Neva,
Motala Ström, Dal Elv, Ångerman Elv, Umeå
og Torneå. Oplandet, hvorfra disse Floder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free