- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østersøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danner Afløbet, har næsten 4 Gange saa stor
Overflade som hele Ø., og den aarlige
Middeltemperatur er saa lav, at der kun finder en
forholdsvis ringe Fordampning Sted.
Overfladevandets Temperatur er underkastet store,
aarlige Svingninger, idet det øverste, 20 m dybe
Vandlag paavirkes af Luftens Temperatur og
kan derfor om Sommeren opvarmes til 15° og
om Vinteren afkøles til omtrent 0°. I den
østlige Del af Ø. ligger under Overfladevandet
et Vandlag, hvis Varme aftager hurtig indtil 50
à 60 m’s Dybde, hvor det kun er 1 à 2° varmt.
Fra denne Dybde stiger Temperaturen atter til
3 à 4°, hvilken Temperatur findes lige til
Bunden. Om Vinteren bortfalder den høje
Temperatur i det øverste Lag, medens den laveste
Temperatur stadig er i samme Dybde, ligesom
ogsaa Bundvandet er uforandret. Der findes
altsaa et koldt Vandlag liggende mellem to
varmere. Denne abnorme Varmefordeling
fremkommer paa Grund af Forskellen i
Saltholdighed mellem Overfladevandet og Vandet ved
Havbunden. Overfladevandets Saltholdighed er
nemlig Øst for Darsserort kun sjældent over
8 ‰ og i den østligste Del af Finske Bugt og
den nordligste Del af Bottniske Bugt under 3
‰, altsaa saa godt som fersk. Bundvandet er
derimod en Del saltere, men dog sjældent over
18 ‰. Om Vinteren afkøles det saltfattige
Overfladevand og synker derfor nedad, men
kun saa langt, til det kommer til Laget af det
forholdsvis saltholdige Bundvand, som det ikke
er i Stand til at fortrænge. Derved
fremkommer et Lag af meget koldt, saltfattigt Vand paa
Grænsen til Dybdevandet. Øst for Gotland er
saaledes fundet følgende Fordeling af Vandet:
Saltholdighed
Temperatur
Overflade7,312,4
70 m8,71,5
200 m12,34,2


Den store Forskel i Saltholdigheden mellem
Nordsø-Vandet, hvis Saltholdighed næsten er
som Oceanets, nemlig over 35 ‰, og det lette,
saltfattige Østersø-Vand er, uafset den store
Tilførsel af fersk Vand og Vindene,
Hovedanledningen til Strømme saavel i Ø. som i
Bælterne og Kattegat. Det tunge Nordsø-Vand
trænger nemlig ind i Ø. som en Understrøm,
der løber langs Havbunden, medens Ø.’s lette
Vand løber som en Overfladestrøm S. og V.
efter og derpaa gennem Kattegat og Skagerrak
ud i Nordsøen. Denne Overfladestrøm kaldes
den »Baltiske Strøm« og løber i Kattegat N.
efter langs Sveriges Vestkyst og i Skagerrak V.
efter langs Norges Sydkyst. Middelhastigheden
af den udgaaende Strøm er dog ved Gedser kun
0,15 Knob i Timen, men Strømmen kan dog
løbe over 2 Knob i Timen. Strømmen er
stærkest om Foraaret paa Grund af Tøbrudet i Ø.’s
Opland. De her omtalte Strømbevægelser er
dog kun at opfatte som de overvejende, idet
Vindene bevirker, at Strømmene i Ø.’s øverste
Vandlag ofte skifter Retning. — Den lokale
Vandstand er for hvert Sted afhængig af de
fremherskende Vindretninger, saaledes at
østlig og nordøstlig Vind giver lavt Vand i den
østlige og højt i den vestlige Del af Ø.; vestlige
Vinde omvendt. Svage Søvinde bringer straks
Vandet til at stige over Middelvandstand, og
Storme bringer ikke sjælden en Stigning paa
1 à 2 m og en Sænkning paa 1 m. Ved
Stormfloden 1872 steg Vandet i Wismar 2,98 m og i
Lübeck endog 3,38 m over Middelvandstand.
Over for saa store, uregelmæssige Svingninger
forsvinder ganske Ebbe og Flod. Forskellen
mellem Højvande og Lavvande er nemlig ved
Kiel kun 0,07 m, ved Swinemünde 0,01 m og ved
Memel 0,005 m. Niveausvingningerne er altsaa
især afhængige af Vindene. Aarstiderne
bringer dog en periodisk Stigen og Falden, idet
Overfladen staar højt i Aug. og Septbr, medens
Apr. og Maj, nemlig den Tid, da der er mindst
Nedbør, viser den laveste Stand. Desuden er
Middelvandstanden fra Aar til Aar underkastet
uregelmæssige Svingninger, saaledes at
Overfladen i en Række af Aar i Gennemsnit kan vise
Stigen og en derpaa følgende Række af Aar
Falden.

Ø.’s Floder, Bugter og Havne er tilfrosne en
Del af Vinteren. Længden af den Tid, hvori
dette finder Sted, er forskellig efter Vinterens
Strenghed. I Gennemsnit kan man regne, at
Isspærringen i den egentlige Ø. varer 2 à 3
Maaneder, fra Jan. til Marts, i Riga-Bugten 4
Maaneder, i Finske Bugt 5 Maaneder og i Bottniske
Bugt 6 à 7 Maaneder. Den Del af Bottniske
Bugt, der ligger N. f. Nord-Quarken, fryser
næsten hvert Aar til fra Kyst til Kyst.
Skibsfarten er i Gennemsnit standset i Königsberg
fra 22. Decbr til 25. Marts, i Riga fra 29. Novbr
til 7. Apr., i Kronstadt fra 21. Novbr til 3. Maj
og i Haparanda fra 30. Oktbr til 3. Juni. Ved
Libau er Skibsfarten saa godt som altid mulig
hele Aaret rundt. I milde Vintre kan
Dampskibsfarten mellem Stockholm og Hangö
vedligeholdes. Betingelserne for Skibsfarten er
imidlertid efter Indførelse af Isbrydere blevne
meget forandrede, saaledes at der nu ved
Danzig og Stettin i Almindelighed kan holdes
Render aabne for Skibsfarten hele Vinteren, og
ved Memel er Skibsfarten undertiden heller
ikke standset.

Misvisningen (den magnetiske Deklination) er
for Tiden i den østlige Del af Finske Bugt 3 1/2°
østlig og ved Sjællands Kyst 6 1/2° vestlig. De
udjævnede Isogoner gaar omtrent i
nord—sydlig Retning, men der finder paa mange Steder
lokale Forstyrrelser Sted; de største ved
Bornholm og Jussaro i den vestlige Del af Finske
Bugt. Bornholm virker som en magnetisk
Sydpol, der tiltrækker Kompassets Nordpol.
Misvisningen bliver derved ud for Vestkysten af
Øen indtil 3° mindre end normal, medens den
ud for Østkysten bliver indtil 2° større end
normal. Forstyrrelserne ved Jussarö er saa
store, at man ikke kan stole paa Kompasset.
Paa et enkelt Sted kan det saaledes gøre
Udslag paa henimod 180°. Den vestlige
Misvisning aftager, og den østlige tiltager. Den
aarlige Forandring er for Tiden i dansk
Farvand c. 10′ aarlig, i den østlige Del af Ø. noget
mindre. (Litt.: »Segelhandbuch für die
Ostsee« [1906]; »Den Danske Lods« [1925];
Martin Knudsen, »Havets Naturlære« [1905];
Krümmel, »Die Deutschen Meere im

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free