Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østturkestan - Østvaagøy - Østvig, Karl Aagaard - Öta - Oetker, Friedrich August Heinrich Johannes - Öttingen, Arthur Joachim von - Oettingen-Wallerstein, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muhammedanske Partier i denne By henvendte sig
om Hjælp til Kalmukkanen i Dsungariet, og
1678 erobredes Landet af Kalmukkerne. 1757
erobredes det imidlertid atter af Kineserne
under voldsomme Kampe og stor
Blodsudgydelse. Senere søgte Muhammedanerne, der fik
Understøttelse fra Kokand, gentagne Gange
forgæves at afryste det kinesiske Aag. 1862 havde
imidlertid de muhammedanske Dunganer i
Dsungariet en saadan Fremgang i deres
Opstand mod Kina, at ogsaa Muhammedanerne i
Ø. greb til Vaaben. Den »hellige Krig« blev
erklæret, og under Førerskab af den dygtige
Usbeker Jakub Beg (s. d.) lykkedes det 1865 at
frigøre Landet. Jakub Beg anerkendtes af
England og Tyrkiet som Emir af Ø.; men efter
hans Død 1877 lykkedes det atter Kineserne
med forholdsvis stor Lethed at betvinge
Landet, der siden har hørt under Kina. I Nutiden
danner Ø. en Del af den kinesiske Provins
Hsinchiang eller Sinkiang. (Litt.: Shaw,
»Reise nach der Hohen Tatarei« [Jena 1872];
Forsyth, Report of a mission to Yarkand
[Calcutta 1875]; M. N. Prschewalskij,
»Reise an den Lob Nor und Altyntag 1876—77«
[Gotha 1877]; Sven Hedin, »En Færd
gennem Asien 1893—97« [Kbhvn 1898]; samme,
»Tusen Mil paa ukendte Veje gennem det
inderste Asien og Tibet« [Oslo 1903]; samme,
Scientific Results of a Journey in Asia
1899—1902 [Sthlm 1904 flg.]; M. A. Stein, Ruins of
desert Cathay [London 1912]; C. P. Shrine,
Chinese Central Asia [London 1926]).
(H. P. S.). M. V.
Østvaagøy, betydelig Ø (522 km2 med [1920]
6329 Indb.) i Lofotens og Vesteraalens Øgruppe.
Den er skilt fra Gimsøy i V. ved Gimsøysund
og fra Hinnøy i Øst ved Raftsund. Kysten er
stærkt udskaaret, og i det indre er der høje
spidse Tinder (Higravtinderne [1054 m]). Paa
Ø. ligger en Række Fiskevær, Ørsnes, Ørsvaag,
Kabelvaag og Svolvær. Se for øvrigt Herrederne
Vaagan, Gimsøy og Hadsel.
(N. S.). M. H.
Østvig, Karl Aagaard, norsk
Operasanger, f. i Oslo 17. Maj 1889. Blev Student
1908, derefter Kadet og kom 1910 til Köln for
at uddannes for Handelen, men vakte hurtig
Opsigt ved sine udmærkede Stemmemidler og
blev efter Generalmusikdirektør Steinbach’s
Initiativ Elev af Kölnerkonservatoriet.
Debuterede ved en Koncert i Köln og kort efter i
Oslo. 1914 debuterede han som »Lohengrin«
ved Operaen i Stuttgart og var i flere Aar
knyttet til denne, hvor han udførte en Række
Hovedroller i ældre og nyere Operaer.
Optraadte gentagende ved Koncerter i Oslo og var
Gæst paa Nationalteatret dér bl. a. i »Carmen«.
Gæstet i Hamburg, München og Wien, til hvis
Opera han engageredes 1920. Siden 1921 ansat
ved Städtische Oper i Berlin. Foruden i
»Lohengrin«, »Mestersangerne« og andre
wagnerske Musikdramaer har han kreeret flere
Hovedpartier i nyere Operaer.
I. H.
Öta [’ø.ta], se Oite.
Oetker [’ötkər], Friedrich August
Heinrich Johannes, tysk Retslærd, f.
6. Maj 1854 i Kassel, 1884 Privatdocent i
Marburg, 1885 Prof. extraord. i Bonn, 1888
Prof. ord. i Rostock, 1895 i Würzburg,
1900 i Marburg, 1902 i Würzburg. Paa
Processens og Strafferettens Omraade har Oe.
udfoldet en rig og omfattende Forfattervirksomhed;
han tilhører den konservative Retning inden
for Strafferetten, er saaledes Formand for det
1925 stiftede »Deutsche strafrechtliche
Gesellschaft«, Modstykke til den internationale
Kriminalistforening. Foruden en Mængde
Afhandlinger, f. Eks. i »Archiv für Strafrecht«,
»Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, »Der Gerichtssaal«, som han udgiver
sammen med Aug. Finger, Aug. Schoetensack
o. a., har Oe. bl. m. a. skrevet: Ȇber den
Einfluss des Rechtsirrtums im Strafrecht« (1876),
»Das Verfolgungsrecht (right of stoppage in
transitu) nach § 36 der Reichsconcursordnung«
(1883), »Konkursrechtliche Fragen« (Festgave
til Wlndscheid, 1888), »Konkursrechtliche
Grundbegriffe, I. Die Gläubiger« (1891), »Die
Stellung des Forderungspfandgläubigers im
Konkurse des Drittschuldners« (1891),
»Kriminelle und civile Haftung Dritter« (1892), »Die
strafrechtliche Haftung des verantwortlichen
Redakteurs« (1893), Festgaven til Dernburg
»Strafprozessbegründung und
Strafklageerhebung« (1900), det omfattende »Das Verfahren v.
den Schwur- und Schöffengerichten« (3. Bd af
Jul. Glaser’s »Handbuch des Strafprozesses« i
Binding’s »Handbuch« [1907]), »Das
Strafverfahren gegen Jugendliche« (1909), »Strafen und
sichernde Massnahmen nach dem Vorentwurf
zu einem deutschen Strafgesetzbuch« (1910),
»Zur Urkundenlehre im Strafrecht« (1911), »Die
neue deutsche Strafgerichtsverfassung« (1924)
foruden forskellige Skrifter af historisk-politisk
Art. I Kæmpeværket »Vergleichende
Darstellung des deutschen und ausländischen
Strafrechts« behandlede Oe. »Nødværge« og
»Nødret« (Alm. Del II, 1908), i de af ham oprindelig
sammen med A. Mendelssohn-Bartholdy,
senere med H. Schanz udgivne »Würzburger
Abhandlungen zum deutschen und ausländischen
Prozessrecht« offentliggjorde han
»Wirksamkeit der Entscheidungen (1910). Efter
Binding’s Død 1920 overtog Oe. Ledelsen af
»Systematisches Handbuch der Deutschen
Rechtswissenschaft«.
Fz. D.
Öttingen [’öteŋən], Arthur Joachim von,
tysk Fysiker (1836—1920), Professor i Dorpat
og fra 1894 i Leipzig, var ivrig Musikamatør
(Dirigent af Dilettantorkester etc.); han er kendt
som Forfatter af det ansete Skrift:
»Harmoniesystem in dualer Entwicklung« (2. Oplag 1913
som »Das duale Harmoniesystem«), til hvis
Synspunkter navnlig H. Riemann sluttede
sig.
W. B.
Oettingen-Wallerstein [’öteŋən-’valər∫ta^in],
Ludwig, Fyrst, tysk Minister (1791—1870),
fulgte 1802 efter sin Fader, men mistede 1806
Suveræniteten over sit Land, fordi han ikke
vilde gaa i fransk Tjeneste. Han organiserede
1813 Landstormen i Schwaben og spillede 1815
i Württembergs og 1819 i Bayerns Landdag en
vigtig Rolle som afgjort Talsmand for det
konstitutionelle System. Da han 1823 ægtede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
