- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
907

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østgaard, Nicolai Ramm - Østgaard, Nikolai Ramm - Østgoter - Østgrønlandske Polarstrøm - Østgrønlandsoverenskomsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland udgav Ø. »Fra Skov og Fjeld« (1858),
hvori det friske Vinterbillede
»Tømmerkjørerne«. 1859 flyttede den populære Forfatter som
Foged tilbage til sin kære Hjemdal og var tabt
for Litteraturen.
(C. Br.). Wt. K.

Østgaard, Nikolai Ramm, norsk
Officer og Sportsmand, Kronprins Olav’s Adjutant,
f. 1885, Premierløjtnant 1908 og Kaptajn 1921 i
6. Division. Ø. har været Kronprinsens Lærer
og sportslige Opdrager fra hans Barneaar af.
M. H.

Østgoter, se Goter.

Østgrønlandske Polarstrøm. Den Ø. P. er
en kold, saltfattig Overfladestrøm, der stammer
fra Polarhavet N. f. Spitsbergen og flyder S.
efter mellem det varme Atlanterhavsvand og
Østkysten af Grønland, hvorefter den drejer
rundt om Grønlands Sydspids og løber mod N.
langs Vestkysten af Landet, hvor den
efterhaanden taber sig. Polarstrømmens
Temperatur kan gaa helt ned til Havvandets
Frysepunkt, c. ÷ 1,8°, og dens Saltholdighed er
under 34,90 ‰. N. f. den undersøiske Højderyg,
der forbinder Islands Nordvestkyst med
Grønland, hviler den paa et varmere og saltere
Vandlag, der atter fra en Dybde af c. 600 m
dækker en ensartet Vandmasse, hvis
Saltholdighed er c. 35 ‰, og hvis Temperatur
aftager fra c. 0° i 600 m’s Dybde til c. ÷ 1,3°
paa de største Dybder. S. f. den undersøiske
Højderyg løber Strømmen oven paa
Atlanterhavsvandet, som under selve Polarstrømmen
kan være mere end 4° varmt. Det kolde
Polarvand naar her til en Dybde af 2—300 m og
strækker sig sjælden mindre end 200 km ud fra
Grønlands Østkyst, undertiden flere Gange saa
langt. Polarstrømmen bestaar af »Smeltevand«,
nemlig Atlanterhavsvand blandet med smeltet
Is. Strømmen fører store Masser af Havis med
sig, der som en Isflod føres ned langs hele
Grønlands Østkyst. N. f. den nævnte Højderyg
strækker Isen sig ofte om Vinteren saa langt
ud fra Grønland, at den blokerer Islands
Nordkyst. S. f. Højderyggen blokerer Isen den
største Del af Aaret Grønlands Kyst. Ud for
Angmagsalik og Scoresby Sund spreder Isen sig
hver Eftersommer og Efteraar, saa at Skibe
kan naa ind til Landet. Store Ismasser
passerer endog Kap Farvel og søger op i Davis
Strædet langs Grønlands Vestkyst, hvor de
hyppig kan blokere Kysten til 64° n. Br., ja
enkelte Aar endog højere, indtil de efterhaanden
gaar til Grunde i Davis Strædets varme Vand.
Isen bestaar i Reglen af store og mindre
Isflager af ujævn Overflade og har en Tykkelse
af 10 à 15 m. Paa Vandringen langs Grønlands
Kyst blandes den med Isfjelde fra de
grønlandske Bræer. Strømmen fører ogsaa en Del
Drivtømmer med sig, navnlig Naaletræ, stammende
fra Sibirien, hvis Floder har ført det ud i
Havet. Dette Drivtømmer kan naa helt op til
Disko Bugt. Strømmens Hastighed forandrer
sig med Aarstiden og er størst i den ydre Del,
hvor Strømmen kan antages gennemsnitlig at
tilbagelægge 25 km om Dagen. Tæt ved Kysten
tilbagelægger den derimod næppe mere end
10 km om Dagen. Polarstrømmen har
selvfølgelig en mægtig Indflydelse paa Grønlands
Klima. Hvor Strømmen støder op til den
varme Atlanterhavsstrøm, er Taage meget
almindelig. (Litt.: Martin Knudsen, »Havets
Naturlære« [1905]).
G. F. H.

Østgrønlandsoverenskomsten, Traktat af
9. Juli 1924 mellem Danmark og Norge om
Adgangen til Østgrønland. Efter at den danske
Regering havde indhentet De Forenede Staters
og en Række andre Magters Tilslutning,
deriblandt efter den almindelige Opfattelse ogsaa
Norges, bekendtgjorde Indenrigsministeriet den
10. Maj 1921, at der nu var oprettet Handels-,
Missions- og Fangststationer saavel paa Vest-
som paa Østkysten af Grønland, saaledes at
hele Landet herefter var inddraget under de
danske Kolonier og Stationer og den danske
Styrelse af Grønland. 16. Juni samme Aar
udstedtes en »Underretning for Søfarende i
Havet omkring Grønland«, ifølge hvilken samtlige
de til Grønland hørende Kyster og Øer,
derunder ogsaa Østkysten, som indtil da for
største Delen havde været frit tilgængelig, blev
lukket for Besejling af danske og fremmede
Skibe, med mindre Regeringen gav Tilladelse
dertil. Mod disse vidtgaaende
Afspærringsbestemmelser nedlagde den norske Regering
Indsigelse, hvilket gav Anledning til en aarelang
Strid mellem Regering og Presse i de to
Lande. 1923 enedes man imidlertid om at optage
direkte Forhandlinger, og en dansk Delegation,
bestaaende af J. C. Christensen, Tage Reedtz
Thott, Th. Stauning og J. Hassing Jørgensen,
mødtes med en norsk Delegation, bestaaende af
J. L. Mowinckel, C. J. Hambroe, Halvdan Koht
og Kr. Høgset, først Efteraaret 1923 i
Kjøbenhavn og derefter Jan. 1924 i Oslo, hvor
Delegationerne den 28. s. M. naaede til Enighed om
et Forslag til Overenskomst, som under den
danske og den norske Offentligheds livlige
Meningstilkendegivelser blev vedtaget i Rigsdag
og Storting og derpaa blev underskrevet i
Kjøbenhavn den 9. Juli 1924 (traadt i Kraft Dagen
efter).

Denne Overenskomst aabner Adgang til at
gaa i Land, overvintre og paa visse Betingelser
drive Jagt, Fangst og Fiskeri paa Grønlands
Østkyst, bortset fra Angmagsalikdistriktet, der
blev lukket for Besejling i 1894, og
Scoresbysund-Omraadet, som forbeholdtes den
eskimoiske Kolonisation, der fandt Sted 1925; saavel
for det sidstnævnte Omraade som for den
sydlige Del af Østkysten har Danmark derhos
forbeholdt sig at udstede de Særbestemmelser,
som Hensynet til den indfødte grønlandske
Befolknings Livsvilkaar kræver. Overenskomsten
giver endvidere Personer og Selskaber Adgang
til i de paagældende ubeboede Egne af
Østgrønland paa visse Betingelser at tage Grund i
Besiddelse til Brug, men ikke til Ejendom, til
at oprette Stationer for Vejrvarsling, Telegraf
og Telefon og at indrette Anlæg i
videnskabeligt og humanitært Øjemed. Meningsforskel om
Ø.’s Fortolkning skal bindende afgøres af den
faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i
Haag. Overenskomsten gælder i 20 Aar med
stiltiende Fornyelse for lignende Tidsrum, med
mindre den opsiges med to Aars Varsel før
Udløbet af en Tyveaarsperiode, men kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free