Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aabenraa - Aabenraa Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejlskibsfarten tilbage, og Værfterne nedlagdes
efterhaanden, det sidste af dem gik fallit 1895 efter
længere Tids Uvirksomhed. — Sprog og
Nationalitet. I den ældste Tid var Sproget
udelukkende Dansk. I 15. Aarhundrede kom der
noget Plattysk ind, som dog forsvandt, da
Højtysk i 17. Aarhundrede blev Embeds-, Kirke- og
Skolesprog, og den almindelige Befolkning talte
vedblivende Dansk. 1854 udtalte Raadmand Fr.
Bahnsen i Stænderforsamlingen, at af Aa.’s 800
Familier benyttede kun de 30 Tysk som
Omgangssprog. 1925 talte af 2250 Familier 227 Tysk
og 193 begge Sprog. Efter 1850 indførtes dansk
Rets- og Forvaltningssprog, medens begge Sprog
ligestilledes i Kirken; Undervisningssproget var
Dansk, men der undervistes i Tysk. Fra 1864
indførtes efterhaanden Tysk i alle offentlige
Forhold. Det nationale Sindelag har ikke været
sammenfaldende med Sproget; Gottorpernes
langvarige Herredømme i Byen har paa dette
Punkt haft en stor Indflydelse. I 19.
Aarhundrede vandt derfor de slesvig-holstenske Ideer
let Indpas, og i Aarene før Oprørets Udbrud
foranstaltedes store slesvig-holstenske Fester i
Lighed med de danske paa Skamlingsbanke.
1839 begyndte ved Fr. Fischer Udgivelsen af et
Ugeblad i dansk Aand, og hertil sluttede sig en
mindre Kreds, men i øvrigt var der i det
danske Parti kun faa mere betydende Mænd.
Krigen 1848—50 bragte imidlertid et meget stærkt
Omslag, og Danskheden gik vedblivende frem
indtil 1864. Ved Valget 1867 blev der afgivet 516
danske Stemmer mod 471 tyske, men 1886
henholdsvis 225 og 432 og 1912: 456 og 782. Ved
Folkeafstemningen 1920 stod Forholdet næsten
lige, idet — bortset fra de tilrejste — 49 %
stemte for Danmark og 51 % for Tyskland. Ved
sidste Folketingsvalg 1926 afgaves 1169 danske
Stemmer, 1094 tyske og 1360 socialistiske samt
56 paa Selvstyrepartiet. — Af bekendte Mænd
fødte i Aa. er bl. a.: C. A. Fabricius, Medlem
af den store Landbokommission (f. 1734); A. J.
Regenburg (f. 1815); Raadmand og Farver M.
Bahnsen (f. 1809); Redaktør Fr. Fischer (f. 1809);
Tobaksfabrikant J. P. Junggreen (f. 1827);
Kaptajn C. C. Fischer (f. 1844) og Gaardejer J.
Michelsen (f. 1845). (Litt.: I Trap »Danmark«
[4. Udgave IX] er Aa. fyldig og godt behandlet,
og her findes en udførlig Litteraturfortegnelse,
hvortil kan henvises).
M. S.
Aabenraa Amt, i den østlige Del af
Sønderjylland, grænser mod Nord til Haderslev Amt,
mod Vest til Tønder Amt og for den sydligste
Dels Vedkommende ligesom mod Syd til
Rigsgrænsen, mod Sydøst til Flensborg Fjord og
mod Øst til Sønderborg Amt, Als Fjord og
Lille-Bælt. Øen Barsø uden for Genner Fjord
hører til Amtet. Paa Vestgrænsen skyder den
vestre Del af Sønder-Rangstrup Herred
(Bedsted Sogn) sig langt ud mellem Haderslev og
Tønder Amter, og sydligere gaar omvendt en
Del af Tinglev Sogn (Tønder Amt) ind i Aa. A.
Paa Østkysten skærer Aabenraa og Genner
Fjorde sig ind og danner Løjt-Halvøen.
Det nuværende Amt er efter Genforeningen
noget større end tidligere, idet der hertil blev
lagt største Delen af Bov Sogn og mindre Dele
af Holbøl og Hanved Sogne. Dets største
Udstrækning er i Syd—Nord 41 km med en
Bredde i Øst—Vest af 13—34 km. Hele Arealet er
790,12 km2, og 1925 fandtes her 38615 Indb.
(1921: 35067, 1910: 34711, 1860: 30067), heraf i
Landdistrikterne (Amtet uden Købstaden
Aabenraa, 773,01 km2) 29863 Indb. (1921: 27106,
1910: 26942, 1860: 24934), hvilket giver for
Landdistrikterne 39 og for Amtet som Helhed
49 Indb. pr. km2. — Angaaende de geologiske
Forhold, Overfladeformer, Jordernes
Beskaffenhed og andre naturlige Forhold henvises til
Artiklen »De sønderjyske Landsdele« (XXII
Bind, S. 1042) og til Artiklerne om Amtets
enkelte Herreder.
Arealets Benyttelse. Ifølge Tællingen
1927 omfattede Høstarealet 52122 ha, og
heraf benyttedes 21984 ha til Kornsorter, 6012
ha til Rodfrugter, 229 ha til andre
Høstafgrøder, 23138 ha til Grønfoder, Græsning og
Høslæt; 759 ha var Brakmark; desuden var
der 5131 ha til Høslæt uden for Agermarken.
Af Vintersæden var knap 1/3 Hvede og noget
over 2/3 Rug; af Rodfrugtarealet dyrkedes over
Halvdelen med Kaalrabi; Brakarealet er
efterhaanden stærkt indskrænket. — Af det
øvrige Areal var efter Tællingen i 1920 812
ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 2103 ha
Moser til Tørveskær, 5869 ha Skov og Plantage,
2216 ha Hede og Lyngbakker, 2702 ha Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l. og 633 ha
Vandareal. Af Skovene, der næsten udelukkende
ligger i Amtets sydøstlige Del, medens den
nordvestlige næsten er skovløs, er c. 3/4 Statsskov;
og for Amtet som Helhed er Skovarealet
procentvis kun lidet mindre end i hele Jylland. —
Af de vigtigste Husdyr var der 1927: 6849
Heste, 47684 Stkr. Hornkvæg og 64215 Svin.
Af Hornkvæget, der for c. 3/5’s Vedkommende
hørte til Korthornsracen, var 20993 Malkekøer.
Svineholdet er ualmindelig stort, hvorimod
Faareavlen, som de fleste Steder i Landet, nu
er meget ringe. Paa alle Punkter inden for
Landbruget er der her i Amtet ligesom
overalt i de sønderjyske Landsdele efter
Genforeningen foregaaet en stærk Tilpasning efter de
nye Forhold. — Ejendomsforholdene
paa Landet var 1927 saaledes, at der i Aa. A.
fandtes 38 større Gaarde (12 Tdr. Hartkorn og
derover med i alt 767,8 Tdr. Hartkorn og 5714
ha (7,4 ha pr. Td. Hartkorn), Ejendomsskyld: 6,4
Mill. Kr.; 1299 Bøndergaarde (1-12 Tdr.
Hartkorn) med i alt 4325,1 Tdr. Hartkorn og 46401
ha (10,7 ha pr. Td. Hartkorn), Ejendomsskyld:
49,861 Mill. Kr.; 1370 Landbrugshuse (under 1
Td. Hartkorn, men mindst 0,55 ha) med i alt
573,0 Tdr. Hartkorn og 14646 ha (25,6 ha pr.
Td. Hartkorn), Ejendomsskyld: 16,624 Mill. Kr.
Fra Genforeningen til 1927 er der oprettet c.
110 Husmandsbrug, til Dels ved Udstykning af
større Domænegaarde, og i 1928 er planlagt c.
40 nye Brug. — Hele Amtets Ejendomsskyld
var 1927: 104,0 Mill. Kr., hvoraf Grundværdi
48,0 Mill. Kr.; af disse Summer falder
henholdsvis 34,5 og 9,9 Mill. Kr. paa Købstaden
Aabenraa.
Inddeling. Aa. A. bestaar af Købstaden
Aabenraa og Herrederne Sønder-Rangstrup,
Rise og Lundtoft, i hvilket sidste der nu ogsaa
indgaar Dele af Vis Herred, som i øvrigt
ligger uden for Rigsgrænsen. Amtet omfatter 20
Sognekommuner, 20 Kirkesogne og 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
