- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østrup, Johannes Elith - Østrupgaard - østsibiriske Kystprovins - Østturkestan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

arabiske Litteraturs Historie, i »Folkenes Historie«,
III Bd, af Arabernes eller rettere af Islams
Historie (1907), og i »Skrifter til
Folkeoplysningens Fremme« har han 1914 udgivet en
Monografi »Islam«. Desuden har Ø. til dette Værks
forskellige Bind leveret en Række
Afhandlinger om orientalske Spørgsmaal. Ogsaa gennem
Oversættelser har Ø. søgt at vække Interesse
for Orienten og dens Kultur, f. Eks. »Fra
Orientens Nutid« (1890), »Arabiske Sange og
Eventyr« (1889), »Arabiske Krøniker til Korstogenes
Periode« (1906), »Højsangen« (1900), »Tyrkiske
Skyggekomedier«, »Tusind og een Nat« I—IV
(1928). Ø.’s nære Tilslutning til
Dagbladsjournalistikken og hans nøje Kendskab til den paa
udenrigspolitiske Spørgsmaal saa rige Orient
vakte hans Interesse for Politik i
Almindelighed, hvor han til Tider har taget stærk aktiv
Del i dansk Indrepolitik.
(V. S.). P. R.

Østrupgaard, se Lerchenborg.

østsibiriske Kystprovins, d. s. s.
Kystprovinsen.

Østturkestan, Landskab i Centralasien,
grænser mod S. til Tibets Randbjerge, mod V.
til Pamir og Alai-Bjergene og mod N. til
Tienshan-Kæden, medens det Øst paa gaar jævnt
over i Ørkenen Gobi i Mongoliet. Arealet
angives til 1118713 km2, hvoraf dog største Delen
er ubeboelig Ørken, saa at Folketallet ikke
meget overstiger 1 Mill. Tidligere benævntes Ø.
ogsaa det høje Tatari, det høje eller
lille Buchari. Endnu kaldes det
undertiden Kashgarien, medens Kineserne
benævner det Tienshan Nanlu eller »Vejen
Syd om Tienshan«, og Tyrkerne kalder Landet
Altishahar eller Dshitishahar.
Geografisk set falder Ø. sammen med
Tarim-Flodens Bassin og Opland og er i Hovedsagen en
c. 1000 m høj Højslette. Ved Foden af de
omgivende Højbjerge ligger de frugtbareste
Strækninger, der skraaner jævnt mod Landets Indre
og gennemstrømmes af talrige Vandløb, som
kommer fra Bjergene og enten senere taber sig
i Sandet eller udmunder i Tarim, hvilken Flod
til sidst falder ud i Lob Nor. Fraregnet et
Bælte langs Foden af Bjergene, hvor den
kunstige Vanding anvendes, er de lavere Egne af
Ø. et Steppeland, og i hele det indre et
Sandomraade, hvor store Strækninger opfyldes af
bølgeformede Klitter. Klimaet udmærker sig
ved sin store Tørhed og ved, at Luften næsten
altid indeholder Ørkenstøv. Endvidere er det
overordentlig kontinentalt med meget strenge
Vintre og meget hede Somre. Foraar og
Efteraar blæser heftige Nord- og Nordvestvinde,
medens Vindstille er fremherskende paa andre
Aarstider; men for øvrigt sker Overgangen fra
Vinter til Sommer og fra Sommer til Vinter
med stor Hast. Kashgar (1300 m o. H.) har i
Middeltemperatur for Jan. ÷ 5,8°, for Juli
27,5°. Den gennemsnitlige Aarsnedbør er 4,6
cm, hovedsagelig om Vinteren. I Oasen
Luketshun ved Foden af Tienshan (17 m lavere end
Havets Niveau) havde i Gennemsnit for to Aar
Jan. ÷ 10,5°, Juli 32,5°. De højeste og laveste
Temperaturer var ÷ 20,7° og 42,5°. I Bjergene
er Temperaturen lavere og Nedbøren større.
De omgivende Bjerge bærer i deres højere
Egne udmærkede Alpegræsgange, under hvilke
følger et Slags Skovbælte, hvor Popler er de
højstammede Træer, medens Underskov og
Krat dannes af Enebær, Pil, Tamarisker og
Roser. Fraregnet de faa opdyrkede Partier er de
lavere Dele af Højsletten Steppe eller næsten
plantetom Ørken, og kun langs Tarim og i de
øvrige Steppefloders Lejer træffer man en
Vegetation af Tagrør og Krat. Omkring Lob Nor
lever endnu vilde Kameler; i Krattene og
Ristykningerne langs Floderne træffes Tigre,
Pantere, Losser, Ræve og Vildsvin; paa Bjergene
lever det store vilde Faar (Ovis Ammon),
Hjorte, Antiloper, Vildæsler og Harer. Endelig maa
nævnes de talrige Vade- og Svømmefugle, der
paa Træk besøger Lob Nor. Befolkningen, som
dels er Nomader, dels Agerdyrkere i Oaserne
ved Foden af Bjergene, er i Henseende til
Sprog og Oprindelse overordentlig stærkt
blandet. Særlig gælder dette Byerne, om hvilke
man kun kan sige, at mongolsk Blod har været
overvejende, men at der i øvrigt er indblandet
Tadshiker, Kinesere, Mantshuer o. a.
Landbefolkningen har et mere ensartet Præg, om end
man V. paa kan spore en stærk Tilblanding af
Eraner. Disse træffes endnu i saa godt som
ren Tilstand i de højere Dalstrøg af Ø.’s
vestlige Grænsebjerge. Ægte Kirgiser nomadiserer
i Bjergene, og Kalmukker træffes flere Steder
paa Højsletten og i Særdeleshed om Lob Nor.
I øvrigt er Sproget i Ø.’s Byer og Oaser
Tyrkisk af en vis gammeldags Form. Religionen
er Islam, men Trosivrigheden er dog ikke stor.
Den vigtigste Næringsvej er Agerbrug med
kunstig Vanding; der dyrkes Hvede, Byg, Majs,
Hirse og Ris samt Bomuld, Hør, Hamp og
Opiatvalmue. Vintersæden saas i Slutn. af
August, Vaarsæden i Begyndelsen af April, og
Høsten sker i Juli. Af Husdyr holdes Yakokse,
Kamel, Hest, Æsel, Faar, Svin, Hund, Kat,
Høns og Duer. Hesten er lille, men meget
udholdende. I særlig stort Tal holdes Faar og
Okser. Haandværksvirksomheden er nu uden
Betydning, medens Ø. tidligere var berømt for
sit Silketøj og sine Filttæpper. Handelen
drives særlig over Kina, men siden 1867 gør
Englænderne sig store Anstrengelser for at drage
den over Ladok og Kashmir til Indien, medens
Rusland bestræber sig for at lede Ø.’s Handel
Vester paa, og ifølge Traktat af 1881 tillader
Kina russiske Undersaatter at drive Handel i
Ø. uden at besværes af Afgifter.

Historie. De ældste historiske
Beretninger om Ø. gaar tilbage til 2. Aarhundrede f.
Kr., da Landet erobredes af Kineserne. Den
herskende Religion blev snart Buddhismen, der
i 5. og 7. Aarhundrede havde berømte Klostre
i Ø. Ogsaa de Kristne (Nestorianerne) naaede
herhen, og for nylig (1904) har man i Ruinerne
af Byen Turfan gjort Fund af nestorianske
Skrifter. I 8. Aarhundrede naaede Araberne
frem over Terek-Passet, men først i 10.
Aarhundrede antoges Islam af Ø.’s
Tyrkerstammer, og der dannede sig et eget
muhammedansk Rige, som dog 1218 blev et let Bytte for
Djengis-Kan. Efter det store Mongolriges
Forfald herskede indre Stridigheder, der navnlig
rasede i Kashgar. Et af de fordrevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free