Print (PDF) - On this page / på denna sida - Aabenraa Amt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pastorater under Aabenraa Provsti (Haderslev Stift); det udgør 1 Amtsraadskreds, 1 Amtsstuedistrikt, 1 Amtslægekreds (med 1 Lægekreds), 2 Skattekredse (Aabenraa nordre og søndre), 1 Skyldkreds (med 2 Vurderingskredse). Med Hensyn til Retsplejen hører det under 3 forskellige Retskredse: 92. (Aabenraa Købstad, Sønder-Rangstrup og Rise Herreder og en Del af Lundtoft Herred samt Varnæs Birk), Tingsted i Aabenraa; 95. (Lundtoft og Nybøl Herreder) indeholder ogsaa Dele af Sønderborg Amt, Tingsted i Graasten. Endelig hører Amtets vestligste Sogn, Bedsted, under 96. Retskreds, som i øvrigt omfatter Dele af Tønder Amt med Tingsted i Løgumkloster. Ligeledes hører Amtet under 3 Politikredse, nemlig 68. i Aabenraa (samme Omraade som 92. Retskreds), 70. i Graasten (samme Omraade som 95. Retskreds) og 71. i Tønder (af Aa. A. kun Bedsted Sogn). Endvidere hører det til 7. Udskrivningskreds, 5. Landstingskreds, og udgør en Del af de sønderjyske Amters Amtskreds til Folketinget, idet Amtet er fordelt til 2., 3. og 6. Opstillingskreds med Valgstederne henholdsvis Aabenraa, Sønderborg og Løgumkloster.
Historie. Aa. A. (Brundlund Len) omfattede oprindelig kun Købstaden Aabenraa samt Sønder-Rangstrup og Rise Herreder med Varnæs Birk. Ved Hertugdømmernes Deling 1490 tilfaldt det den kongelige Del, men ved Delingen 1544 kom det til den gottorpske Del og forblev her, indtil Frederik IV 1713 inddrog de gottorpske Besiddelser. Først 1850 blev Lundtoft Herred fra Tønder lagt til Aa. A.
M. S.
Åbo, finsk Turku, Hovedstad i det finske Län Åbo og Björneborg (Turun ja Porin); (1925) 61031 Indb. Et svensk Universitet, Åbo Akademi, aabnedes 15. Jan. 1919. Det har humanistisk, matematisk-naturvidenskabeligt, statsvidenskabeligt, teologisk og kemisk-teknisk Fakultet. (1927) 45 Lærere og 181 Studenter. Til Universitetet er knyttet flere videnskabelige Institutter samt Åbo Akademis Bibliotek (oprettet 1918) med 150000 Bind. Handelshögskolan ved Åbo Akademi aabnedes 18. Oktbr. 1927 med to Studieretninger, 1) Industri og Handel, 2) Handel og Bank. Den havde 1927 12 Lærere og 32 Elever.
Et finsk Universitet, Turun Yliopisto, stiftedes 28. Febr. 1920 som privat Universitet. Undervisningen begyndte 27. Juni 1922. Det omfatter humanistisk, naturvidenskabeligt og statsvidenskabeligt Fakultet og havde Efteraaret 1927 18 Lærere og 307 Studerende. Der findes flere videnskabelige Institutter, saaledes et astronomisk Observatorium samt et Bibliotek (Turun Yliopiston Kirjastro) med 160000 Bind.
M. H-n.
Aabningsforhold. Rettelse, Sp. 2, L. 6 f. o.: Synsfeltblænder læs: Aperturblænder.
Aabod. Ifølge norsk Lov 27. Juni 1924 er Præsternes Aabodspligt og Aabodsansvar med Hensyn til Præstegaardenes Bygninger bortfaldet. Til Gengæld skal Præsterne erlægge en aarlig Afgift til et Vedligeholdsfond, som saa bestrider Udgifterne ved det almindelige Vedligehold af Embedsgaardenes Huse.
K. Ø.
Åbo Län, Åbo-Björneborg L., finsk Turku-Pori Lääni, 22874 km2, heraf 21745 km2 Land og 1129 km2 Vand. (1926) 483909 Indb., 23,5 pr km2. Hovedstad Åbo (Turku). 1918 skiltes Ålandsöerne fra Å. L. og danner nu et eget »Landskab«.
M. H-n.
Åborätt. Rettelse, L. 3 f. o.: andens læs: Andenmands.
Aaby, Sogn og Sogneby (Hasle Herred). Byen er vedvarende i stærk Udvikling, og Villakvarteret Aabyhøj er nu til Dels sammenbygget med denne. 1. Novbr. 1927 var der 665 Gaarde og Huse (hvoraf kun 8 Bøndergaarde) med 4130 Indb. Der er Kirke, opført 1872-73 (Arkitekt, Professor Walther), Skole med købstadmæssig Ordning, Postekspedition (Aabyhøj), Forsamlingshus, Filial af Aarhus Privatbank; Vand-, Gas- og Elektricitetsværk; endvidere flere betydelige industrielle Virksomheder, bl. a. »A/S Frichs Maskinfabrik & Kedelsmedie«, »Danish Machine Comp.«, Nørgaards og H. P. Hansens Maskinfabrikker, Konvolutfabrikken »Royal«, Møbelfabrikken »Sirius«, »Aabyhøj Blikvarefabrik« og »Aabyhøj Marmorvarefabrik«.
M. S.
Aabybro Stationsby med Aaby Sogneby i Vendsyssel (Kær Herred, Aalborg Amt) havde 1925 562 Indb. (1921: 442, 1916: 479). I Byerne er der Kirke, Præstegaard, Missionshus, 2 Skoler, Mellem- og Realskole samt Folkehøjskole; Lægebolig, Dyrlægebolig, Spare- og Laanekasse, Afholdshotel, Gæstgiveri, Brugsforeninger, Elektricitetsværk, Vandværk, 2 Møller, Cementstøberi, Andelsmejerier, Markedsplads m. m. — Aa. er Station paa Aalborg-Fjerritslev Banen og Endestation paa Hjørring-Aa. Banen, og der er Telefoncentral, Postkontor og Telegrafstation.
M. S.
Aaby, Nørre- (Vends Herred), havde 5. November 1925 919 Indb. (1921: 973, 1916: 1036), men i de sidste Aar har der atter været betydelig Opgang.
M. S.
Aachen. Regeringsdistriktet Aa. omfattede 1925 3167 km2 med 688585 Indb., 217 pr. km2. Byen Aa. havde 1925 155816 Indb. Den tekniske Højskole (1870) havde 1923 1300 Studerende og 81 Professorer og Docenter. Meteorologisk Observatorium (1900). Seismografisk Station (1906).
M. H-n.
* Aadahl, Thorvald, norsk Redaktør og Forfatter, f. i Østfold 23. Juni 1882, Landbrugskandidat 1904, Redaktør af »Landmandsposten«, oprindelig et Fagblad for Landbrug, som fra 1918 omdannedes til det politiske Dagblad »Nationen«, Hovedorgan for det nye politiske Bondeparti, hvis Dannelse i væsentlig Grad skyldtes Aa.’s energiske Agitation. Aa. har skrevet flere Skuespil, for det meste i en munter Stil, hvoraf »Det store fund« (1913), »Anklagede« (1920) og »Millionen« (1927) har været opført paa Nationalteatret.
E. S-n.
Aadal, Herred, Ringerike Sorenskriveri, Ringerike Politidistrikt, Buskerud Fylke, (1920) 3255 Indb. Af Arealet 645 km2 er 18,3 km2 Ager og Eng, 350 km2 Skov, 64,8 km2 Ferskvand; Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 20 Mill. Kr. og Indtægt 3122000 Kr. (Litt.: H. Hegna, »Aadalen. Et hundredaarsskrift« [Oslo 1914]).
M. H.
Aafjorden, Herred, Norge, er delt i Aa og Jøssund Herreder.
M. H.
* Aagaard, Knud, dansk Præst og Topograf (1769-1838), tog teologisk Eksamen 1794 og var 1799-1806 Præst i Skjoldborg i Thy,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
